Søgeresultater: 12

I 1984 var det 300 år, siden den store danske forfatter og filosof Ludvig Holberg blev født. I denne anledning udgav Ditlev Tamm en bog om Holbergs særlige forhold til retslivet, og hvordan dette blev skildret i hans komedier. Ditlev Tamm (f. 1946) er en dansk forfatter og professor i retshistorie ved Københavns Universitet. Ditlev Tamm er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie samt æresmedlem af Juridisk Diskussionsklub. Han har udgivet en lang række bøger om danmarkshistorien og er endvidere Dr.jur. honoris causa ved Helsinki Universitet.

Tove Ditlevsen var en af de mest markante, litterære personligheder i Danmark i det 20. århundrede. Hun skrev ærligt og modigt om personlige udfordringer og den moderne kvindes stilling i samfundet.

Portrættet af Tove Ditlevsen er en del af en ny serie med korte, velresearchede og velfortalte portrætter af kendte danskere. Serien har fået titlen Danske legender, og der udkommer foreløbig 12 bøger i serien i 2018 og 2019. Du kan allerede nu også læse om Niels Bohr og Kaj Munk.

H.C. Andersen er Danmarks mest berømte forfatter og kendt i hele verden. Alene det gør, at han er interessant at lære nærmere at kende. I denne bog kan du læse de vigtigste ting om, hvem han var som person.

Med Benny Andersens bortgang i 2018, og få måneder senere Kim Larsens, døde to af Danmarks nationalskjalde. Måske de to sidste. Benny Andersen var musiker, ligesom Larsen, inden han blev berømt som digter, og det forhold prægede alt, hvad han lavede. I denne biografi tager Henrik Marstal læseren med på en rejse fra Benny Andersens opvækst i et arbejderhjem i 1930'ernes forstadskøbenhavn over de hektiske år som barpianist i 1950'erne og frem til de første digtsamlinger i 1960'erne. Det store gennembrud kom i 1964 med digtsamlingen Den indre bowlerhat, og med LP’en "Svantes viser" sammen med Povl Dissing blev han hvermandseje i 1973. Et årti, som ikke desto mindre var præget af eksistentielle kriser for Benny Andersen. I 1980'erne og 90’erne anslog han en mere politisk tone, og som en udpræget ’dansk’ digter løb han undertiden sur i danskhedens drilske dilemmaer, hvilket flere gange bragte ham på kant med sit publikum. Men ved udgangen af århundredet var han mere populær end nogensinde, da hans Samlede digte udkom og blev alle tiders bedst sælgende lyrikudgivelse i Danmark. Bogen er en revideret og opdateret udgave af bestselleren "Et liv ved klaveret" fra 2004. Den er baseret på en lang række unikke samtaler med hovedpersonen såvel som med centrale personer i Benny Andersens liv, heriblandt Johannes Møllehave og Suzanne Brøgger.

HALFDAN RASMUSSEN OG ESTER NAGEL mødte hinanden som unge kunstnere i begyndelsen af 1940’rne og giftede sig den 9. april 1943. Det blev et ægteskab præget af krise-, krigs- og efterkrigstid med sult, arbejdsløshed og punkterede cykler, men også med kunstnerisk samhørighed, børn og store glæder. Den stigende velstand fra 1960’erne betød en forbedret økonomi for parret, men satte også sine spor med et stort forbrug af alkohol, utroskab, selvmordsforsøg og skilsmisse. Halfdan Rasmussen og Ester Nagel var begge betydelige forfattere i deres samtid. Halfdan med sine fornyende tosserier og sproglegende børnerim, med kritiske rejsedigte fra diktaturerne i Spanien, Portugal og Grækenland – Ester med humor, ironi, bidende satire og absurde skildringer af social skævhed, kønsskævhed og racisme. På knæ for livet er historien om et kunstnerisk parløb, hvor Ester i begyndelsen var lige så kendt som Halfdan, men senere blev overhalet og kom til at stå i skyggen af sin berømte mand. Susanne V. Knudsen stiller i bogen skarpt på begge forfattere med baggrund i et enestående kildemateriale: brevene mellem dem, breve fra flere forfatterkollegaer, venner og kærester, interviews, dagbøger, kalenderbøger, upublicerede notater og erindringer, fotoalbums – ud over selvfølgelig et righoldigt udvalg af deres litterære værker.

Ville danske politikere i dag overhovedet kunne formulere idéen bag velfærdsstaten? Eller var politikerne simpelthen klogere og mere visionære i gamle dage?

Den tidligste debat om velfærdsstaten var i vid udstrækning en kulturdebat, som ikke mindst litteraturen havde gode muligheder for at bidrage til. Meningen med velfærdsstaten af professor i dansk litteratur, dr.phil. og forfatter Lasse Horne Kjældgaard skildrer denne debat, som var en helt enestående dialog mellem politikere og forfattere.

