Søgeresultater: 13

"Da jeg, for længe siden, skrev ‘Træet på godt og ondt‘, begyndte jeg med en afgjort sandfærdig skildring af min barndom og allertidligste ungdom. Men pludselig svigtede modet mig, og jeg blandede sandhed og digtning sammen. Nu, hvor jeg har nået støvets år og 6 til, har jeg besluttet at gøre fejlen god og fortsætte, hvor jeg slap den virkelighedstro gengivelse af liv og levnet…"

Karin Michaëlis’ (1872-1950) sidste værk var erindringerne Vidunderlige verden 1-3 (1948-50), der blev færdigredigeret af Aase Hansen. De tre bind fortæller om barndommen, om ægteskabet med Sophus Michaëlis, der samtidig bliver en åbning ind i den litterære verden, om de kulturelle rejser med ægtemanden og vejen til forfatterskabet, hvor hun efterhånden finder sin egen stil.

"Vidunderlige verden 2" eller "Farlige Famlen" beskriver sammenviklingen af de herskende kærligheds-, køns- og dannelseskonflikter i slutningen af 1800-tallet. I den tid både samarbejder og konkurrerer ægtefællerne Trold (Karin Michaëlis) og Tao (Sophus Michaëlis), mens erotiske affærer og skilsmisser er på færde overalt...

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

Thit Jensens dagbøger, som hun skrev helt fra 15års alderen og næsten 40 år frem, giver et unikt indblik i det indre liv hos en kvinde, som ikke blot var en elsket forfatter, men også en aktiv og ofte provokerende kvindeforkæmper - en valkyrie blev hun på sin egen tid kendt som! I dagbøgerne beskriver Thit Jensen den indre trang til at skrive, og de udfordringer som denne trang giver, når man er en kvinde i et mandsdomineret samfund. Dagbøgerne var også en måde, hvorpå Thit Jensen holdt styr på et ofte modsætningsfyldt sind og en dobbelt natur, som også kommer til udtryk i hendes romaner, bl.a. den tidlige To Søstre. Dagbøgerne giver på den måde indsigt i et af Danmarks helt store kvindelige forfatterskaber.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning. Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

Tove Ditlevsen var en af de mest markante, litterære personligheder i Danmark i det 20. århundrede. Hun skrev ærligt og modigt om personlige udfordringer og den moderne kvindes stilling i samfundet.

Portrættet af Tove Ditlevsen er en del af en ny serie med korte, velresearchede og velfortalte portrætter af kendte danskere. Serien har fået titlen Danske legender, og der udkommer foreløbig 12 bøger i serien i 2018 og 2019. Du kan allerede nu også læse om Niels Bohr og Kaj Munk.

"Den ny kvindelighed" er en undersøgende og reflekterende bog af Connie Bork, hvor begrebet kvindelighed er under lup. Og særligt den kvindelighed, der hører moderniteten til. Teksterne og refleksionerne udspringer ofte af forfatterens personlige erfaringer eller læsninger af andre, kvindelige forfattere for herigennem at komme nærmere, hvad der ligger i begrebet kvindelighed.

Teksterne kommer omkring en lang række emner, der hører kvindelivet til. Forholdet til henholdsvis far og mor, forholdet til mænd generelt, til det erotiske møde, til stereotype mande- og kvindefigurer, til moderskabet og til kvinden som skaber og kunstner.

Connie Bork (f. 1958) er en dansk digter, forfatter og cand.mag. i dansk og filmvidenskab. Hun debuterede i 1983 med digtsamlingen "Det bløde pigekød".

Erna Juel-Hansen (1845-1922), f. Drachmann, var en af Det moderne Gennembruds centrale kvindeskikkelser. Hun var engageret i pædagogik, gymnastik, bedre undervisning for piger, kvindens ligeberettigelse og valgret og en sundere klædedragt for kvinder. Hun skrev romaner og noveller om kvinders erotiske og sociale identitetssøgen og frigørelse. Sammen med sin mand oprettede hun Danmarks første børnehave, og hun åbnede selvstændigt et institut for pige- og kvindegymnastik. Erna Juel-Hansen var en usædvanlig kvinde med et spændende liv, og er i "Oldemor Erna" portrætteret af sit oldebarn Pia Sigmund.

