Søgeresultater: 3

Klaus Pagh er kongen af morskabsteater i Danmark. Han har kendt alle, der var noget ved komikken, og som revydirektør var det ham selv, der gjorde mange af dem til stjerner. Han var tæt på Dirch Passer og Jørgen Ryg, og i sine erindringer deler han gavmildt ud af morsomme og tragiske historier, der aldrig før er blevet fortalt. Som ung skuespiller blev Klaus Pagh berømt som ”Danmarks James Dean”. Hver dag modtog han så mange fanbreve, at hans mormor og morfar blev sat til at besvare dem. Senere fik han selv tag på pigerne og blev kæreste med flere af landets smukkeste kvinder. Sent i livet gav et skandalepræget opgør med moderen til hans yngste søn ham et lidt blakket ry, men i bogen gør han op med de falske anklager, som han flere gange er blevet pure frikendt for. Fortællingen om Klaus Paghs utrolige liv er også historien om en initiativrig teatermand, der måtte kæmpe hårdt med både socialdemokrater og krukkede skuespillere for at få succes.

LISBET DAHL har livet igennem stolet på sin intuition. På scenen, hvor hun har stået gennem mere end 50 år. Og i privatlivet, der har budt på dramatiske op- og nedture. I denne bog fortæller hun bramfrit og humoristisk om sit utraditionelle liv og deler ud af alt det, tilværelsen har lært hende på godt og ondt. Om at vokse op med en alenemor – og selv blive en. Om de skiftende mænd, hun har elsket og mistet. Om sin karriere som skuespiller og instruktør. Og om at finde sig til rette som 71-årig, omgivet af sine fem børn, syv børnebørn, en godmodig broholmer og den store revyfamilie på Bakken. UNDSKYLD, JEG BLANDER MIG er en levende, livsklog bog om at lytte til sin indre stemme og klare sig igennem tilværelsen uden at lade sig tynge af fortrydelse, eller af hvad andre mener.

I dag må jeg nok indrømme, at hovedrollernes tid er ved at være forbi. Livet som skuespiller har haft nogle følgevirkninger for mig og for mine omgivelser. Der var en periode efter min depression, hvor jeg var nødt til at redefinere mig selv som menneske. Jeg var simpelthen løbet tør for de gode numre i den revy, jeg kaldte mit liv. Men dybest set er jeg en lys person. Mørket har ikke fyldt meget i mit liv. Og da jeg endelig stod nede på gaden, kunne jeg se, at livet fortsatte. En dame på Vesterbrogade fik øje på mig og gik durk ind i en lygtepæl. Jeg sprang tilbage for at hjælpe hende – og kunne pludselig se komikken. Kort tid efter blev jeg udskrevet. Og tog til mig, hvad Erling Schroeder sagde: ”Der findes ikke små roller, kun små skuespillere.”