Søgeresultater: 20

"Arbejdsår" handler om at være digter i 1930'ernes København, og er en del af en selvbiografisk skildring af forfatterens opvækst og udvikling. Erindringen beskriver livet i et arbejderkvarter i København og sliddet som socialistisk forfatter set i lyset af den sociale og politiske udvikling op gennem århundredet. Dette bind er en del af Harald Herdals selvbiografiske hovedværk, der tæller de fire bind: Barndom (1944), De unge år (1945), Læreår (1946) og Arbejdsår (1970). Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

"Da jeg, for længe siden, skrev ‘Træet på godt og ondt‘, begyndte jeg med en afgjort sandfærdig skildring af min barndom og allertidligste ungdom. Men pludselig svigtede modet mig, og jeg blandede sandhed og digtning sammen. Nu, hvor jeg har nået støvets år og 6 til, har jeg besluttet at gøre fejlen god og fortsætte, hvor jeg slap den virkelighedstro gengivelse af liv og levnet…"

Karin Michaëlis’ (1872-1950) sidste værk var erindringerne Vidunderlige verden 1-3 (1948-50), der blev færdigredigeret af Aase Hansen. De tre bind fortæller om barndommen, om ægteskabet med Sophus Michaëlis, der samtidig bliver en åbning ind i den litterære verden, om de kulturelle rejser med ægtemanden og vejen til forfatterskabet, hvor hun efterhånden finder sin egen stil.

"Vidunderlige verden 2" eller "Farlige Famlen" beskriver sammenviklingen af de herskende kærligheds-, køns- og dannelseskonflikter i slutningen af 1800-tallet. I den tid både samarbejder og konkurrerer ægtefællerne Trold (Karin Michaëlis) og Tao (Sophus Michaëlis), mens erotiske affærer og skilsmisser er på færde overalt...

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

At blive den man er er bogen, hvor Anja for første gang ser sig selv og sin historie i øjnene. For hvordan kan hun vide, hvem hun er, før hun ved, hvem hun var?

I ly af latter er en varm, vittig og vis erindringsbog skrevet af og om Flemming Jensen. "Jeg har aldrig været særlig glad for grinet. Latteren derimod – den kan bære os igennem meget, og jeg håber, at den aldrig forlader mig, før jeg forlader den. Når den tid kommer, nærer jeg intet ønske om engang at blive begravet under 72 kilometerstenen i Tappernøje. Så spred mig! Det har jeg altid selv gjort.” Flemming Jensen er forfatter, skuespiller, dramatiker, instruktør, foredragsholder og farfar. Han har haft fingre i en hel del: 18 bog-udgivelser, 15 skuespil, tv-julekalendere og stribevis af tv-programmer, revyerne fra Tivoli til Hjørring. Han har spillet hovedroller på landets største scener fra Det Kongelige Teater til forsamlingshuset på Avernakø – og så har han boet i Grønland, i en Barnaby’sk landsby i Sydengland og været cirkusdirektør i Tyskland. Med andre ord: Han har spredt sig.

"Starten på kunsten" er redigerede interviews med ni kendte kunstnere, som forsøger at svare på, hvorfor og hvordan de blev kunstnere.

"Erindringer" er skuespiller Julie Sødrings personlige beretning om sit liv og sit arbejde bag og på scenen, fortalt til hendes søn, juristen M. F. Sødring, der udgav erindringerne efter hendes død. Som født ind i en skuespillerfamilie, var hun allerede som barn stærkt optaget af dramatik og kunstnerisk optræden, og lærte sig tidligt skuespilkunsten ved at iagttage tidens fremtrædende skuespillerinder. Ud over at være af særlig teaterhistorisk værdi er erindringsværket et interessant lokalhistorisk blik på 1800-tallets København.

Karin Michaëlis’ (1872-1950) sidste værk var erindringerne Vidunderlige verden 1-3 (1948-50), der blev færdigredigeret af Aase Hansen. De tre bind fortæller om barndommen, om ægteskabet med Sophus Michaëlis, der samtidig bliver en åbning ind i den litterære verden, om de kulturelle rejser med ægtemanden og vejen til forfatterskabet, hvor hun efterhånden finder sin egen stil.

