Søgeresultater: 3

Danmarks byer spillede en nøglerolle i forandringerne af det danske samfund fra 1550 til 1850, det vil sige fra omkring Reformationen frem til industrialiseringen. Nye, protestantiske institutioner voksede frem sammen med en styrket og snart enevældig kongemagt. Krige og kriser bremsede købstædernes vækst, mens København voksede som hovedstad for den samlede helstat. Da den krakelerede med Napoleonskrigene, ramte en afmatning København, mens provinsbyerne oplevede en opblomstring, der formede grundstammen i det system af byer, vi kender i dag.

De første danske byer opstod i middelalderen. Her blev grunden lagt til et stabilt og levedygtigt byvæsen efter en hektisk anlæg-gelsesperiode. De fleste af vore dages større byer og store dele af vores bymæssige kultur er således rodfæstede i middelalderen. Bogens ni artikler handler om byernes fremvækst og udvikling med udgangspunkt i dansk og international forskning. Der fremsættes nye fortolkninger af byernes rumlige og kronologiske udvikling; fællesskaber, mentaliteter og forestillingsverdener bliver forstået og diskuteret på middelalderens egne præmisser, og det giver en ny tids bud på ligheder og forskelle mellem fortidens og nutidens byer.Artiklerne omhandler emner som: Monetarisering, kirke og sogn, topografisk udvikling i Viborg gennem et halvt århun­dred­e samt en karak­teristik af den senmiddelalderlige by­udvikling. Desuden er der bysociologiske bidrag om mænd og kvinder i byrummet, gilder og lav som identitetsskabere og synet på de fattige.Forfatterne er førende historikere og arkæologer fra universitet-er samt lokale og statslige museer i Danmark og Sverige.

De danske byer var blevet grundlagt i middelalderen, og efter den hektiske bydannelse fulgte mere end tre århundreders tilsyneladende stilstand i bysystemet. Fra middelalderen havde man arvet et bysystem, hvor alle væsentlige bysamfund var privilegerede købstæder, der var udstyret med principielt de samme rettigheder og pligter. Købstæderne fik en økonomisk, politisk og fysisk form, der i store træk blev bevaret frem til industrialiseringen. Perioden kan derfor kaldes købstædernes klassiske periode. Bogens gennemgående tema er, at dette imidlertid ikke betød, at købstæderne var stillestående og uforandrede. I ti artikler fremlægges den nyeste forskning inden for byhistorien om købstæderne i tiden mellem reformationen og industrialiseringen. Flere artikler undersøger købstædernes økonomi - deres handel, håndværk og begyndende industri. De økonomiske bånd mellem land og by fremstilles som en vekselvirkning mellem økonomisk og politisk styrke. Byens sociale liv beskrives ud fra forskellige vinkler: Den særlige borgerlige kultur fremstilles i købstadsdigtningen og teaterlivet, og garnisonsbyerne beskrives som en ny bytype, der var direkte fremkaldt af enevældens magtkrav. Bogen afsluttes med en række analyser af købstæderne i den samfundsmodernisering, der satte ind fra slutningen af 1700-tallet og lagde grunden for 1800-tallets urbanisering med store reformer af veje og havne.