Søgeresultater: 3

Højreliberale redaktører og direktører, politisk korrekte kammerater på Folket i Bild/Kulturfront, tv-chefer og bogforlæggere – mange har forsøgt at give Jan Guillou mundkurv på, men ingen er det lykkedes for. Heller ikke den socialdemokratiske regering, som sørgede for, at han havnede i fængsel, efter at han afslørede en hemmelig efterretningsorganisation inden for forsvaret. En afsløring, som er gået over i historien som IB-affæren.  Mere end fyrre år med forbløffende journalistik, ophidsede debatter og store bogsucceser – for første gang fortæller han selv, hvordan det hele egentlig gik til. I førsteudgaven af Ordets magt og afmagt skrev Jan Guillou kun ganske lidt om sit forsøg på at afsløre KGB’s spionage i Sverige, men Expressens dokumenter og klapjagt på ham, efter bogen udkom, ændrede KGB-historien fra at være en temmelig uinter­essant historie, der var ti linjer værd, til at være en historie om svigt og løgn og journalistisk bedrag. Nu blev det en historie, der var værd at fortælle. Til nærværende udgave har Jan Guillou skrevet et nyt, langt kapitel om sagen.

Brevvekslingen mellem Astrid Lindgren og hendes tyske veninde Louise Hartung blev en 13 år lang samtale om bl.a. litteraturens betydning, venskabets kunst og begrænsninger, familieliv, hverdag og politik i efterkrigstidens Europa. Igennem brevene får man såvel et tidsbillede som et vidnesbyrd. De to udvekslede over 600 breve fra 1953 til 1965, hvor Louise Hartung døde.

Henning Mankell har skabt den verdenskendte romanfigur, kriminalkommissæren fra Ystad, Kurt Wallander, som han egl. ikke bryder sig om. Mankell har solgt 38 mio. bøger, er oversat til 40 sprog og udgivet i 100 lande. For første gang fortæller han i bogform om opvæksten i en lille nordsvensk by, om sin fraværende mor, der forlod mand og tre små børn, om kvinder, kærlighed, dødsangst, frygten for malaria og aids, om naturens og litteraturens betydning for hans liv, og han fortæller ikke mindst om sit forfatterskab og sit syn på verden.