Søgeresultater: 19

Thorkild Hansen var en stor, populær og kontroversiel forfatter. Hans bøger om Det Lykkelige Arabien og om slaverne på De Vestindiske Øer blev læst af næsten alle, og næsten alle, der kom i nærheden af ham, fik et problematisk forhold til personen Thorkild Hansen.

Anmeldelserne var store og flotte. Litterære priser, anerkendelse og berømmelse fulgte med. Alle kunne se, at dette var noget ganske særligt, også, at det ikke rigtigt passede med tidens strømninger. Det gjorde ikke populariteten mindre, måske tværtimod.

Men da Thorkild Hansen begyndte at skrive om sig selv og på den måde fulgte med tidens strøm, gik det galt. Anmeldelserne blev dårlige, salget gik ned. Og helt problematisk blev det med hans bog om Processen mod Hamsun, som blev fornemt modtaget i Danmark, men som han måtte stå skoleret for i Norge, hvor salget styrtdykkede.

Det var en uheldig udvikling for indtjeningen, at Thorkild Hansen begyndte at skrive så direkte om sit eget liv, men kigger man efter, kan man se, at de store bøger indeholder en kerne, der udspringer af forfatteren selv, og at de biografiske bøger også indeholder en kerne, der ikke kun er biografisk, men fiktiv.

Men hvem var så egentlig Thorkild Hansen, hvorfor skrev han som han gjorde, og hvorfor var han, som han var. Det forsøger denne bog at finde ud af.

Sjælens ingeniører behandler i otte artikler en række bemærkelsesværdige værker, forfatterskaber og tendenser, som alle har haft stor betydning for udviklingen af det 20. århundredes russiske litteratur. Femten år efter Sovjetunionens opløsning forsøger antologien at revurdere synet på den russiske og sovjetiske litteratur, give plads til nye betydninger og påpege dialoger imellem værker og på tværs af ideologiske skillelinjer. Set retrospektivt er det tydeligt, i hvor høj grad den kolde krigs polarisering mellem to konkurrerende verdensopfattelser påvirkede den internationale modtagelse af den sovjetrussiske litteratur. De russiske værker blev ofte læst som politiske manifester, selvom de langtfra altid var det. Antologien giver et nuanceret billede af udviklingen i det 20. århundredes russiske litteratur ved både at fokusere på værkernes enestående særpræg og deres samspil med den russiske litterære tradition. De enkelte værker læses ikke udelukkende som politiske skrifter, men samspillet mellem litteratur og stat lades heller ikke ude af syne. Antologien bæres af begejstring for den russiske litteratur og et ønske om at give den en mere markant placering på det litterære verdenskort.

Jørgen Leth kan det hele: Han er digter, filminstruktør, tv-kommentator, cykelsportsekspert, enfant terrible, levemand og æstetiker. At han også skulle være etiker, vil nok overraske mange, men det er faktisk lige det, filosoffen Finn Janning påstår i sin nye bog. Finn Janning argumenterer i sit essay for, at Leth er en gavmild etiker. Han viser, at digterens skrift og liv hænger sammen i kroppen. Og kroppen er det sted, hvor digterens erfaringer sætter sig og spreder sig. Leth er en atletisk og sanselig digter, der konstant afsøger eller udforsker grænserne for det levende. Finn Janning går ind i en personlig og forpligtende dialog med Leths værker og virke, hvilket naturligt fører til en undersøgelse af almene eksistentielle spørgsmål. Hvilket liv er værd at leve? Hvilken betydningen har døden for vores måde at leve på? Hvordan er det muligt at dele personlige erfaringer som noget upersonligt? Bogen er en original læsning af Leth, som henvender sig til en bred gruppe af læsere, hvad enten disse holder af Leth, cykelløb og etik – eller blot vil vide, hvorfor kunst er et spørgsmål om liv eller død.

