Søgeresultater: 11

H.C. Andersens aldrig hvilende trang til at meddele sig var indimellem så stærk, at han kunne drømme om, at bogstaverne stak ild på papiret. Her har forfatteren til den store Andersen-biografi udvalgt 500 citater, aforismer, ordsprog og bonmots.

Disputats om Grundtvigs brug af kristendommen og den nordiske mytologi. Sune Auken anlægger en litterær synsvinkel på Grundtvigs forfatterskab og fortolker fem af Grundtvigs hovedværker, som ikke tidligere har været genstand for så omfattende og sammenhængende fortolkning.

Den danske litteraturs historie fortælles traditionelt ud fra personer eller perioder. I Hvor litteraturen finder sted bruger Anne-Marie Mai litteraturhistoriens steder som udgangspunkt. Resultatet er en helt ny fortælling i tre bind om dansk litteratur fra 1000 til i dag.

Her tager Anne-Marie Mai læseren med op i tårne, ned i kældre, rundt i bykvarterer og ind i biblioteker, slotte, kirker, skoler, museer, klostre og ruiner for at fortælle den danske litteraturs historie gennem de steder, hvor litteraturen er blevet skrevet, samlet, læst, brugt og kanoniseret.

I bind 1, der dækker år 1000-1800, er fortællingens centrale steder katedralen, herregården, hoffet og akademiet. I bind 2, der handler om perioden fra 1800-1900, er det præstegården og salonen. Og i bind 3 om det 20. århundrede er det bladhuset, metropolen og internettet. Via disse steder får læseren adgang til dansk litteraturhistorie og udblik til europæisk og amerikansk litteratur. 

Hvor litteraturen finder sted er forsynet med introduktioner til de forskellige tidsaldre og perioder.

Læs mere om forfatteren, Anne-Marie Mai.

Her præsenteres et halvt hundrede breve, skrevet af den færøske digter William Heinesen, suppleret med adressaten, Else Lidegaards beskrivelser af de direkte møder imellem dem. Brevene er veloplagte skildringer af forfatterens egne oplevelser og humørfyldte kommentarer til adressatens færden rundt i verden, men også en vemodig beskrivelse af ”alderens hærgen”, der til sidst kun tillader brevskriveren at skrive med en finger. Heinesen har selv understreget, at et brev fra hans hånd er skrevet med samme omhu som en roman, så det er et lille stykke ægte litteratur, præget af den specielle Heinesenske livspoesi og store humor, der her stilles til rådighed for læseren.
 

Hvorfor siger folk ikke bare, hvad de mener? Hvorfor bruger de ironi og siger noget andet? Måske for at give deres tilhørere den fornøjelse at finde ud af hvad de i virkeligheden mener? Eller måske fordi de i virkeligheden ingenting mener og bruger ironi som skjul?

’Ironiens pris’ er Thomas Bredsdorffs forsøg på at besvare disse og mange lignende spørgsmål: Hvad brugte Sokrates og Kierkegaard ironi til? Hvad med romantisk ironi? Eller dramatisk ironi? Hvorfor er ironi så vigtigt i dag, at man kan kalde det ironiens tidsalder.

Hovedsagen er fortællingen om Ludvig Holbergs satiriske, Villy Sørensens humoristiske, Herman Bangs moralske og H.C. Andersens altædende ironi. Der falder også nogle ord om de personlige omkostninger ved ironi, og om forholdet mellem sentimentalitet og ironi, og mellem ironi og magt.

Ironiens pris er en samlet - letlæst, men lærd - fremstilling af ironiens historie - både for forskere og dem, der bruger ironi, men ikke er sikekr på, hvad det egentlig er.
 

Arena, Forfatternes Forlag (1953-1982), var i næsten tre årtier en enestående arena for den formbevidste, modernistiske litteratur, og fra 1983 til 1988 en selvstændig redaktion under Gyldendal.

