Søgeresultater: 17

Bogens samtaler fandt sted over forskellige perioder, dels på Samsø, dels i Provence. Formålet med samlerne var at få Thorkild Hansen til at fortælle om sit liv, om baggrunden for sine bøger og om sin holdning til tidens hovedspørgsmål, – i alle tilfælde oplysninger, der ikke er at finde andre steder.
Alle spørgsmål skulle være tilladt, også de ubehagelige; ingen områder skulle være fredet, heller ikke de private.
Det var aftalen. Spørgsmål og svar bringes i bogen uforkortet.

Thorkild Hansen (1927-89), der også arbejdede som journalist, er som forfatter især kendt – og berygtet – for sine dokumentarromaner om historiske antihelte såsom Jens Munk og Carsten Niehbur og sine fremlægninger af den tabuiserede danske slavehistorie. Med stor patos, en forkærlighed for egne langt syd eller nord for de danske og dramatisk vinklede autentiske skriftstykker, fx dagbøger, adskiller hans litteratur sig fra 1960'ernes og 70'ernes modernistiske og samfundskritiske ditto. Den episk anlagte og biografisk udfordrende dokumentarroman slører grænsen mellem litteratur og virkelighed og har gjort Thorkild Hansen til en udskældt figur i historiske kredse. Og en særdeles populær og prisbelønnet forfatter i de skønlitterære.

Thorkild Hansen dyrkede reportagen og dagbogen som dokumentarisk baggrundsmateriale for en stor fortælling. Søforhør er karakteriseret ved at være både en billedbog og et interview, hvor Thorkild Hansen interviewer sig selv som mand, rejsende og forfatter og således skaber et krydsfelt mellem det fiktive og non-fiktive. Heraf opstår en særegen form for selviscenesættelse, der er med til at gøre dagbog til roman, det levede liv til litterært værk – og selvet til en digterisk konstruktion snarere end en færdig kerne. Søforhør er et værk, der lægger op til ikke blot at blive læst for det, det umiddelbart siger, men i lige så høj grad for det, det ikke siger.

Martin Bigums "Min personlige kunsthistorie" er en lystvandring gennem det at være billedkunstner, og byder på et kig ind bag scenetæppet; om bag malerierne. Han fortæller om ideérne og processerne undervejs. Hvordan opstår et kunstværk hos ham? Hvordan griber han det an? Hvor lang tid tager det, og hvilke materialer eller udtryksformer er de rigtige for ham? Rigt illustreret med egne og andre kunstværker.

Det gav genlyd over hele verden, da tvillingerne Peder og Steen Mondrup i august 2014 gennemførte KMD Ironman Copenhagen med 3,8 kilometer svømning, 180 kilometer cykling og 42,2 kilometer løb. Ikke så meget fordi de er tvillinger, men fordi Peder er spastiker og blev trukket, cyklet og skubbet gennem konkurrencen af Steen.

Nu fortæller Team Tvilling, som de kalder sig, for første gang hele historien om deres utrolige rejse frem mod ironman-konkurrencen – og det den førte med sig. Det er en fortælling om viljestyrke, sammenhold og drømmen om at nedbryde fordomme i forhold til, hvad handicappede kan og ikke kan ved at lade dem deltage i almindelige sportskonkurrencer i stedet for at være henvist til handicapidræt.

Men først og fremmest er historien om Team Tvilling blot beretningen om to brødre, der fik en skør idé – og gjorde noget ved den …

