Søgeresultater: 9

Forfatter og digter Lise Sørensens bog om Mathilde Fibiger (1830-1872), der blev berømt i sin samtid for skandaleromanen "Clara Raphael" og for sine banebrydende feministiske synspunkter.

Denne bog er ikke en klassisk biografi og på mange måder er "Den nødvendige nedtur" i lige så høj grad en skildring af den kvinde, der skrev den, som den kvinde, den handler om. Det er en bog om et liv, der skriver om et andet liv, der engang skrev.

Lise Sørensen (1926 - 2004), født Louise Nathalie Sørensen, var en dansk forfatter. Hun havde sin debut allerede som 17-årig, da hun fik optaget et enkelt digt i poesitidsskriftet "Vild Hvede". I 1946 udkom hendes første digtsamling "Rodløs", og i 1948 debuterede hun som prosaist med novellesamlingen "Goddag, Lisbeth."

Fra 1956 fulgte en række bøger og digtsamlinger, hvor kvindesag og søstersolidaritet er genkommende temaer.

"Mathilde Fibiger bliver gennem Lise Sørensen en aktuel mulighed i dag. Det er en følsom og meget intens og personlig bog, Lise Sørensen har skrevet. Det er også en fornyelse af en agtværdig gammel genre, den litterære biografi - men hvilken!" Mette Winge, Berlingske Tidende

""Den nødvendige nedtur" er en bog i både den unge og den gamle Mathilde Fibigers ånd. Skrevet på idealisme og nøgtern indsigt. Dens dybeste motivering er den stadig eksisterende kvindekamp, som nu udkæmpes på alle fronter." John Chr. Jørgensen, Politiken

"Kvindeoffentlighed 1968-75" handler om 1960’ernes og 1970’ernes kvindelitteratur og kvindebevægelse samt deres brug af tekstlige og ikke-tekstlige kommunikationsformer. I bogen beskrives den historiske baggrund for periodens kvindemanifestationer i den litterære offentlighed og gennem kvindebevægelsen, der opstod parallelt med ungdomsoprøret i de sene 60’ere. Anne Birgitte Richard undersøger, hvordan den økonomiske samfundsudvikling og den politiske offentlighed op mod ’68 samt tidens kønsrolledebatter afspejlede sig i kvindelitteraturen med dens kvindepolitiske brud med modernismen og lyriske nybrud. Bogen er et relevant bidrag til forståelsen af kvindebevægelsens politiske, kulturelle og økonomiske betingelser og omvendt, hvordan kvindebevægelsen og dennes litterære bidrag påvirkede samfundet i en tid, der var præget af oprør mod autoriteter, reaktionære normer og konservative kønsrolleforståelser. Anne Birgitte Richard (f. 1950) er professor i dansk litteratur og har siden 1980 været tilknyttet RUC. Richard var en del af den første kvindeforskningsbølge i 1970’erne og har siden været en af Danmarks førende forskere i kvindelitteratur og kønsforskning. Hun har udgivet en lang række bøger og artikler om emnet, herunder "Kvindelitteratur og kvindesituationen" fra 1976, og "Kvindeoffentlighed 1968-75" fra 1979. I 2005 forsvarede hun sin disputats "Køn og kultur", der omhandlede kultur, modernitet og kvindelitteratur i 1930’ernes og 1940’ernes Danmark. Som redaktør har Richard blandt andet stået bag "Den nordiske kvindelitteraturhistorie" ligesom hun har deltaget i flere forskellige litteraturformidlingsprojekter.

De islandske sagaer er fortalt af mænd og handler primært om mænd. I "Kvinden i Sagatiden" fortæller Johannes V. Jensen kvindernes historier fra fordums tid. Med udgangspunkt i sagalitteraturen skildres kvindernes vilkår og hvordan deres tilværelse formede sig mellem krigere og lykkeriddere på grænsen mellem forhistorisk og historisk tid i Norden. Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

Forfatter og oversætter Charlotta Dorothea Biehl (1731-1788) fortæller om sit spændende liv i det attende århundredes Danmark. Hun beskriver sit komplicerede forhold til sin far, der styrede hendes liv med hård hånd indtil sin død, hvor hans nu 40-årige datter endelig blev fri til at bestemme over sit eget liv, men samtidig blev fattig som en kirkerotte. Det lykkedes imidlertid den ugifte kvinde at vende situationen til sin fordel, for med vid og evner som hendes kunne man nå langt selv i 1700-tallet. Charlotta Dorothea Biehl (1731-1788) var en dansk forfatter og oversætter. Hun stod blandt andet bag oversættelsen af Miguel de Cervantes roman "Don Quixote" og skrev desuden selv en række skuespil. Charlotta Dorothea Biehl er hovedperson i Mette Winges historiske roman "Skriverjomfruen – en guvernanteroman" fra 1988.

