Søgeresultater: 218

"En mængde skadevirkninger af en ensidig kultur der bygger på ensidig projektion af den logiske hjernehalvdels struktur registreres overalt under forskellige navne og (bort)forklaringer. Det forekommer (i al fald mig) nærliggende at antage, at der er en levende forbindelse mellem på den ene side sygdom og lidelse i psykisk/fysisk forstand og på den anden side oplevelse af og frembringelse af kunst."

En malerisk essaysamling fra forfatter Henrik Bjelke om samfund, kunst og kultur. Ikke mindst om kunstens nødvendighed og den rene fornufts svaghed.

Henrik Bjelke (1937-1993) var en dansk forfatter. Henrik Bjelke debutrede i 1968 med bogen "Første person ental". Han var lidt af en enfant terrible, der nægtede at ligger under for de gængse fortællinger om verdens logiske opbygning og tilværelsens meningsbestemte løbebane. Ifølge Henrik Bjelke var dette et falsum, og hans bøger kredser igen og igen om dette emne. Hans strenge opdragelse i barndommen har også fundet plads i forfatterskabet, og hans karakterer er ofte blinde for den skade de forvolder i anstændighedens eller meningens navn.

Henrik Bjelke blev tildelt Herman Bangs Mindelegat i 1979 og Beatrice Prisen i 1984.

Georg Brandes var i de år i Berlin, og før han vendte hjem i 1883, havde Bang etableret sig som den førende litteraturkritiker. Han havde udsendt to vægtige litteraturkritiske artikelsamlinger, Realisme og Realister (1879) og Kritiske Studier og Udkast (1880), som foregreb Brandes' Det moderne Gjennembruds Mænd (1883) og Den romantiske Skole i Frankrig (1882) ved at portrættere de moderne realistiske danske forfattere samlet og introducere de tilsvarende franske. Kritiske Studier og Udkast indeholder også en afdeling „Dramaturgiske Pennetegninger“, som konkurrerede med Edv. Brandes' nyligt udkomne Dansk Skuespilkunst (1880). Efter Brandes' tilbagevenden til København kom det til en åben konfrontation over Gjellerups roman Romulus, som Brandes i sin anmeldelse kritiserede for at have et usikkert forhold til genren, fordi den både rummer stof til en roman, idet den giver „et sammentrængt Billede af den hele Verdenstilstand, som Digteren forestiller sig den“, og til en novelle, idet den giver „et interessant Enkelttilfælde, et fængslende Unicum“. Romanstoffet handler om mishandlingen af hesten Romulus som symbol på samfundsmæssig uret, mens novellestoffet er en kærlighedshistorie, og forfatteren har ikke kunnet beslutte sig til, hvilken af de to historier han ville fortælle. Brandes fremhævede i øvrigt den gode moralske balance, eftersom de samfundsmæssige misforhold straffes af en „ædel ung Pige“, der repræsenterer retsfølelsen, men kritiserede, at Romulus for sent etableres som tekstens centralsymbol, og den episke teknik, hvor der forekommer direkte forfatterkommentarer. En måned senere skrev Bang i „Teknik i vor nye Litteratur. Nogle Bemærkninger i anledning af Dr. Brandes' sidste Anmeldelse“, at hele Brandes' kritiske metode var forældet. Efter først at have hyldet Brandes som den store lærer noterede han på sin generations vegne: „Vi [unge] ere blevne forfærdede over at læse Ord som 'Symbol paa Samfundets Uret' eller som: 'En ædel ung Pige repræsenterer Retsfølelsen og Barmhjertigheden'“. De unge tænker i helt andre baner. De taler ikke om romaner og noveller, men om 'brudstykker af et livs historie' eller 'en følelses historie', hvor stoffet komponerer værket. De skriver enten en psykologisk roman om en enkelt følelse, eller som Zola en social roman, men i ingen af de to tilfælde er der tale om at skabe symboler. Man aftegner „en Krog af Samfundet“ eller „en Krog af Følelseslivet“. Brandes svarede, at kunsten gennem de realistiske enkeltskildringer dog udtrykker en større sammenhæng. (Dansk Litteraturs Historie)

Ud over sit skønlitterære forfatterskab, er Tom Kristensen berømt for sin kritikervirksomhed, hvor han med sin fintfølende og fortællende form for anmelderi opnåede en idolstatus som ingen anden dansk kritiker i 1900-t. Mange af hans banebrydende anmeldelser er samlet i bøger, bl.a. Mellem Krigene (1946), Til dags dato (1953) og Kritiker eller anmelder (1966). Tom Kristensen var i 1960 medstifter af Det Danske Akademi.

