Søgeresultater: 20

I anledning af 150-året for forfatteren Henrik Pontoppidan i 2007, udgav litteraten Niels Kofoed sin hyldest "Fortællingens mester. Henrik Pontoppidan 150 år". I seks artikler opsummerer Kofoed sine synspunkter om digteren Henrik Pontoppidan og dennes værk og giver et overblik over stil, temaer, nøglefigurer, kulturhistorisk og filosofisk kontekst i en nænsom beskrivelse af anarkisten Pontoppidan, der mente, at den højeste livsværdi ligger i den frie personlighed styret af sit eget væsens lov.

Niels Kofoed er født i København i 1930, cand.mag. i dansk og fransk og dr. phil. på en afhandling om H.C. Andersen. Ud over sit store videnskabelige forfatterskab, der omfatter ca. 43 bøger og et stort antal videnskabelige artikler om danske forfattere, har Kofoed et livslangt virke som underviser ved både danske og udenlandske universiteter bag sig. Han har også fået udgivet en række skønlitterære værker, ligesom han i en årrække var fast anmelder af faglitteratur på DR, Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad. Niels Kofoed er desuden formand for B.S. Ingemann-Selskabet.

Selv om han i sin tyske selvbiografi hævdede, at der kun var tre forfattere, som åndeligt gik ham i blodet, nemlig Walter Scott, Hoffmann og Heine, så spillede Goethe dog den største rolle i H.C. Andersens forfatterliv.

Med udgangspunkt i udvalgte romaner, dramaer og eventyr, som tager afsæt i en Goethe-tekst, prøver litteraten Niels Kofoed vise trådene, der går fra H.C. Andersen og til dennes læremester og største forbillede.

Tom Kristensen oplever lyrik som ingen anden dansk digter eller kritiker. Når han anmelder poesi, mærkes det, at her skriver en kritiker, der kender digtekunstens hemmeligheder.
I Oplevelser med Lyrik er samlet en række af Tom Kristensens væsentligste artikler om lyrik, dansk og udenlandsk. Bogen indledes med en stor artikel om hans personlige forhold til Heine, efterfulgt af en gennemgang af europæisk lyrik på dansk, artikler om Kipling og Edgar Lee Masters, om T. S. Eliot og om Garcia Lorca, om Fröding, Nils Ferlin, Wildenvey og Øverland.
Så følger den danske afdeling med analyser af Johannes Jørgensen, Sophus Claussen og Ludvig Holstein, Johannes V. Jensen, Thøger Larsen, Edith Rode, Emil Bønnelycke, Otto Gelsted, Paul la Cour, Nis Petersen, Gustaf Munch-Petersen og til slut to af moderne dansk lyriks store navne, Halfdan Rasmussen og Thorkild Bjørnvig. Bogen afsluttes med en artikel, „Hvorledes Kritik bliver til“.
 Oplevelser med Lyrik omfatter foruden de kritiske-bedømmelser og betragtninger et personligt stof, bl.a. en skildring af ungdomsårene med Emil Bønnelycke samt en noget usædvanlig artikel „Da jeg var skidtvigtig", hvor Tom Kristensen i 1953 gjorde afbigt for en anmeldelse, han i 1926 skrev af Thøger Larsens digtsamling Søndengalm.

Mette Winge er forfatter til en række historiske romaner. Med udgangspunkt i sin egen debutroman, "Skriverjomfruen. En guvernanteroman", gennemgår hun populære danske historiske romaner skrevet over de sidste 150 år. I et letlæseligt og levende sprog viser Mette Winge, hvad den historiske roman kan lære os om vores egen verden, så fortiden kan fungere som spejl for nutiden.

Mette Winge (f. 1937) debuterede i 1988 med "Skriverjomfruen. En guvernanteroman" og har siden da udgivet et væld af romaner til både børn, unge og voksne. Mette Winge bevæger sig inden for forskellige genrer såsom den historiske roman, krimi og faglitteratur.

Halfdan Rasmussen blev født midt i en verdenskrig. Han voksede op under 20’ernes og 30’ernes økonomiske krise. Og hvad gør en arbejderdreng, når der ikke er noget arbejde at få? Halfdan satte sig til skrivemaskinen – heldigvis. Og med den ved sin side fortsatte han sit liv op igennem århundredet og blev senere kendt og elsket for sine underfundige og anarkistiske børnerim og tosserier, men hans forfatterskab talte også en række voksendigte med en mørk, eksistentialistisk klang.