Bogen rummer læsninger af en række vigtige kunstneriske bidrag til denne samtale af bl.a. Villy Sørensen, Klaus Rifbjerg, Erik Knudsen, Anders Bodelsen og Henrik Stangerup. Deres litterære forestillinger om velfærdsstaten kaster interessante perspektiver på vores samtid, hvor den politiske debat ikke længere drejer sig om målet med velfærdsstaten, men om hvordan vi bevarer den. Måske endda så meget, at vi helt har glemt spørgsmålet om, hvad meningen med velfærdsstaten egentlig er.

Bogen består af tre essays, hvor forfatteren Søren Ulrik Thomsen skriver personligt og indlevende om poetik og ungdom. En dans på gloser udkom oprindeligt i 1991 på forlaget Vindrose.

I 1944 bidrog Martin A. Hansen til den illegale antologi Der brænder en Ild, hvori han begrundede nødvendigheden af stikkerlikvideringer, og derefter skrev han regelmæssigt til det ligeledes illegale blad Folk og Frihed og overtog, efter at bladets redaktører var blevet arresteret, arbejdet med både at redigere og selv skrive en stor del af stoffet. Som modstandsmand under besættelsen erfarede Martin A. Hansen et enestående fællesskab båret af ansvar og tillid. Denne erfaring blev for Martin A. Hansen et vidnesbyrd om, at fællesskab er muligt – også i moderne tid, og som sådan, mente han, måtte den føres videre i reorganiseringen af samfundet efter besættelsen. Det viste sig dog hurtigt, at den officielle politiske linje gjorde forventningerne til skamme, hvilket naturligt førte til skuffelse for Martin A. Hansen, men aldrig til opgivelse.

For Folkets Frihed er opdelt i to dele. Første del indeholder bidrag fra bl.a. Folk og Frihed, Der brænder en Ild, Information, Berlingske Aftenavis og Heretica. Anden del af For Folkets Frihed indeholder artikler af litterater, historikere og teologer, bl.a. David Bugge, Per Stig Møller og Anders Thyrring Andersen, der i deres bidrag forholder sig til besættelsen og Martin A. Hansens diskussion af hovedtemaer som samarbejdspolitikken, kampen for demokratiet, stikkerlikvidering, modstandsbevægelsens rolle i efterkrigstidens Danmark, retsopgørets fallit m.m.  

Forfatteren Hans Kirk (1898-1962) skrev romaner, der gjorde ham til en af de mest læste danske forfattere. Men Morten Things biografi handler også om hans mangeårige virke som journalist og anmelder ved flere forskellige aviser, om de hundredevis af noveller, han skrev til ugebladet Hjemmet, om hans hørespil i radioen, om børnebøger og om meget andet. Derudover beskrives Hans Kirks liv og hans livsprojekt: at sætte kunst og politik i forhold til hinanden. Bogen udkom oprindeligt i 1997.

Digterpræsten og dramatikeren Kaj Munk var en ledende figur i modstanden mod den tyske besættelsesmagt i Danmark under Anden Verdenskrig. Hans digte og prædikener vagte stor opsigt og fik til sidst Gestapo til at likvidere ham i januar 1944.

Portrættet af Kaj Munk er en del af en ny serie med korte, velresearchede og velfortalte portrætter af kendte danskere. Serien har fået titlen Danske legender, og der udkommer foreløbig 12 bøger i serien i 2018 og 2019. Du kan allerede nu også læse om Tove Ditlevsen og Niels Bohr.

Bogen består af to dele: henholdsvis breve til litteraturkritikeren Jens Kruuse fra fremtrædende forfattere omkring tidsskriftet Heretica, og Per Højholts brevkorrespondance med redaktørerne af Heretica. De to dele kan læses separat, og introduceres af hhv. Lotte Thyrring Andersen og Bruno Svindborg.

Poetiske forposter udkom oprindeligt 2008 som første bind i serien Moderne positioner efter 1940.

Skovsøen på dagligstuevæggen er en kliché. Men sådan har det ikke altid været, for den udspringer af et revolutionerende natursyn, som satte sit præg på maler- og digterkunsten. Klaus P. Mortensen går tæt på historien om denne naturopfattelses tilblivelse og videre skæbne med udgangspunkt i en række danske digtere, der var vidner til de store omvæltninger. Klaus Peter Mortensen (f. 1942) har været lektor i dansk litteratur ved Københavns Universitet, professor ved Danmarks Lærerhøjskole og redaktør på flere store udgivelser om litteratur. Han er desuden forfatter til en lang række forfattermonografier om blandt andre H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Herman Bang og Henrik Pontoppidan.