I "Hr. Digter Andersen" præsenterer Johan de Mylius den vigtigste side af H.C. Andersen, nemlig selve litteraturen, og udelukker den sædvanlige sladder om digterens privatliv. I stedet deles bogen op i fire store temaer, som har optaget forfatteren mest: den sociale erfaring, religiøsitet, kunsten og kunstnere samt teknik, videnskab og industri. "Hr. Digter Andersen" er en spændende og grundig tematisk antologi om Danmarks største digter.

Dr. phil. Johan de Mylius (f. 1944) har skrevet talrige bøger og artikler om blandt andre Sigurd Hoel, Morten Korch, H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Søren Kierkegaard og Karen Blixen samt om ældre dansk litteraturhistorie og retorik.

"Litteraturbilleder" består af fem afhandlinger om modernismen i dansk litteratur. Johan de Mylius ser nærmere på nogle af de allerstørste danske forfattere, nemlig Karen Blixen, Søren Kierkegaard, Tom Kristensen og H.C. Andersen. Vinklen er lagt på de billeddannende kræfter i litteraturen, og hvordan man gennem symboler og billeder kan forstå litteraturen og det, den formidler, mere indgående.

Dr. phil. Johan de Mylius (f. 1944) har skrevet talrige bøger og artikler om blandt andre Sigurd Hoel, Morten Korch, H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Søren Kierkegaard og Karen Blixen samt om ældre dansk litteraturhistorie og retorik.

"Fælles for dem skulle imidlertid gerne være, hvad man kunne kalde den kritiske idealisme: troen på det negatives ret side om side med det positive og forvisningen om, at respekt for de ‘upraktiske‘ ideer og studier er en nødvendig forudsætning for al kultur i højere forstand."



Sådan beskriver Elsa Gress essaysne i "Strejftog", som hurtigt blev fulgt op af en lang række romaner og essaysamlinger, der har fastslået hende som en skelsættende kommentator inden for alt fra litteratur, sociologi, psykologi til livets store spørgsmål.
Elsa Gress (1919-1988) debuterede dobbelt med essaybindet "Strejftog" (1945) og romanen "Mellemspil" (1947) om efterkrigsårenes rodløse eksistenser. Ud over de ofte selvbiografiske romaner skrev hun noveller, hørespil, journalistik og oversættelser, og et studieophold i 1952 i USA gjorde hende desuden til formidler af amerikansk kultur. Med sin intellektuelle nysgerrighed og sin livsform som "polymedium" blev Elsa Gress inkarnationen af den frie kunstner og kritiker, på én gang hudløs, hårdtslående og generøs.

Om manifestet som det foretrukne medium for politiske grupper og radikale kunstneriske gennem mere end 300 år.

Hvilken rolle spiller forfatteren for den tid, han eller hun selv lever i? Hvad kan forfatteren bidrage med til samfundet og dets forståelse af sig selv? Bente Schwartz har interviewet forfatterne Naja Marie Aidt, Carl Quist Møller, Janus Kodal, Hanne-Vibeke Holst, Lise Nørgaard, Bodil Bredsdorff, Ole Sohn og Jytte Borberg om deres syn på litteraturens plads i samfundet, og hvilken rolle, de selv føler, de indtager som forfattere.

Den danske forfatter Bente Schwartz (f. 1946) står bag en lang række bøger og artikler om køn, ligestilling, familie og kulturmøde. Bente Schwartz er oprindeligt uddannet skolelærer, og en del af hendes bøger kan bruges i undervisning på forskellige niveauer.