I det sidste bind af Vidunderlige verden, "Lys og Skygge", fortæller Karin Michaëlis om sin efterhånden internationale berømmelse og livet som meget rejsende forfatter – fra det helt store nationale og internationale gennembrud med Den farlige Alder (1910), over det mislykkede ægteskab med amerikaneren, diplomaten og professoren Charles Stangeland til sit sidste og store gennembrud med de syv Bibi-bøger om en pigefigur, der i mange henseender kan læses om forgænger for Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe (1946). De blev oversat til mere end 30 sprog.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karin Michaëlis(1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

Villy Sørensen om sit eget liv og forfatterskab, om forudsætninger og arbejdsmetoder, funderinger og inspirationskilder og forfatterkolleger.

Hele sit liv har Erik Aschengreen været tæt forbundet med dansen og teatrets verden. Nu har han skrevet tyve personlige erindringsessays fra han som niårig dreng i 1940’ernes København samlede på autografer uden for teatrene eller opsøgte kunstnerne privat, til han i 2015 holdt foredrag om August Bournonville i New York og introducerede en gruppe unge dansere fra Den Kongelige Ballet.

Bogen kommer vidt omkring. Erik Aschengreen tager læseren med til Paris, hvor han har haft en kvistlejlighed i 40 år og kender Pariseroperaen så godt som Det Kongelige Teater. Han fortæller om at være rejsende i Bournonville over alt i verden, om at være tæt på Bournonville-traditionen, om at være kritiker, da den ny dans holdt sit indtog og om den svære kunst at interviewe kunstnere. Om at undervise i dans på Det Kongelige Teaters Balletskole og introducere dans som fag på Københavns Universitet.

Der er endvidere portrætter af personligheder, Erik Aschengreen har kendt som Flemming Flindt, Elsa Marianne von Rosen og Nini Theilade. Men bogen handler ikke kun om de mennesker, Erik Aschengreen har mødt. Han fortæller også åbent om sin egen rejse. Fra han som ung i 1950’erne fandt ud af, at han var homoseksuel og troede, han var den eneste i verden. Til den åbenhed og forståelse, der i dag er det lykkelige resultat af frigørelsen i 1960’ og 70’erne.

”Fra et liv med dans” er både dansehistorie og en personlig beretning.

Dansk håndbolds "grand old lady", Marianne Florman, deler ud af sine minder om en lang karriere med udfordringer, sejre og medaljer. Men det er ikke kun de gode ting, sportsstjernen fokuserer på. De oplevelser, der også følger med en håndboldkarriere – nederlag, skader, præstationsangst, kritik – er erfaringer, der kan bruges af alle mennesker i kriser, på jobbet, i familien og livet i det hele taget, og det er noget, Marianne Florman selv har kunnet bruge i sit liv efter håndboldkarrieren fik en ende.

Allerede som 16-årige begyndte Marianne Florman (f. 1964) sin håndboldkarriere, og i en alder af 26 kom hun på landsholdet. Hun var med, da Danmark vandt guld ved OL i Atlanta i 1996 og har sidenhen udgivet sine erindringer i bogen "En jernlady‘s lærdom".

Den kendte skuespillerinde og tidligere statsministerfrue Helle Virkners erindringer, illustreret med et væld af fotos fra hendes lange og begivenhedsrige liv. I bogen, der er baseret på bestsellerne "Hils fra mig og kongen" og "Billeder fra mit liv", fortæller Helle Virkner (1925-2009) åbent om sit liv og dets forskellige epoker. Mest kontroversielt er afsnittet om ægteskabet med den kendte socialdemokratiske politiker og tidligere statsminister Jens Otto Krag og hans utroskab. Hun fortæller også om sin ungdoms romantiske eventyr, teatermiljøet, sine diplomatiske erfaringer　og om sine to andre ægtemænd, skuespillerne William Rosenberg og Ebbe Rode.

"Det gode venskab bygger ikke altid på ligestilling eller ligeværd, men snarere på en aldersforskel mellem en ældre – ofte faderlig – og en yngre, der sønligt tager imod. Hvad den ældre deler ud af erfaring til den yngre, får han tilbage i taknemmelig beundring. Denne form for venskab forudsætter en indre balance hos den ældre. Han må dele ud af sin erfaring uden smålig jalousi. Det kunne B.S. Ingemann, og derfor er hans venskab med H.C. Andersen et vigtigt kapitel i dansk litteraturhistorie".

I denne bog har litteraten Niels Kofoed samlet dagbogsoptegnelser, selvbiografier, digterværker og mere end 300 breve, der allesammen dokumenterer og følger det særlige venskab mellem Andersen og Ingemann fra 1821 til 1862.