Søgeresultater: 12

"Arbejdsår" handler om at være digter i 1930'ernes København, og er en del af en selvbiografisk skildring af forfatterens opvækst og udvikling. Erindringen beskriver livet i et arbejderkvarter i København og sliddet som socialistisk forfatter set i lyset af den sociale og politiske udvikling op gennem århundredet. Dette bind er en del af Harald Herdals selvbiografiske hovedværk, der tæller de fire bind: Barndom (1944), De unge år (1945), Læreår (1946) og Arbejdsår (1970). Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

"Da jeg, for længe siden, skrev ‘Træet på godt og ondt‘, begyndte jeg med en afgjort sandfærdig skildring af min barndom og allertidligste ungdom. Men pludselig svigtede modet mig, og jeg blandede sandhed og digtning sammen. Nu, hvor jeg har nået støvets år og 6 til, har jeg besluttet at gøre fejlen god og fortsætte, hvor jeg slap den virkelighedstro gengivelse af liv og levnet…"

Karin Michaëlis’ (1872-1950) sidste værk var erindringerne Vidunderlige verden 1-3 (1948-50), der blev færdigredigeret af Aase Hansen. De tre bind fortæller om barndommen, om ægteskabet med Sophus Michaëlis, der samtidig bliver en åbning ind i den litterære verden, om de kulturelle rejser med ægtemanden og vejen til forfatterskabet, hvor hun efterhånden finder sin egen stil.

"Vidunderlige verden 2" eller "Farlige Famlen" beskriver sammenviklingen af de herskende kærligheds-, køns- og dannelseskonflikter i slutningen af 1800-tallet. I den tid både samarbejder og konkurrerer ægtefællerne Trold (Karin Michaëlis) og Tao (Sophus Michaëlis), mens erotiske affærer og skilsmisser er på færde overalt...

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

Karin Michaëlis’ (1872-1950) sidste værk var erindringerne Vidunderlige verden 1-3 (1948-50), der blev færdigredigeret af Aase Hansen. De tre bind fortæller om barndommen, om ægteskabet med Sophus Michaëlis, der samtidig bliver en åbning ind i den litterære verden, om de kulturelle rejser med ægtemanden og vejen til forfatterskabet, hvor hun efterhånden finder sin egen stil.

I det sidste bind af Vidunderlige verden, "Lys og Skygge", fortæller Karin Michaëlis om sin efterhånden internationale berømmelse og livet som meget rejsende forfatter – fra det helt store nationale og internationale gennembrud med Den farlige Alder (1910), over det mislykkede ægteskab med amerikaneren, diplomaten og professoren Charles Stangeland til sit sidste og store gennembrud med de syv Bibi-bøger om en pigefigur, der i mange henseender kan læses om forgænger for Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe (1946). De blev oversat til mere end 30 sprog.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karin Michaëlis(1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

Dansk håndbolds "grand old lady", Marianne Florman, deler ud af sine minder om en lang karriere med udfordringer, sejre og medaljer. Men det er ikke kun de gode ting, sportsstjernen fokuserer på. De oplevelser, der også følger med en håndboldkarriere – nederlag, skader, præstationsangst, kritik – er erfaringer, der kan bruges af alle mennesker i kriser, på jobbet, i familien og livet i det hele taget, og det er noget, Marianne Florman selv har kunnet bruge i sit liv efter håndboldkarrieren fik en ende.

Allerede som 16-årige begyndte Marianne Florman (f. 1964) sin håndboldkarriere, og i en alder af 26 kom hun på landsholdet. Hun var med, da Danmark vandt guld ved OL i Atlanta i 1996 og har sidenhen udgivet sine erindringer i bogen "En jernlady‘s lærdom".

Den kendte skuespillerinde og tidligere statsministerfrue Helle Virkners erindringer, illustreret med et væld af fotos fra hendes lange og begivenhedsrige liv. I bogen, der er baseret på bestsellerne "Hils fra mig og kongen" og "Billeder fra mit liv", fortæller Helle Virkner (1925-2009) åbent om sit liv og dets forskellige epoker. Mest kontroversielt er afsnittet om ægteskabet med den kendte socialdemokratiske politiker og tidligere statsminister Jens Otto Krag og hans utroskab. Hun fortæller også om sin ungdoms romantiske eventyr, teatermiljøet, sine diplomatiske erfaringer　og om sine to andre ægtemænd, skuespillerne William Rosenberg og Ebbe Rode.

"Det gode venskab bygger ikke altid på ligestilling eller ligeværd, men snarere på en aldersforskel mellem en ældre – ofte faderlig – og en yngre, der sønligt tager imod. Hvad den ældre deler ud af erfaring til den yngre, får han tilbage i taknemmelig beundring. Denne form for venskab forudsætter en indre balance hos den ældre. Han må dele ud af sin erfaring uden smålig jalousi. Det kunne B.S. Ingemann, og derfor er hans venskab med H.C. Andersen et vigtigt kapitel i dansk litteraturhistorie".

I denne bog har litteraten Niels Kofoed samlet dagbogsoptegnelser, selvbiografier, digterværker og mere end 300 breve, der allesammen dokumenterer og følger det særlige venskab mellem Andersen og Ingemann fra 1821 til 1862.

"Erindringer" er skuespiller Julie Sødrings personlige beretning om sit liv og sit arbejde bag og på scenen, fortalt til hendes søn, juristen M. F. Sødring, der udgav erindringerne efter hendes død. Som født ind i en skuespillerfamilie, var hun allerede som barn stærkt optaget af dramatik og kunstnerisk optræden, og lærte sig tidligt skuespilkunsten ved at iagttage tidens fremtrædende skuespillerinder. Ud over at være af særlig teaterhistorisk værdi er erindringsværket et interessant lokalhistorisk blik på 1800-tallets København.