En samlet indføring i en på én gang meget populær og meget eksklusiv genre. Første del gennemgår en række af novellens særlige kendetegn (fortæller, begivenhed, pointe), anden del fortæller dens historie fra middelalderen til i dag, og tredje del analyserer tre både forskellige og samtidig meget typiske eksempler af hhv. Heinrich von Kleist, Anton Tjechov og Øystein Lønn.

Bogen henvender sig til enhver, der holder af noveller og korte fortællinger i det hele taget, men er desuden tilrettelagt således, at den kan benyttes i forbindelse med litteraturundervisningen på universiteter, seminarier og højskoler.

Marie Lund (f. 1968) er lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur – Retorik på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i emner inden for retorik, sprogbrug og tekstanalyse. Især novellegenren har hun beskæftiget sig meget med, og hun har udgivet flere bøger og artikler om emnet. I efteråret 1996 debuterede hun i øvrigt som skønlitterær forfatter med novellesamlingen "Havn".

Livet og litteraturen, historien og digtningen, kærligheden - den fri og den konforme – ungdom og voksenliv, oprør og accept. I en række essays fortæller Jørgen Sonne om nogle af de begivenheder, der har været med til at forme ham som menneske og digter – og ikke mindst udvidet hans horisont.

Jørgen Sonne (1925-2015) dansk forfatter, digter, anmelder, oversætter og cand.mag. i historie og engelsk. Jørgen Sonne debuterede med en digtsamling i 1950. Sidenhen er blandt andet udkommet:

"Elisabeth I's og Shakespeares England" (1961), "Blå turist" (1971), "Natten i Rom" (1983), "Elskovs grønne ø" (1984), samt det humoristiske erindringsværk "Fra jul til jul" (1994).

Hovedtemaet er alderdom, men selvfølgelig, når det drejer sig om Torben Brostrøm, med konstante referencer til litteraturen, som har været det absolutte centrum i hans liv, arbejdsmæssigt og personligt. Forfattere som Johs. V. Jensen, Halfdan Rasmussen, J.P. Jacobsen, Henrik Pontoppidan, Inger Christensen, Klaus Rifbjerg, Kirsten Thorup, Calvino, Rilke, Dostojevskij, Tolstoj, Proust, Voltaire, Emily Dickinson og Max Frisch har beskæftiget sig med alderdommens grundvilkår, dette at være nær en skillelinje for ikke at sige at stå i skellet mellem liv og død. Med erfaret kendskab til kødets skrøbelighed, til kirkegårde, sygdom og hospitaler ser man som meget gammel verden i et nyt lys, man sanser - i sin afmagt - mere intenst, fanger nuets åbenbaringer, sætter pris på kærligheden til de nære og skifter lange rejser ud med vandringer i nabolaget.

"Ved kanten" er en personlig bog, der reflekterer over det at blive meget gammel.

"Klassikerne er altid moderne, har en klog mand sagt. En litterær klassiker kan nemlig ved nærmere eftersyn meget vel vise sig at rumme spildt viden og glemte glæder. Dens formsprog og indsigter bærer oftest på andet og mere end kimen til vor egen selvtilstrækkelige nutid. Bliver man først opmærksom på det, tvinges man ud af sin mere eller mindre erkendte narcissisme og ’provinsialisme i tid’. Og så går det heller ikke an at se ’tilbage’ på klassikerne eller at tænke på dem som endnu et støvet museum."

Erik Skyum-Nielsen tegner et portræt af en lang række litterære klassikere ved at fokusere på et bestemt karaktertræk ved lige netop denne bog eller tekst. Han kommer blandt andet omkring Henry David Thoreau, Franz Grillparzer, Petter Dass, Paul Celan og Apuleius. Litteraturhistoriker og oversætter Erik Skyum-Nielsen (f. 1952) har udgivet en lang række bøger om litteratur. Han er uddannet mag.art. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet og har siden 2003 været ansat som lektor ved samme. Skyum-Nielsen er desuden litteraturkritiker ved Dagbladet Information.