Søgeresultater: 27

I en række korte forfatterportrætter præsenterer, analyserer og anmelder H.E. Sørensen en samling af de største danske digtere i det 20. århundrede.

"Danske digtere" indeholder portrætter af: Jakob Knudsen, Johs. V. Jensen, Jeppe Aakjær, Soya, R. Broby-Johansen, Valdemar Holst, Hans Kirk, Hans Scherfig, Karen Blixen, Martin A. Hansen, William Heinesen, Sigfred Pedersen, René von Barnekow, Frank Jæger, Cecil Bødker, Albert Dam, Hans Jørgen Lembourn, Ulrik Gräs, Hans Christian Fogtmann Lauridsen og Thorkild Hansen. H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.

"Begrebet om naturen er vel et af vore vanskeligste begreber, svært at afgrænse eller fastholde i nogen klar betydning, men umuligt at undvære.

Vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om naturen som landskab, som den omgivende natur, vi kan se og iagttage uden for os selv. Men vi ved også, at man ikke kan skelne klart mellem hvad der er uberørt natur, og hvad der er menneskeligt bearbejdet kultur. Grænserne er flydende. Vi skaber kulturen i og af naturen, som vi selv er en del af."

Medieforsker Niels Ole Finnemann beskriver de mange forskellige måder, mennesket har anskuet naturen igennem tiden, og hvilken betydning naturbegrebet har haft for samfundet. Han fortæller blandt andet om den naturvidenskabelige opfattelse, som vi ser den hos Isaac Newton, H.C. Ørsted og Niels Bohr, på det romantiske natursyn hos Adam Oehlenschläger og N.F.S. Grundtvig og om Charles Darwins fornyelse af biologien. Niels Ole Finnemann (f. 1945) er en dansk medieforsker og forfatter. I 2005 blev Niels Ole Finnemann Danmarks første professor i internetforskning ved Københavns Universitet. Han står bag en lang række udgivelser om idehistorie, kultur og kommunikation.

I foråret 1835 drog den danske digter Oehlenschlæger sammen med sin ven kronprins Christian Fredrik, den senere kong Christian VIII, på en rejse, der gik over Fyn og Langeland til Augustenborg på Als. Oehlenschlæger havde netop mistet sin ældste datter, og tabet tog hårdt på ham, men rejsen til Sønderjylland var i høj grad med til at give ham livsmodet tilbage. H.E. Sørensen fortæller i "Oehlenschlæger på Als" om den lange rejse og gengiver de digte, Oehlenschlæger skrev undervejs. H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.

William Blake (1757-1827) er kendt for sine vidunderlige digte med de imponerende illustrationer, sine dramatiske malerier og sin unikke blanding af kristendom og mysticisme. På mange måder var William Blake langt forud for sin egen tid, og mange af hans ideer er senere blevet videreført af vidt forskellige tænkere som Freud, Marx og Nietzsche, ligesom han var en stor inspiration for Jim Morrison og The Doors.

I sin egenskab af kulturhistoriker, filolog og religionshistoriker var Vilhelm Grønbech om nogen kvalificeret til at udgive et værk om en kunstner, der selv favnede så bredt over forskellige medier og genrer. Vilhelm Grønbech (1873-1948) var en dansk litteraturforsker. Han var uddannet cand.mag. i dansk, engelsk og latin og blev i 1902 dr.phil. på en afhandling om tyrkisk lydhistorie. Han udgav en lang række bøger om litteraturhistorie og kultur i oldtiden. Vilhelm Grønbech har blandt andet skrevet om det gamle Grækenland, mysticismen i Indien og Europa og Johann Wolfgang von Goethe.

Er Den store fortælling død eller lever den stadig som tilværelsesforståelse og referenceramme? Brønnum gennemgår de store litterære værker til belysning af den kulturhistoriske arv.

Selvom dansk litteratur bugner af spændende værker, så er der også en enorm kulturel rigdom at hente fra de oversatte klassikere, der minder os om, at der på tværs af sproglige og geografiske skel er fælles træk og strømninger, der interesserer læsere i vidt forskellige lande.

I 'Den oversatte klassiker' kortlægger Erik Skyum-Nielsen indledningsvis klassikerbegrebets historiske udvikling og dets betydning for moderne litteraturkritik for derefter at fokusere på litterær oversættelse samt de etiske og praktiske udfordringer, der følger med oversættelse af klassikere. Afslutningsvis beskæftiger Skyum-Nielsen sig med brugen af de udødelige klassikere i undervisningsregi. Litteraturhistoriker og oversætter Erik Skyum-Nielsen (f. 1952) har udgivet en lang række bøger om litteratur. Han er uddannet mag.art. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet og har siden 2003 været ansat som lektor ved samme. Skyum-Nielsen er desuden litteraturkritiker ved Dagbladet Information.

En personlig litteraturhistorie gennem 65 år. Alle Politiken-læsere kender Thomas Bredsdorff, som har været fast boganmelder og kulturskribent ved avisen siden 1965 og desuden er forfatter til en lang række bøger. Han er kendt som en fremragende formidler, der henvender sig til både fagfæller og det almene publikum. Med Litteraturen giver form til en følelse er et stort udvalg af hans produktion nu samlet i en flot, monumental udgivelse. Det er dr.phil. Marianne Stidsen, der har foretaget udvalget og skrevet bogens forord og efterskrift. Resultatet er blevet en vidtspændende samling af artikler fra "Cyklerne i Hanoi" (1974) til "Humanist til sidst" (2019) foruden 16 kapitler om store skandinaviske forfattere fra Ludvig Holberg til Karl Ove Knausgård.