Historier om Amerika er den første brede gennemgang på dansk af nyere amerikansk litteratur – fra 1980 til i dag. USA har altid fostret en særdeles rig og livskraftig litteratur, og de seneste 30 år er ingen undtagelse. Vietnamkrig og miljøkatastrofer, yuppiekultur og kernefamilie i krise, politisk puritanisme og terror i nationens hjerte: Det er alt sammen til stede hos de amerikanske forfattere, og man får næppe et sandere billede af USA end det, man kan stykke sammen af denne mangfoldighed af stemmer og fortællinger. Historier om Amerika præsenterer de vigtigste strømninger, tendenser og forfattere fra 1980 og frem til i dag, en periode, som ikke tidligere har været beskrevet på dansk. Bogen er bredt formidlende, men går også i dybden med sine emner. Den kan således både bruges som generel introduktion til perioden og som en vejviser for alle dem, der i forvejen læser ny amerikansk litteratur, men som gerne vil dybere ind i stoffet. Om bogens forfattere
 Historier om Amerika er skrevet af en række eksperter i amerikansk litteratur fra både den journalistiske og akademiske verden. 
Bogen er redigeret af Michael Bach Henriksen (cand. mag. i litteraturhistorie og amerikanske studier og kulturredaktør på Kristeligt Dagblad) og Tonny Vorm (cand. mag. i amerikanske studier, litteraturkritiker ved Dagbladet Information og redaktionschef på magasinet Euroman).

Jeg havde lyst til at skrive en uopdragen bog: hverken en nyttig guide til litteraturen eller en regelret videnskabelig afhandling. Men en bog som var en frigørelse fra alt, hvad jeg hidtil havde skrevet. Det blev til "Stedssans" - en bog som begyndte med mig selv og mit emne: steder. Jeg tog til Brasilien for at finde ud af, hvordan steder bliver til - og opdagede, at de opstår, når vores følelser, sanser og tanker afgrænser en lokalitet fra det store øde og forskelsløse intet. Mit kompas var litteraturen, men i en anden udgave, større og videre, end jeg før har studeret den. Ikke bare digte som i min bog om digt og rytme, men alle genrer. Ikke ét forfatterskab som mit portræt af Henrik Nordbrandt, men mange. Ikke bare dansk litteratur som i min disputats om Sophus Claussen, men verdenslitteratur. Og ikke bare litteratur, men også alt det der ligger uden for litteraturen. "Stedssans" lod mig forene tre af de ting, jeg holder mest af: at læse, skrive og rejse. Bogen blev til på en rejse, hvor jeg ikke kunne trække mig selv fra: Jeg lærte, at steder ikke kun er hjemstavn, tryghed og herfra-min-verden-går - de er altid under ombygning. Ligesom identiteten. For denne bog har Dan Ringgaard fået tildelt Georg Brandes-prisen.

Nedslag i den danske krimi gennem de sidste 50 år, bl.a. Anders Bodelsen, Poul ørum, Else Fischer, Helle Stangerup, Georg Ursin, Torben Nielsen, Sara Blædel, Dorph & Pasternak, Dan Turèll, Flemming Jarlskov, Jussi Adler-Olsen, Leif Davidsen, Jan Stage, Morten Hesseldahl, Gretelise Holm, Elsebeth Egholm, Sissel-Jo Gazan, Anna Grue og tv-serierne Ka´ De li´østers, En by i provinsen, Smuglerne, Een gang strømer, Strisser på Samsø, Rejseholdet, ørnen og Forbrydelsen 1 og 2. "Personlige, velskrevne, kritiske, men selvfølgelig kortfattede præsentationer af de forskellige undergenrer og forfatterskaber, men meget nyttige, når man skal have et overblik over den vildtvoksende kriminallitteratur". Morten Bagger, Bogmagasinet "Øjeblikkets boom for kriminallitteraturen betyder også, at der er kommet et marked for gedigne bøger om genren.. Tæt på at være en dækkende gennemgang eller i al fald et godt overblik... Flotte illustrationer, der er med til at gøre bogen appetitlig og tillokkende." Anton Koch-Nielsen, litteraturmagasinet STANDART »Et godt bud på en kvalitetsvurdering af den danske krimi... rigt illustreret, i stort format og er på sin egen måde én lang anbefaling af læsestof til den brede læserskare, der elsker at bade i blod, mord, korruption og nødtørftigt medfølende kriminelle.«- Kim Toft Hansen, kulturkapellet.dk »En glimrende gennemgang af både historie og genrer inden for krimien i Danmark.« Bogmarkedet »Herlig læsning og god gennemgang af den danske krimi.«- Lone Hansen, krimisiden.blogspot.com »Et indbydende og letlæst værk om den danske krimihistorie fra de seneste 50 år med såvel historie som aktualitet i analyser og fremstilling.« Torben Wendelboe, lektørudtalelse, Dansk BiblioteksCenter »Et must for alle krimi-fans... interessant og uhyre informativt værk... flot farverigt udstyr og letlæselige kommentarer til udviklingen i den danske kriminalroman« Finn Hansen, tidsskriftet Krimi-Cirklen »Der vil kunne udvælges bestemte passager og forfatterportrætter i forbindelse med undervisning, som passende kan ledsage udvalgte tekster som præsentation af krimigenren. Bogen går i dybden uden at være for stor en mundfuld.« Jakob Høgh Sørensen, Skolebiblioteket

Vi lever i en virkelighed, der forekommer mere og uvirkelig. Derfor er vi trætte af at læse historier om personer, der ikke findes. Vi længes efter at læse noget virkeligt og sandt.

