Søgeresultater: 2

Hvordan kommer man videre i livet, når man 35 år gammel har haft døden hængende over hovedet, og ens håndboldkarriere er slut? Gennem hele sin håndboldkarriere har Daniel Svensson fulgt sin fars råd: ”Spil bolden, hvor den ligger.” Den stærke københavner har vundet medaljer, spillet på landsholdet og været professionel i Spanien og Tyskland. Men da Daniel Svensson kort inden VM 2013 får beskeden om, at han har kræft, vendes alt på hovedet. Hvordan spiller man bolden, når man ikke ved, hvor den ligger? Kampen mod kræft er ikke en sportsdisciplin. Daniel Svensson overvinder sygdommen og kæmper sig tilbage på topplan – for derefter atter at få konstateret kræft. Og var første gang slem, er anden gang meget værre. I DER ER KUN DAGE fortæller Daniel Svensson om kampen for at overleve, og hvad de to kræftforløb har gjort ved ham som menneske. Om beskidt spil, slagsmål, skader, sejre og svigt. Men også om triumfer, kærlighed og om at kaste sig ud på dybt vand i Vild med dans.

For mange voksne mennesker er skuespilleren Allan Olsen ganske enkelt 'Charly'. Knallertdrengen, som greb alle om hjertet, da han som 17-årig slog igennem med et brag i filmen 'Mig og Charly'. En film hvor, den flabede glarmesterlærling nærmest spillede sig selv. Storfilmen "Johnny Larsen" indbragte få år senere Allan Olsen en Bodil for bedste mandlige hovedrolle og forstadsknægtens liv var dermed ændret for altid. Det blev et liv med fuld fart på - og fuld af omkostninger. Både mentalt, fysisk og ikke mindst alkoholisk strammede Allan Olsen sin livsbue så kraftigt, at strengen sprang i 1993, hvor han måtte erkende, at han havde mistet kontrollen over sit eget liv. Her kunne historien om Allan Olsen være endt i al sin gru, men han fandt en vej ud af helvede. Han tog en behandling på et hjem for alkoholikere og stiftede herigennem kendskab med AA-bevægelsen. I dag, 13 år efter, er Allan Olsen stadigvæk alkoholiker. Men han drikker ikke. I biografien 'Et andet liv' fortæller Allan Olsen levende om sit livs op- og nedture. Om opvæksten i et broget og charmerende arbejdermiljø og om sit møde med filmverdenen - der er knap så charmerende og sundt for en umoden 17-årig. Med stor ærlighed og ikke mindst evnen til selvanalyse, beskriver han desuden i en række skarpe billeder gennem liv og karriere, hvilke enorme belastninger, der knytter sig til et ukontrollabelt spiritusforbrug. Samtidig er Allan Olsens beskrivelse af sin møjsommelige vej ud af misbruget både inspirerende og rørende.