Til alle tider er der blevet skrevet bøger, som er alle tiders. De betegnes ofte som klassikere, og mange generationer har læst dem og anbefalet dem til de yngre generationer. Hvad det er, der gør en bog til en klassiker eller til en overlever, er det svært at sige, og det viser sig hyppigt, at folk mere taler om bogen eller evt. om filmen, end at give sig i kast med læsningen. Det vil bogen her råde bod på, idet den giver små indblik i, hvad det er, der er særligt ved en bog og demonstrerer, at med interesse, intensitet og inderlighed er ingen bog for tyk eller tung til at blive læst.

" Spørgsmålet om hvorfor jeg skriver forekommer simpelt, men simpelheden er et bedrag."

Således indledes Hvorfor skriver jeg? af Karl Ove Knausgård. I denne tekst beskriver han, hvordan og hvorfor han begyndte at skrive, om hvordan det at skrive for ham handler om at stå åben for øjeblikket og stedet, om at se på verden med et uvidende og forsvarsløst blik. Det at vide noget om noget står ofte i vejen for at skrive om det:: " Jeg er nødt til at  komme uforvarende til det, eller det må komme uforvarende over mig," skriver han.

Hvorfor skriver jeg?  er et personligt essay om skrivning og den kreative proces af forfatteren til det autofiktive værk Min kamp.

Karl Ove Knausgård (f.1968) debuterede som forfatter i 1998. Hans værker er oversat til 30 sprog, og han har modtaget en række litterære priser.

I det foreliggende arbejde har Ib Johansen bestræbt sig på at kortlægge nogle af de steder – i psykiatrien, i skønlitteraturen og i selvbiografiske vidnesbyrd – hvor man kan se, hvorledes galskaben i sine mange forskellige betydninger af ordet igennem århundreder eller årtusinder er kommet til udtryk i vores kultur. Hér er der ofte tale om et spændingsfelt, hvor det hellige og det verdslige liv – eller Gud og djævel – bliver spillet ud imod hinanden. I middelalderen og indtil begyndelsen af det syttende århundrede var det stadig muligt for de gale at føre en omflakkende tilværelse på landevejene imellem de mere “normale”. I litteraturen blev de såkaldte narreskibe dog med tiden afløst af “narrehospitaler”; thi med den såkaldte store indespærring i den klassiske tidsalder blev de sindssyge nemlig i stigende grad hospitaliseret og senere også tvangsmedicineret – mens gøglere og andre outsidere dog stadigvæk i et vist omfang formår at håndhæve deres ældgamle frihedsrettigheder. Uddrag af bogen Og på trods af at karnevallet tilsyneladende skranter, ser det alligevel ud til, at gøglet på vores breddegrader … måske ikke helt og holdent har opgivet ånden: torsdag d. 6. september 2018 kunne man således i et stuvende fuldt magnumtelt bagved Folkestedet … i Aarhus bevidne en happeningspækket, forrygende koncert med det legendariske band De Splittergale, som … forsøgte at leve op til deres navn (!) og leverede klassiske slagernumre for fuld udblæsning, med instrumenter som harmonika, banjo, guitar og savblad i de musikalske hovedroller … Hvor tilhørerne – som mest tilhørte de modne aldersklasser – var kommet langvejsfra (nogle helt nede fra Løgumkloster) for at stifte bekendtskab med og deltage i løjerne. Men det er en anden historie. Schwamm darüber! Om forfatteren Ib Johansen (f. 1938) har været ansat på faget engelsk på Aarhus Universitet, og hér har han bl.a. forsket i galskabens historie og dens forskellige litterære og kunstneriske udtryk. Han er også skønlitterær forfatter og oversætter af en række eksempler på “galelitteratur” (Adolf Wölfli, Leonora Carrington, m.fl.).

Thomas Bredsdorff undersøger begreberne magt og afmagt i europæiske familiestykker. Han analyserer nogle af de mest kendte og vigtige teaterstykker i den europæiske tradition og kommer blandt andet ind på William Shakespeares "Kong Lear", Henrik Ibsens "Vildanden" og August Strindbergs "Frøken Julie". Tilsammen tegner han et portræt af et til alle tider relevant og spændende emne i teatertraditionen. Thomas Bredsdorff (f. 1937) er en dansk forfatter, litteraturforsker og kritiker. Han er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og var fra 1978 til 2004 professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet. Thomas Bredsdorff har skrevet en lang række bøger om dansk og international litteratur og blev i 2001 Ridder af 1. grad af Dannebrosordenen.

"Alle der har haft en særlig læseoplevelse kan huske hvor de har haft den. Teksten findes aldrig alene, der er også stedet hvor man læste den, og hvem man var da man gjorde det. Læsningen sætter sig i kroppen og forbinder den med stedet i erindringen; Læsestedet. Et læsested er et kort stykke prosa, en erindringstekst, der har med den særlige læseoplevelse at gøre. Den er en undersøgelse af forholdet mellem litteraturens stemme og stedets betydning. Det er litteraturkritik, poetik og rejsefortælling. Et sidelæns selvportræt og meget andet."