"Hvad hjertet begærer. Kvinders kærlighed til kvinder 1825-1985" udkom oprindeligt i 1986 og er den første bog på dansk om kvinders kærlighed til kvinder set i et historisk perspektiv. Med afsæt i romaner, selvbiografier, lægebøger og film samt interviews og egen erfaring analyserer Karin Lützen udviklingen fra venindeforhold i borgerhjemmene, de første selverhvervende kvinders samliv over den homoseksuelle subkultur frem til vor tids lesbiske kvinder. Bogen er opdelt i fire store afsnit: Borgerkvinden 1825-70, Overgangskvinden 1870-1915, Den moderne kvinde 1915-70 og Nutidens kvinde 1970-85. I bogen belyses desuden samfundets syn på kvinders seksualitet, homoseksuel identitet og de forskellige miljøer, hvor et liv som lesbisk fik mulighed for at udvikle sig. Karin Cohr Lützen (f. 1952) er dansk forfatter og siden 1996 lektor på RUC. Hun er uddannet mag.art. i nordisk folkemindevidenskab fra Københavns Universitet i 1985, og var dernæst stipendiat ved Center for Kvinde- og Kønsforskning, hvorfra hun fik sin ph.d.-grad i 1992. Hun har beskæftiget sig med kvindehistorie, seksualitetshistorie, familiehistorie, filantropihistorie, urbanitetshistorie og indvandringshistorie og formidlet sin forskning gennem bøger og artikler, der er skrevet i et sprog, som gør dem interessante og tilgængelige for lægmand såvel som fagpersoner.

"Der findes ikke mange vidnesbyrd om kvinders færden i forrige århundredes teatersale. I modsætning til tilskuerne af det andet køn – registreret som højtråbende og urolige, til tider endog voldelige – forholdt kvinderne sig i ro, gik ikke til yderligheder, blandede sig ikke højlydt i dommen over en forestilling. Derfor optræder de hverken i Det kongelige Teaters journaler eller i politidirektørens arkiv."

Elin Rask fortæller historien om kvindernes oplevelser i Det kongelige Teater og deres optræden på tilskuerrækkerne. De vakte ikke nær så megen opmærksomhed som mændene, men sad for det meste pænt og nød forestillingen som passive tilskuere. Da kvinderne i 1915 får stemmeret ændrer meget sig. De bliver mere aktive i samfundet og bruger deres stemmer i mere end én forstand, også i teatret. Elin Rask (1936-2013) var en dansk forfatter og teateranmelder og –skribent. Hun blev uddannet magister i teatervidenskab fra Københavns Universitet i 1970. Elin Rask skrev en lang række bøger om blandt andet Det kgl. Teater og bidrog desuden til Den store danske Encyklopædi.

"Den ny kvindelighed" er en undersøgende og reflekterende bog af Connie Bork, hvor begrebet kvindelighed er under lup. Og særligt den kvindelighed, der hører moderniteten til. Teksterne og refleksionerne udspringer ofte af forfatterens personlige erfaringer eller læsninger af andre, kvindelige forfattere for herigennem at komme nærmere, hvad der ligger i begrebet kvindelighed.

Teksterne kommer omkring en lang række emner, der hører kvindelivet til. Forholdet til henholdsvis far og mor, forholdet til mænd generelt, til det erotiske møde, til stereotype mande- og kvindefigurer, til moderskabet og til kvinden som skaber og kunstner.

Connie Bork (f. 1958) er en dansk digter, forfatter og cand.mag. i dansk og filmvidenskab. Hun debuterede i 1983 med digtsamlingen "Det bløde pigekød".

I denne bog møder vi syv stærke portrætter af kvinder, som alle peger ud over deres tid. De gør os klogere på det at være menneske.Hvad rummer disse syv skikkelser, og hvordan møder vi dem i nogle af verdenslitteraturens bedste fortællinger? Det er det, forfatteren gennemgår i bogens syv store kapitler, et for af de markante kvindeskikkelser.

Fra den helt unge kvinde, Julie, i Shakespeares berømte tragedie over den giftefærdige Elizabeth Bennet i Jane Austens Stolthed og Fordom til den ydmyge og offervillige Ida Brandt i Herman Bangs Ludvigsbakke, stærke Jakobe i Henrik Pontoppidans Lykke-Per, mrs Dalloway i Virginia Woolfs roman af samme navn og Pellegrina Leoni i Karen Blixens fortælling Drømmerne, for til sidst at møde hovedpersonen Annie Raft i Kerstin Ekmans blændende krimi, Hændelser ved Vand.

Ved at læse om dem kommer vi til at tænke over, hvad det er, litteraturen kan. Og vi kommer til at tænke over, hvordan vi selv bruger vores liv.

Hvad gør en forfatter, der ikke kan sove? Funderer. Midt i den mørke nat står sanser, følelser og eftertanke parat til at glide sammen i et kaotisk virvar. Anerkendelse af forfatterens egne værker løber side om side med en usikkerhed omkring, hvad de egentlig er værd. Og verdenslitteraturens hovedværker blander sig med rollen som mormor og tanker om, hvad der skal serveres til middag næste dag.

Ragnhild Agger tegner i "En forfatters natbog" et tidsbillede over perioden 1963-93 og giver et indblik i en forfatters liv og arbejde.

Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.