Søgeresultater: 8

I 1986 deltog et dansk fodboldlandshold for første gang i et VM. Holdet var seedet nederst i sin gruppe, men var efter de tre puljekampe slutrundens bedste. Forud var gået Sepp Pionteks opgør med foreningslandets gemytlighed  nu var det slid og disciplin, det gjaldt, og resultaterne kom. Det var Danmarks bedste hold gennem tiderne, og et uoverkommeligt ideal for dansk fodbold siden (også selv om ottendedelsfinalen mod Spanien forvandlede ekstase til traume.)

Den nationale sangskat og de store, nationale forfatterskaber har gennem mere end hundrede år lært os hvad der er værd at se i Danmark. Dermed har vi også indirekte lært hvad der absolut ikke er værd at se på. Det der er værd at se på er frem for alt gammelt. Bykerner fra middelalderen, vikingeskibe eller mindesmærker fra den forhistoriske tid. Det der er værd at se på er også symboler på de store, samfundsbærende institutioner som stat og kirke. Derfor betragter man for eksempel slotte, klostre og kirker som værd at se.

Endvidere er det seværdige lig med ting der indgår i den nationale erindring, og endelig har det at gøre med den finere kultur. Derfor er Dybbøl Mølle, der får os til at tænke på et afgørende øjeblik i nationens historie, værd at se. Og det samme er Det Kongelige Teater og Operaen. Det der ikke er værd at se på er alt det modsatte: Nyt i stedet for gammelt. Uden symbol- og erindringsværdi, og dermed rent praktisk. Endelig er det ikke-seværdige lig med det der er uden finkulturel værdi. Det vil sige at det er lavkulturelt eller populærkulturelt.

Det paradoksale er at der i det tyvende århundrede skete to ting samtidig. På den ene side lærte generation efter generation sangskatten og den nationale litteratur at kende i skolen. På den måde lærte vi at agte det danske landskab og de steder der var gamle, symbolske og kulturelle. På den anden side byggede generation efter generation i samme periode en helt ny verden, der var spritny, aldeles praktisk og aldeles uden finkulturelle ambitioner. Den nye verden var kort og godt den diametrale modsætning til alt det man lærte at agte i skolen. Eller med andre ord: en verden skabt til foragt.

Hvordan blev den verden som vores dannelsesinstitutioner lærte os at foragte egentlig skabt? Og ikke mindst: hvorfor? Hvilke konsekvenser har det for en befolkning at den bygger og bebor en verden som den ifølge sine egne dannelsesinstitutioner bør foragte? Og er den paradoksale udvikling noget man kan gøre noget ved? Det er de spørgsmål Den usynlige verden stiller – og forsøger at besvare.

Den usynlige verden er en underholdende, tankevækkende og uhyre velskrevet bog, om nutidsdanskernes livsudfoldelse og geografiske selvopfattelse.

Han var Danmarks store tennishåb og indledte karrieren med præstationer i verdensklasse, men blev i stigende grad drevet frem af et enormt forventningspres fra både sig selv og omgivelserne. I Alene på banen fortæller Kenneth Carlsen hudløst ærligt om sit liv som professionel tennisspiller og om den præstationsangst, der var tæt på at knække ham fysisk og psykisk.

Kenneth Carlsen tog kampen op med sine dæmoner og kæmpede sig tilbage. Til sine største sejre og rollen som Danmarks bedste tennisspiller, men vigtigst af alt: Han fandt tilbage til barndommens glæde ved sporten og ved livet. I Alene på banen fortæller han hvordan og løfter samtidig sløret for en eventyrlig, men også ubarmhjertig tennisverden. Kom med Kenneth Carlsen helt ind i omklædningsrummet og ud på tennisbanen, hvor han har mødt de seneste 20 års største tennisstjerner.

Kenneth Carlsen (f. 1973), er Danmarks mest vindende professionelle tennisspiller nogensinde. Det meste af hans 16 år lange karriere befandt han sig blandt de 100 bedste i verden. Under-vejs vandt han bl.a. ATP-turneringerne i Hongkong, Memphis og Tokyo. I dag arbejder Kenneth Carlsen som træner, foredragsholder og kommentator.

Ole Thestrups liv er som en stor, græsk tragedie ... trods kreative evner og en unik evne til at fange opmærksomheden hos høj som lav, måtte Ole Thestrup bruge halvdelen af sit liv på at finde tilbage til lykken.

Hans alkoholmisbrug tog magten så meget fra ham, at han blev berygtet landet over for tvinge et fly til nødlanding i Canada, men ved den yderste grænse - da han var ved at tage livet af sig selv - fandt han vejen tilbage mod det lykkelige liv.