„Jeg lever løs og synes, at man skal behandle hver dag, som om den var den eneste, man har,” sagde Astrid Lindgren. Hun døde som 94-årig i 2002.
 
Ordene ”Denne dag, et liv” mødte hun første gang som ung oprørsk pige i 1925. De fulgte hende gennem livet, i kærligheden og i kunsten som et mantra, som en form for ledetråd i menneskets uforskammet korte liv: Grib det, nyd det, brug det!

Den kunst forstod Astrid Lindgren, hvad enten hun befandt sig i naturen, forsvandt dybt ind i en skriveproces, legede heks med sine små slægtninge, kæmpede for børnebogens status, for unges rettigheder, eller som ældre trådte i karakter som miljøaktivist, fredsforkæmper og filantrop.
 
DENNE DAG, ET LIV er den første nordiske Astrid Lindgren-biografi i 40 år. Den fortæller en ny historie, den går bag forfatterskabets facade, og skildrer forfatterens tanker og handlinger, kampe, nederlag og sejre, drømme og depressioner. Bogen bygger på et væld af hidtil ukendte, aldrig tidligere publicerede breve, dagbøger og fotos, samt på halvandet års samtaler med Astrid Lindgrens datter, Karin Nyman, der på nærmeste hold fulgte sin berømte mors karriere og splittede forhold til berømmelse, rigdom, ensomhed, magt - og mænd.

Lars Bo undersøger i denne bog myter og realiteter ved frispark og tager udgangspunkt i statistik for 2012/2013-sæsonerne i Premier League, Primera Division og Bundesligaen og af- eller bekræfter dermed de forestillinger, vi har om frisparkets betydning for en kamps resultat.

Birthe Rønn Hornbechs oplysende og underholdende bog, som vidner om stor fortrolighed med og viden om Andersens liv og værk.

Johannes Møllehave har gjort det igen: kastet sig over et af højdepunkterne i dansk litteratur. I "En Himmerlandsk Mundfuld" fra 2010 var det nobelprismodtageren Johannes V. Jensen og de islandske sagaer, der var omdrejningspunktet. Denne gang er det perioden 1813-24. I "Tilfældighed og skæbne" belyser han perioden og viser, hvordan krisen i 1813 kom til at danne baggrund for en enorm opblomstring i dansk kultur- og åndsliv i 1824.

Møllehave genfortæller og fortolker danske litterære hovedværker fra perioden – klassikere som Steen Steensen Blichers "Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog", Poul Martin Møllers "En dansk Students Eventyr" og Grundtvigs største digt, "Nyaars-Morgen".

Fokus for Møllehaves tre læsninger er tilfældighed og skæbne. Men også begreber som tro, håb og kærlighed samt drømme, visioner, overtro og forsyn spiller en afgørende rolle i de omtalte værker.

Det er som altid fornøjelig læsning, man bliver klogere af.

Oplysningstiden er kendt for sin optimistiske tro på den menneskelige fornuft, på nytten af viden og oplysning. Mindre kendt er derimod dens fascination - både i tænkningen og i kunsten - af det irrationelle og af eksperi­men­ter, ikke mindst med krop og sanser, samt af store (sublime) følelser. Bogen fokuserer på denne oplysningens dia­lek­tik med tableauet som pejlemærke. I tableauet taler kroppen med sit stumme sprog om følelser og ideer, der ikke kan udtrykkes på anden måde. På én gang klart i sit motiv og uudgrundeligt i sit udtryk. Tableauet betegner en ny følsomhed over for visualitet og bevægelse, tid og væren i kunsten og en særlig respekt for den subjektive tilegnelse. Med tableauet som ledetema nylæses centrale værker af nogle af de fremmeste eksponenter for oplysningsprojektet: filosoffen Denis Diderot, dramatikeren Gotthold E. Lessing og forfatteren Jakob Lenz.