Pia Sigmund (f. 1940) er forfatter og historiefortæller. Hun er uddannet lærer fra N. Zahles Seminarium og har en cand.phil. i historie og kultur og formidling. Pia Sigmund er oldebarn til Erna Juel-Hansen, f. Drachmann.

I form af en erindringsbog beretter Thit Jensen især om spiritismens store indflydelse på sit liv og sin livsopfattelse. Blandt andet beskriver hun, hvordan karakterne fra de mange populære historiske romaner er baseret på spiritistiske kontakter med de personer, som hun portrætterer. Det spirituelle har gennem hele forfatterskabet været et gennemgående tema hos Thit Jensen, og erindringerne giver et utroligt interessant indblik i, hvilke tanker der ligger bag denne store interesse.

I erindringerne sætter Thit Jensen også fokus på en anden og mindst ligeså interessant side af forfatterskabet, nemlig kvindekampen, hvor hun stadig står som et tidligt fyrtårn. Blandt andet fortæller hun om sin kamp for seksuel oplysning og prævention – på den tid meget kontroversielle emner! Erindringerne er altså et godt sted at starte, hvis man vil have et indblik i et af Danmarks store kvindelige forfatterskaber, og de temaer som hun beskæftigede sig med.

"Emancipation som lidenskab. Camilla Collett i liv og værk" omhandler den norske 1800-talsforfatter Camilla Collett, som er kendt for sit kvindepolitiske forfatterskab, og som fik stor betydning for debatten om kvindefrigørelsen i 1800-tallet. I 1854-55 udgav hun hovedværket "Amtmandens Døtre", som var den første realistiske roman om kvinders liv og vilkår. Denne bog er en analytisk læsning af værket, hvor forfatter og kønsforsker Elisabeth Møller Jensen undervejs belyser temaer som begær, frigørelse og romantik som protest. Elisabeth Møller Jensen (f. 1946) er dansk kønsforsker og forfatter. Hun er uddannet mag.art i nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet og var i perioden 1990-2014 direktør for KVINFO. Møller Jensen har i en årrække været anmelder ved forskellige dagblade og var med til at koordinere og redigere et stort forskningsprojekt, der mundede ud i fembindsværket "Nordisk Kvindelitteraturhistorie".

”Vidt forskellige, om end støbt i samme form – var det tænkeligt, at de hver for sig udfyldte, hvad der slumrede i den anden?” Hvem har ikke hørt om Virginia Woolf? Kendt for sine fremragende og banebrydende romaner, for sit bidrag i kampen for kvinders ligeberettigelse og for sammenbruddene og det tragiske selvmord. Men hvor mange herhjemme kender hendes søster, Vanessa Bell? Billedkunstner og en af hovedskikkelserne i engelsk malerkunst i første halvdel af det 20. århundrede. I denne biografi fortæller Anne Mette Bruun den forunderlige historie om to kvinder, som brød med den viktorianske epokes snævre livs- og kvindesyn og realiserede sig selv som kunstnere og mennesker. Bogen skildrer kampene og deres omkostninger, men også sejrene og det liv, de vandt. Orlandos døtre er et portræt af et unikt søskendeforhold, der var så tæt, at de to søstre selv til tider betegnede det som nærmest incestuøst. Men også sjæleligt så nært, at de følte sig som dele af samme helhed. Trods udbrud af jalousi og besiddertrang var de hinanden en daglig støtte livet igennem, og de blev en inspiration både for hinanden og for de mennesker, der var omkring dem. “Klog og underholdende biografi” – Politiken “Anne Mette Bruun er en eminent, engageret og vidende skribent” – Nordjyske Stiftstidende

Karin Michaëlis’ (1872-1950) sidste værk var erindringerne Vidunderlige verden 1-3 (1948-50), der blev færdigredigeret af Aase Hansen. De tre bind fortæller om barndommen, om ægteskabet med Sophus Michaëlis, der samtidig bliver en åbning ind i den litterære verden, om de kulturelle rejser med ægtemanden og vejen til forfatterskabet, hvor hun efterhånden finder sin egen stil.