Fra sin lykkelige barndom til sin lykkelige alderdom handler Ole Thestrups liv om fortabelse og håb - i kærligheden, kunsten og troen på det gode i mennesket. Selv om alkoholen nær tog livet af ham, fandt han modet til at gå på scenen igen, og han vandt en helt ny generation af fans på biograflærredet i film som ´Blinkende lygter´ og ´Adams æbler´.

Bogen er skrevet med fokus på de rasende kræfter i Ole Thestrups indre. Selv om Ole Thestrup var nede at skrabe bunden som få andre kendte danskere, er hans karisma så stor, at han i dag som få kunstnere samler danskerne - både i de allerbredeste komedier og de smalle film og teaterstykker er han et ikon.

Ole Thestrup (f. 1948) blev uddannet skuespiller i 1976 og fejrede siden en lang række succeser på Det Kgl. Teater og film. Efter at have vundet en livslang kamp mod alkoholisme vendte han i 2003 med stor succes tilbage til scenen. Yngve Rasmussen er alkoholbehandler og Thestrups gode ven.

En efterårsdag i 1983 slog Danmark stormagten England 1-0 på Wembley Stadium i London - som det første landshold i 30 år. Den aften vågnede Danmark som fodboldnation. Et lille land, som ingen regnede med, og som aldrig havde deltaget i en slutrunde, var klar til EM. Denne aften indledtes en glorværdig periode anført af Danmarks største fodboldnavne nogensinde

Bogen skruer tiden tilbage til 1983 og genfortæller kampen set fra de 19 hovedpersoners perspektiv. Efter hvert klip møder vi en af heltene, som ser tilbage på, hvad livet bragte i de 25 år, der er gået siden.

Bogen er illustretet af landsholdets egen fotograf, Per Kjærbye, og bogen er spækket med aldrig offentligjorte billeder fra 1983. Til bogen har han desuden fotograferet alle de midaldrende stjerner på ny.

Hver af landsholdsspillerne fortæller en ny historie om livet på og uden for banen - og det viser sig, at spillerne tacklede deres succes og livets udfordringer på vidt forskellig vis. Fra ydmyge Ole Kjær, hvis feberredning i sidste sekund reddede sejren, men som siden gik ned med flaget på grund af sin succes - til Sepp Piontek, der beretter om at være katolik og tysk krigsbarn i mødet med en nation af blødsødne danskere.

Henning Larsen taler ud om operabyggeriet og om sine kontroverser med Danmarks mægtigste mand, ’den gamle’ Mærsk McKinney Møller. Operaen – ét af Danmarks dyreste byggerier – står i dag færdig som gave til den danske befolkning, men det har ikke været noget kompromisløst byggeri – tværtimod. I dette testamente bryder Henning Larsen endelig sin tavshedsklausul og giver sin version af byggesagen og en beskrivelse af den opera, han oprindeligt havde i tankerne, men aldrig fik lov til at bygge. Han gør myndigt, men venligt og smagfuldt op med parnasset i dansk kulturliv – med repræsentanter som Per Arnoldi og Allis Helleland, og han giver et rystende indblik i Mærsks arbejdsmetoder og enevældige dynasti med magtstrukturer, der rækker langt ud over Esplanaden. Måske er det første gang nogensinde, at nogen tager bladet fra munden og siger en sandhed eller to til Hr. Mærsk Møller – det gør Henning Larsen endelig og genvinder dermed sin integritet som Danmarks største arkitekt.

Arbejderknægten, gøgleren, kunstneren og oprøreren Erik Clausens personlige historie om en kulørt og knubbet opvækst i Sydhavnen og på stenbroen i efterkrigstidens Danmark som en del af "Det dårlige selskab".

Fortællingen bygges i al væsentlighed kronologisk op og falder i to dele:
Første del: Opvækst og oprør
Eriks barndom (f. marts 1942) og opvækst i Sydhavnen, familien (jævn folk), velfærdsstatens indførelse, læreplads og svendebrev som maler. Den første tid om kunstmaler og mødet med kvinden i hans liv, Pernille, på Krogerup Højskole.
Anden del: Kærlighed og kunst
Ægteskabet med Pernille (g. 1966), børnene Emil og Louise, mødet og det langvarige samarbejde med det dårlige selskab - Leif Sylvester Petersen, Lim Larsen og Peter Ingemann. Om tiden med Troels Trier i Røde Mors Rockcirkus, gadeteater, Cirkus Casablanca, Clausen og Petersen og alle Clausens film.

Om medforfatteren:
Kirsten Jacobsen er journalist og har tidligere skrevet bøger om Poul Svanholm, Mads Øvlisen, Peter Aalbæk Jensen, Lars Løkke Rasmussen og samtalebogen "På livet løs" mellem Lise Nørgaard og Birthe Rønn Hornbech.