I ARENA-MODERNISME viser Anders Juhl Rasmussen, hvordan Arenas udgivelser markerede en litterær position, jævnbyrdig med, men forskellig fra den dominerende konfrontationsmodernisme anført af kritikeren Torben Brostrøm. Forfattere som Peter Seeberg, Poul Vad, Per Højholt, Jens Smærup Sørensen, Henrik Bjelke og Peer Hultberg har hver især eksperimenteret med romanens form og samlet
set udvidet genren.
 
Arenas forfattere udgjorde ikke en generation, men et selvbevidst interessefællesskab, der positionerede sig i forhold til det københavnske parnas og afsøgte nye udtryksformer i dialog med Samuel Becketts franske romaner. Denne position i dansk litteratur med socialt samlingspunkt i Arena og æstetisk sigtepunkt i europæisk prosamodernisme er litteraturhistorisk underbelyst, hvis ikke ligefrem overset.
 
I dag repræsenterer Arena-modernismen en afgørende fornyelse af dansk romanprosa efter Anden Verdenskrig.

Villy Sørensen og kulturkonservatismen er en ny aktualiserende læsning af Villy Sørensens forfatterskab. I bogen undersøger Kasper Støvring de kulturkonservative inspirationer i forfatterskabet og perspektiverer dem ved at se det i sammenhæng med den moderne tradition for konservativ kulturkritik.

Den danske litteraturs historie fortælles traditionelt ud fra personer eller perioder. I Hvor litteraturen finder sted bruger Anne-Marie Mai litteraturhistoriens steder som udgangspunkt. Resultatet er en helt ny fortælling i tre bind om dansk litteratur fra 1000 til i dag.

Her tager Anne-Marie Mai læseren med op i tårne, ned i kældre, rundt i bykvarterer og ind i biblioteker, slotte, kirker, skoler, museer, klostre og ruiner for at fortælle den danske litteraturs historie gennem de steder, hvor litteraturen er blevet skrevet, samlet, læst, brugt og kanoniseret.

I bind 1, der dækker år 1000-1800, er fortællingens centrale steder katedralen, herregården, hoffet og akademiet. I bind 2, der handler om perioden fra 1800-1900, er det præstegården og salonen. Og i bind 3 om det 20. århundrede er det bladhuset, metropolen og internettet. Via disse steder får læseren adgang til dansk litteraturhistorie og udblik til europæisk og amerikansk litteratur. 

Hvor litteraturen finder sted er forsynet med introduktioner til de forskellige tidsaldre og perioder.

Læs mere om forfatteren, Anne-Marie Mai.

Hvor litteraturen finder sted - Moderne tider 1900-2010 er tredje og sidste bind i Anne-Marie Mais store litteraturhistorie. 

Her tager Anne-Marie Mai læseren med op i tårne, ned i kældre, rundt i bykvarterer og ind i biblioteker, slotte, kirker, skoler, museer, klostre og ruiner for at fortælle den danske litteraturs historie gennem de steder, hvor litteraturen er blevet skrevet, samlet, læst, brugt og kanoniseret.

I bind 1, der dækker år 1000-1800, var fortællingens centrale steder katedralen, herregården, hoffet og akademiet. I bind 2, der handler om perioden fra 1800 til 1900, var det præstegården og salonen.

I bind 3 handler det om det 20. århundredes litteratur. Her er det bladhuset, metropolen og internettet, der udgør de litteratursteder, som fortællingen snor sig om. Via disse steder får læseren adgang til dansk litteraturhistorie og udblik til europæisk og amerikansk litteratur. 

Hvor litteraturen finder sted er forsynet med introduktioner til de forskellige tidsaldre og perioder.

Læs mere om forfatteren, Anne-Marie Mai.

Må man lade sin livsførelse og kunstneriske virke dirigere af sit forbillede? Stormgaard har skrevet et særdeles vellykket værk, der elegant kombinerer en spændende og tankevækkende analyse af Blixen og digteren Bjørnvigs skæbnesvangre forhold.