Lene Bredsdorffs biografi bygger på breve, dagbøger og en lang række interviews med Halfdan Rasmussens nærmeste familie og venner. Hun tegner et billede af et varmt og humoristisk menneske og en engageret digter, der tidligt vidste, at han ville skrive for at leve, men kun langsomt fandt ind til sit talents kerne.

Illustreret udgave af Lene Bredsdorffs biografi fra 2005.

I denne bog møder vi syv stærke portrætter af kvinder, som alle peger ud over deres tid. De gør os klogere på det at være menneske.Hvad rummer disse syv skikkelser, og hvordan møder vi dem i nogle af verdenslitteraturens bedste fortællinger? Det er det, forfatteren gennemgår i bogens syv store kapitler, et for af de markante kvindeskikkelser.

Fra den helt unge kvinde, Julie, i Shakespeares berømte tragedie over den giftefærdige Elizabeth Bennet i Jane Austens Stolthed og Fordom til den ydmyge og offervillige Ida Brandt i Herman Bangs Ludvigsbakke, stærke Jakobe i Henrik Pontoppidans Lykke-Per, mrs Dalloway i Virginia Woolfs roman af samme navn og Pellegrina Leoni i Karen Blixens fortælling Drømmerne, for til sidst at møde hovedpersonen Annie Raft i Kerstin Ekmans blændende krimi, Hændelser ved Vand.

Ved at læse om dem kommer vi til at tænke over, hvad det er, litteraturen kan. Og vi kommer til at tænke over, hvordan vi selv bruger vores liv.

I denne bog gennemgås Dylans studiealbum et for et, og det bliver tydeligt, at de bibelske inspirationskilder er blandt Dylans vigtigste, lige fra Blowing' In The Wind til i dag. Det er først og fremmest i Bibelens dunkle dyb, han henter sine digteriske billeder.

Om den russiske forfatter Anton Tjechovs (1860-1904) liv og forfatterskab.

Danmark bør efter Johannes V. Jensens mening befri sig for Hamlettraditionen snarere end at læsse den på sig, og Hamlet er skrevet i den hensigt. Offentliggjordes første gang som kronik i Politiken i september 1922 under titlen "Den tossede Prins, til Hamletskikkelsens Forklaring".

Henrik Ibsen er et indlevende portræt af den norske forfatter med skarpe og originale analyser af hans værker baseret på et livslangt venskab og en righoldig brevveksling. Henrik Ibsen regnes ikke blot for en af det moderne gennembruds største forfattere, men er også den mest spillede dramatiker efter Shakespeare. Hans realistiske samtidsdramaer, der satte samfundsproblemer under debat, omfatter bl.a. Et dukkehjem, En folkefjende, Vildanden og Peer Gynt. Georg Brandes’ portræt af Ibsen er delt op i tre 'indtryk', som er skrevet med 16 års mellemrum. I disse indtryk går Brandes ikke blot i dybden med Ibsens kunstneriske person, men ligeledes med Ibsens dramaer, karakterer og digte samt modtagelsen af hans værker verden over.

En verden i ord er en fascinerende samtalebog mellem en af USA's største nulevende forfattere Paul Auster og dansk lektor i engelsk litteratur ved Københavns Universitet Inge Birgitte Siegumfeldt.. Samtalerne har fundet sted over tre år, og resultatet er denne bog, der er et åbenhjertigt og ofte overraskende indblik i Paul Austers kunst, virke og liv. Bogen indeholder en række afsløringer, der ikke hidtil har været kendt af offentligheden, som fx at Paul Auster ikke anser sig selv for at være en postmoderne forfatter, skønt han ofte bliver kaldt det. En verden i ord er en bog, der er fuld af overraskelser, og dialogformen gør den både levende og vedkommende.

Om Gustav Wieds liv og forfatterskab, der vinder stigende anerkendelse inden for dansk litteratur. Billeskov Jansen fremstiller Wied som den store humorist, han var, men giver også en nuanceret skildring af Wieds modpol; den dybe pessimisme. Et originalt portræt af en af Danmarks store forfattere. F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.