Søgeresultater: 44

I anledning af 150-året for forfatteren Henrik Pontoppidan i 2007, udgav litteraten Niels Kofoed sin hyldest "Fortællingens mester. Henrik Pontoppidan 150 år". I seks artikler opsummerer Kofoed sine synspunkter om digteren Henrik Pontoppidan og dennes værk og giver et overblik over stil, temaer, nøglefigurer, kulturhistorisk og filosofisk kontekst i en nænsom beskrivelse af anarkisten Pontoppidan, der mente, at den højeste livsværdi ligger i den frie personlighed styret af sit eget væsens lov.

Niels Kofoed er født i København i 1930, cand.mag. i dansk og fransk og dr. phil. på en afhandling om H.C. Andersen. Ud over sit store videnskabelige forfatterskab, der omfatter ca. 43 bøger og et stort antal videnskabelige artikler om danske forfattere, har Kofoed et livslangt virke som underviser ved både danske og udenlandske universiteter bag sig. Han har også fået udgivet en række skønlitterære værker, ligesom han i en årrække var fast anmelder af faglitteratur på DR, Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad. Niels Kofoed er desuden formand for B.S. Ingemann-Selskabet.

"Arbejdsår" handler om at være digter i 1930'ernes København, og er en del af en selvbiografisk skildring af forfatterens opvækst og udvikling. Erindringen beskriver livet i et arbejderkvarter i København og sliddet som socialistisk forfatter set i lyset af den sociale og politiske udvikling op gennem århundredet. Dette bind er en del af Harald Herdals selvbiografiske hovedværk, der tæller de fire bind: Barndom (1944), De unge år (1945), Læreår (1946) og Arbejdsår (1970). Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

"I løbet af sit liv foretog H.C. Andersen ca. 30 udenlandsrejser, som alle – bortset fra hans rejse til Mellemøsten i 1841 – gik til et eller flere europæiske lande. Hans kendskab til Europa var uden sidestykke i samtiden, og selv om rejselivet dengang var besværligt, skyede han ingen anstrengelser eller farer. At rejse var et eksistentielt vilkår for ham. Livet selv var en rejse, og han var en rejsende mod udødeligheden".

H.C. var ikke lærd, men veluddannet, og fremfor alt var han en bogsluger, en kunstelsker og teaterentusiast. Denne bog er et forsøg på at give en sammenfattende skildring af digterens forhold til den europæiske litterære tradition, til de store historiske forbilleder, til de europæiske personligheder han mødte på sine rejser og til de enkelte lande, som har betydet meste for ham og hans forfatterskab.

Niels Kofoed er født i København i 1930, cand.mag. i dansk og fransk og dr. phil. på en afhandling om H.C. Andersen. Ud over sit store videnskabelige forfatterskab, der omfatter ca. 43 bøger og et stort antal videnskabelige artikler om danske forfattere, har Kofoed et livslangt virke som underviser ved både danske og udenlandske universiteter bag sig. Han har også fået udgivet en række skønlitterære værker, ligesom han i en årrække var fast anmelder af faglitteratur på DR, Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad. Niels Kofoed er desuden formand for B.S. Ingemann-Selskabet.

"Da jeg, for længe siden, skrev ‘Træet på godt og ondt‘, begyndte jeg med en afgjort sandfærdig skildring af min barndom og allertidligste ungdom. Men pludselig svigtede modet mig, og jeg blandede sandhed og digtning sammen. Nu, hvor jeg har nået støvets år og 6 til, har jeg besluttet at gøre fejlen god og fortsætte, hvor jeg slap den virkelighedstro gengivelse af liv og levnet…"

Karin Michaëlis’ (1872-1950) sidste værk var erindringerne Vidunderlige verden 1-3 (1948-50), der blev færdigredigeret af Aase Hansen. De tre bind fortæller om barndommen, om ægteskabet med Sophus Michaëlis, der samtidig bliver en åbning ind i den litterære verden, om de kulturelle rejser med ægtemanden og vejen til forfatterskabet, hvor hun efterhånden finder sin egen stil.

"Vidunderlige verden 2" eller "Farlige Famlen" beskriver sammenviklingen af de herskende kærligheds-, køns- og dannelseskonflikter i slutningen af 1800-tallet. I den tid både samarbejder og konkurrerer ægtefællerne Trold (Karin Michaëlis) og Tao (Sophus Michaëlis), mens erotiske affærer og skilsmisser er på færde overalt...

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

Selv om han i sin tyske selvbiografi hævdede, at der kun var tre forfattere, som åndeligt gik ham i blodet, nemlig Walter Scott, Hoffmann og Heine, så spillede Goethe dog den største rolle i H.C. Andersens forfatterliv.

Med udgangspunkt i udvalgte romaner, dramaer og eventyr, som tager afsæt i en Goethe-tekst, prøver litteraten Niels Kofoed vise trådene, der går fra H.C. Andersen og til dennes læremester og største forbillede.

Swift og Oehlenschlæger leverer, hvad allerede titlen lover, nemlig to forfatterportrætter af Jonathan Swift og Adam Oehlenschlæger. Teksterne udgør afslutningen på et langt og produktivt forfatterskab og blev udgivet i 1950, samme år som forfatteren døde. Portrættet af Adam Oehlenschlæger er af særlig interesse, fordi man her ser Johannes V. Jensen spejle sig i sit digteriske forbillede, et forbillede, som han beskriver som et ukunstlet, jævnt menneske, der med sindsro accepterer sin død.