I det sidste bind af Vidunderlige verden, "Lys og Skygge", fortæller Karin Michaëlis om sin efterhånden internationale berømmelse og livet som meget rejsende forfatter – fra det helt store nationale og internationale gennembrud med Den farlige Alder (1910), over det mislykkede ægteskab med amerikaneren, diplomaten og professoren Charles Stangeland til sit sidste og store gennembrud med de syv Bibi-bøger om en pigefigur, der i mange henseender kan læses om forgænger for Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe (1946). De blev oversat til mere end 30 sprog.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karin Michaëlis(1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

Agnes Henningsen var ikke bare kendt som forfatteren til en række kontroversielle romaner om kærlighed, feminisme og sex, men også som en ægte skandalemagerske og mor til det uægte barn Poul Henningsen, som kom til at spille en stor rolle i dansk kulturliv. Titlen på Bodil Wambergs biografi om Agnes Henningsen er velovervejet: "Letsindighedens pris" måtte den store forfatter og livsstykke betale gennem hele sit liv.

Den danske forfatter Bodil Wamberg (f. 1929) er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og arbejdede i en lang årrække som lektor på Danmarks Lærerhøjskole. Bodil Wamberg er særligt kendt for sine mange biografier om historiske personer, heriblandt Leonora Christine, H.C. Andersen, Grevinde Danner og Mathilde Fibiger.

"Bodil Wambergs store fortjeneste med denne bog er, at hun ikke har kvalt Agnes Henningsen under analysen. Det er altid en fare, når livet, glæden, seksualiteten, letsindigheden puttes under mikroskop. Men ikke her. Wambergs fine, præcise, humoristiske sprog og hendes åbenlyse glæde ved hovedpersonen smitter af. I hvert fald på mig. Jeg blev lettere under læsningen." – Ekstra Bladet

"En varm og indsigtsfuld bog om Agnes Henningsens liv og "fordærvelige" forfatterskab." – Berlingske Tidende

"Smukt nuanceret portræt af mennesket og forfatteren Agnes Henningsen." – Politiken

Thomasine Gyllembourg er i vore dage mest kendt for sin skilsmisse fra den landsforviste P.A. Heiberg og som mor til Johan Ludvig Heiberg. Men hun er også en af vores første store kvindelige forfattere, og med sine anonymt udgivne "Hverdagshistorier" lagde hun grunden for den realistiske familiefortælling i Norden.

Klaus P. Mortensen fortæller i "Thomasines oprør" historien om et forfatterskab, der har været med til at vende op og ned på kønsroller, følelsesliv og familieformer i Danmark. Klaus Peter Mortensen (f. 1942) har været lektor i dansk litteratur ved Københavns Universitet, professor ved Danmarks Lærerhøjskole og redaktør på flere store udgivelser om litteratur. Han er desuden forfatter til en lang række forfattermonografier om blandt andre H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Herman Bang og Henrik Pontoppidan.

Karin Michaëlis’ (1872-1950) sidste værk var erindringerne Vidunderlige verden 1-3 (1948-50), der blev færdigredigeret af Aase Hansen. De tre bind fortæller om barndommen i Randers, om ægteskabet med Sophus Michaëlis, der samtidig bliver en åbning ind i den litterære verden, om de kulturelle rejser med ægtemanden og vejen til forfatterskabet, hvor hun efterhånden finder sin egen stil.

Ligesom i "Træet på godt og ondt" begynder "Vidunderlige verden 1" med romanerne "Pigen med glasskårene" og "Lille løgnerske": Romanerne om den lille pige, der ser sin verden gennem filtret af glasskår, eventyr og fantasi og kommer i puberteten med alle dens trængsler.

Michaëlis undersøger trin for trin pigens livsfaser og psykiske konstitution, men hvor hovedpersonen hed Gunhild i serien, er navnet nu ændret til "Trold", Karin Michaëlis‘ kælenavn.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

I "Pigen med Glasskaarene" og "Lille Løgnerske" er Karin Michaëlis helt igennem den kvindepsykolog, hun har ord for at være – i besiddelse af varme og lune. – Chr. Kirchhoff-Larsen, Børsen

Giver ikke blot rent æstetiske glæder, men også såre væsentlige bidrag til forståelsen af den kvindelige psyke i livets forårsalder. – Aarhus Stiftidende