Karin Michaëlis’ (1872-1950) sidste værk var erindringerne Vidunderlige verden 1-3 (1948-50), der blev færdigredigeret af Aase Hansen. De tre bind fortæller om barndommen i Randers, om ægteskabet med Sophus Michaëlis, der samtidig bliver en åbning ind i den litterære verden, om de kulturelle rejser med ægtemanden og vejen til forfatterskabet, hvor hun efterhånden finder sin egen stil.

Ligesom i "Træet på godt og ondt" begynder "Vidunderlige verden 1" med romanerne "Pigen med glasskårene" og "Lille løgnerske": Romanerne om den lille pige, der ser sin verden gennem filtret af glasskår, eventyr og fantasi og kommer i puberteten med alle dens trængsler.

Michaëlis undersøger trin for trin pigens livsfaser og psykiske konstitution, men hvor hovedpersonen hed Gunhild i serien, er navnet nu ændret til "Trold", Karin Michaëlis‘ kælenavn.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

I "Pigen med Glasskaarene" og "Lille Løgnerske" er Karin Michaëlis helt igennem den kvindepsykolog, hun har ord for at være – i besiddelse af varme og lune. – Chr. Kirchhoff-Larsen, Børsen

Giver ikke blot rent æstetiske glæder, men også såre væsentlige bidrag til forståelsen af den kvindelige psyke i livets forårsalder. – Aarhus Stiftidende

I "Mine mange minder" beretter den landskendte og folkekære programleder Otto Leisner om sit liv og om sin lange karriere i Danmarks Radio. Bogen indeholder minder fra barndom og ungdom, der har været en forudsætning for det senere virke, og erindringsglimt fra Leisners ofte morsomme, festlige og spændende arbejdsliv.

Ebbe Rode var en del af dansk film og teater i mere end et halvt århundrede og nåede i den tid at arbejde sammen med mange store personligheder; Storm P., Poul Reumert, Bodil Ipsen, Liva Weel, Bodil Kjer, Osvald Helmuth, Carl Th. Dreyer, Hans Hedtoft og Niels Bohr er blot en lille del af det persongalleri, der præsenteres i erindringsbogen "Lys badet i skygger". Ebbe Rode giver os læsere et indblik i dansk teaterhistorie samt sit personlige syn på nogle af tidens store navne.

Ebbe Rode (1910-1998) var dansk skuespiller og forfatter – først og fremmest til mange erindringsbøger om livet som skuespiller og som del af det danske kulturliv. Ebbe Rode var søn af digteren Helge Rode og forfatterinden Edith Rode og voksede op på Frederiksberg i et kunstnerhjem, der var centrum for mange af tidens navnkundige. Han debuterede i 1931 på Dagmarteatret og medvirkede siden i en lang række teaterstykker og film. Han var skuespiller ved Det Kongelige Teater 1932-1956 og igen fra 1965.

I bogen fortæller filminstruktør Erik Balling om sin opvækst i den fynske by Nyborg, om sin ungdom i København og om ankomsten til Nordisk Film, der skulle vise sig at bane vejen for resten af Ballings professionelle karriere og være med til at give Danmark en af landets mest folkekære film- og tv-instruktører.

Erik Balling (1924-2005) er en dansk film- og tv-instruktør, der ud over dette arbejde også beskæftigede sig med teater, som iscenesætter og som forfatter. Balling kom til Nordisk Film i 1946 og blev udnævnt som direktør samme sted i 1957. Erik Balling er i særdeleshed kendt for sit arbejde på de 13 Olsen banden-film (1968-1981) og tv-serierne "Huset på Christianshavn" (1970-1977) og "Matador" (1978-1981).

"Grænsegendarmen stempler mit pas og en tolder roder min kuffert igennem. Det foregår i et råt, sammentømret skur. Køen udenfor er lang. Vinteraftenfugtigheden siver ind og gør belysningen endnu svagere. Folk skutter sig, og langt henne på perronen kommer en pelsklædt, ruskindsbestøvlet dame fra første klasse med drager til diverse kufferter. Han er meget mager, hun tryg i sin velklædthed og vred på amerikansk.

Stemningen er besættelsestiden, over Storebælt i krigens sidste år, vise papirer og åbne kufferter for en ramponeret værnemagtsuniform i et beskidt skur. Det jeg rejser ind i er det som endnu ikke hedder Forbundsrepublikken. Det er første gang i mit liv jeg passerer en grænse, første gang jeg hører stemplernes skudlyd mod passene. Det lyder som krigen selv med sordin."

Sådan indledes Ebba Torstensons anden erindringsbog om hendes liv og levned i de første år af hendes voksenliv, og i en periode i verdenshistorien, der er plaget af krig og rygende ruiner. Forud venter forandringerne og de kulturelle forandringer, som er et vedblivende tema i Ebba Torstensons forfatterskab .

"I af god familje" er den første erindringsbog af Ebba Torstenson. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Ebba Torstenson (f.1924) er en dansk forfatter, dramatiker, forlægger og journalist født i Mariager. Ebba Torstenston debuterede i 1950 med romanen "To mennesker", og udgav de efterfølgende fire årtier 30 bøger, der tæller alt fra romaner til noveller og digte, fra dramaer til essays og erindringer, foruden de artikler hun skrev sideløbende med sin forfatterpraksis. Kærligheden som et grundvilkår i tilværelsen er sammen med skildringer af kvindelige eksistensproblemer omdrejningspunktet i en stor del af forfatterskabet. nnEbba Torstenson har modtaget blandt andet Statens Kunstfonds arbejdslegat og engangsydelse flere gange i løbet af sit forfatterskab, ligesom hun i 1964 modtog Frøken Suhrs Forfatterlegat. n