Mette Winge er forfatter til en række historiske romaner. Med udgangspunkt i sin egen debutroman, "Skriverjomfruen. En guvernanteroman", gennemgår hun populære danske historiske romaner skrevet over de sidste 150 år. I et letlæseligt og levende sprog viser Mette Winge, hvad den historiske roman kan lære os om vores egen verden, så fortiden kan fungere som spejl for nutiden.

Mette Winge (f. 1937) debuterede i 1988 med "Skriverjomfruen. En guvernanteroman" og har siden da udgivet et væld af romaner til både børn, unge og voksne. Mette Winge bevæger sig inden for forskellige genrer såsom den historiske roman, krimi og faglitteratur.

Thit Jensens dagbøger, som hun skrev helt fra 15års alderen og næsten 40 år frem, giver et unikt indblik i det indre liv hos en kvinde, som ikke blot var en elsket forfatter, men også en aktiv og ofte provokerende kvindeforkæmper - en valkyrie blev hun på sin egen tid kendt som! I dagbøgerne beskriver Thit Jensen den indre trang til at skrive, og de udfordringer som denne trang giver, når man er en kvinde i et mandsdomineret samfund. Dagbøgerne var også en måde, hvorpå Thit Jensen holdt styr på et ofte modsætningsfyldt sind og en dobbelt natur, som også kommer til udtryk i hendes romaner, bl.a. den tidlige To Søstre. Dagbøgerne giver på den måde indsigt i et af Danmarks helt store kvindelige forfatterskaber.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning. Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

Halfdan Rasmussen blev født midt i en verdenskrig. Han voksede op under 20’ernes og 30’ernes økonomiske krise. Og hvad gør en arbejderdreng, når der ikke er noget arbejde at få? Halfdan satte sig til skrivemaskinen – heldigvis. Og med den ved sin side fortsatte han sit liv op igennem århundredet og blev senere kendt og elsket for sine underfundige og anarkistiske børnerim og tosserier, men hans forfatterskab talte også en række voksendigte med en mørk, eksistentialistisk klang.

Lene Bredsdorffs biografi bygger på breve, dagbøger og en lang række interviews med Halfdan Rasmussens nærmeste familie og venner. Hun tegner et billede af et varmt og humoristisk menneske og en engageret digter, der tidligt vidste, at han ville skrive for at leve, men kun langsomt fandt ind til sit talents kerne.

Illustreret udgave af Lene Bredsdorffs biografi fra 2005.

Med "Karen Blixen: et uafsluttet selvopgør" har Ole Wivel skabt noget så utraditionelt som en bog om Karen Blixen blandet med egne erindringer om forfatterinden. Wivel fortæller om sin personlige tilknytning til Blixens værker og introducerer læseren for Blixens liv og hovedtemaerne i hendes litterære værker. Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene "I Fiskens Tegn" i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.

E-bogsudgaven af Tove Ditlevsens Tove Ditlevsen om sig selv fra 1975. Digt og virkelighed bindes sammen til et nøgternt og barokt humoristisk selvportræt.

»Så langt jeg kan huske tilbage, har jeg ikke brudt mig ret meget om virkeligheden. Jeg affandt mig bare med den og læste, skrev og drømte mig væk fra den, når jeg kunne se mit snit til det. Når jeg alligevel ikke så få gange i min tilværelse har kastet mig ud, hvor jeg ikke kunne bunde, skyldes det måske, at min storebror, hvis ord jeg aldrig tvivlede på, lærte mig, at man altid skal gøre det, man frygter allermest. Det er en udmærket leveregel, hvis det da ikke lige drejer sig om at springe ud fra femte sal. Nu var min barndoms virkelighed også temmelig barsk, men min drøm om engang at blive digter fik mig til at overvinde min sjælelige sårbarhed og bestandig søge at forstå andre mennesker i stedet for at anklage dem. Ingen senere erfaringer kan nogen sinde udslette barndommens påvirkninger. Dem vender jeg gang på gang tilbage til i mine bøger.«
Fra forordet.

"Hun var døbt Adele Marie Ravnkilde, men kaldte sig og blev kaldt Adda Ravnkilde: ’Det er det navn, jeg gerne engang vil gøre bekendt’, sagde hun til Georg Brandes".

Den brede anerkendelse oplevede Adda dog aldrig i sit korte, intense liv som spirende forfatter i slutningen af 1800-tallet. Det fik en brat og tragisk afslutning, da hun begik selvmord i en alder af kun 21 år.
Alligevel opnåede hun det, hun havde sat sig for. Tidens førende kritiker, Georg Brandes, var nemlig medvirkende til, at hun debuterede som forfatter kort tid efter sin død i 1883.
Anne Marie Løn skildrer, hvordan Addas liv og værk satte sine spor i det litterære landskab, bl.a. som model for Henrik Ibsens Fruen fra havet. Og hvilken indflydelse Georg Brandes egentlig havde haft ikke kun efter hendes død, men også på de begivenheder, der ledte op til det dramatiske selvmord.
Anna Ravnkilde regnes i dag for at være en af det moderne gennembruds store kvindelige forfattere.

Anne Marie Løn (f. 1947), dansk forfatter, er opvokset i Vendsyssel og Vestjylland og uddannet journalist. Hun debuterede som forfatter i 1977 og fik sit gennembrud med romanen Fodretid (1984). Forfatterskabet tæller romaner som Sent bryllup (1990), Prinsesserne (1996), Dværgenes dans (1998) og Sekstetten (2008), ud over digte og børnebøger. Hun vandt i 2001 Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen Kærlighedens rum.