SOM MANGE ANDRE AMBITIØSE BJERGBESTIGERE drog Beck Weathers i maj 1996 mod toppen af verdens højeste bjerg. Under topforsøget eksploderede en rasende storm på Everest og resulterede i den hidtil mest tragiske dag på bjerget, hvor otte mennesker mistede livet. Også Weathers blev fanget i stormen og måtte kæmpe for sit liv højt oppe på bjerget. De redningsfolk, der dagen efter gik tilbage efter ham, fandt Beck Weathers i en tilstand af hypotermisk koma og overlod ham til døden på bjerget. Men 12 timer senere skete det umulige – Weathers dukkede pludselig frem af snemasserne blændet af solen, uden sine handsker og stærkt underafkølet – men i live. Bogen skildrer en stærkt personlig beretning om bjergenes voldsomme magt over dem, der prøver at bestige dem. Beck Weathers beskriver ærligt og usentimentalt, hvordan han selv gennem flere årtier svigtede sin familie i et indædt forsøg på at flygte fra sine egne dæmoner. Flugten op i bjergene førte ham helt ud på kanten af livet, hvor han til sidst måtte konfrontere sig med sit eget dødsønske og indse, at der på kanten af døden er langt tilbage til livet.

Nobelprismodtageren Herta Müllers nye bog, Altid den samme sne og altid den samme onkel, er en samling af essays, artikler og taler. I den fortæller hun om sin vej fra en rumænsk landsby til litteraturens verden, om politik og skrift, barndom og ungdom.

Herta Müller (f. 1953) er opvokset i en lille landsby tilhørende det tysksprogede mindretal i Rumænien. Hun bor i dag i Berlin.

Anne Laxholm er blevet et kendt navn i alle danske stuer efter at have siddet med ved dommerbordet i Vild med Dans siden 2005. I bogen fortæller hun om sit begivenhedsrige liv og sin karriere, som bl.a. omfatter flere guld-, sølv- og bronzemedaljer ved VM og EM i standarddans. Og om hvordan det hele begyndte, da hendes mand og dansepartner, Hans-Henrik, bad hende tage med til London i et år: "Giv mig et år af dit liv, og du får resten af mit", sagde han. De kom først hjem 28 år senere.

Hun blev berømt for sin ynde og den sprængfarlige cocktail af uskyld og erotisk udstråling. Fra hun var 14 år dansede hun solo for udsolgte huse over hele Europa og USA. Som 19-årig iscenesatte hun sine egne balletter på Det Kongelige Teater. Hun dansede for Max Reinhardt, indspillede film i Hollywood og var ballerina hos Ballet Russe de Monte Carlo. Under den glitrende overflade gemte sig et ulykkeligt, ensomt og forvirret barn. Et offer for en altdominerende seksualforskrækket mors sociale og kunstneriske ambitioner. Prisen blev følelsesmæssig og seksuel umodenhed, brudte forhold, utroskab og en følelse af utilstrækkelighed i forhold til sine egne børn. Kun i dansen følte hun sig fri. En dansk verdenskunstner fortæller ærligt sin utrolige historie.

John Cleese, britisk humors 'grand old man', fortæller om vejen fra en barndom i efterkrigstidens England til 1970’ernes balstyriske Monty Python-succes på et tidspunkt, hvor britisk teater, radio og tv udklækkede en helt ny form for humor.

”Kannibalen”, som han er blevet kaldt, er en vindertype med et voldsomt temperament. Overtændt og over stregen, helt sikkert. Gal og genial, muligvis. Men racist?

Ulf Pilgaard er dansk teaters grand old man. Efter mere end 50 års hovedroller på landets teater- og revyscener, i radio, tv og film fortæller han for første gang hele historien om sin enestående karriere.

I ’Mit liv som Ulf’ beretter han om gennembruddet på ABC Teatret, om sine mere end 30 år i Cirkusrevyen med parodier på bl.a. dronning Margrethe og Poul Nyrup Rasmussen – og om overraskende roller som skurken i Nattevagten og den modbydelige far i teaterversionen af Festen.

Undervejs runder han store personligheder som Dirch Passer, Preben Kaas, Morten Grunwald, Claus Ryskjær og Lisbet Dahl i en humoristisk og overraskende fortælling om opvæksten i et præstehjem, med sjove anekdoter fra skuespillerverdenen og tankevækkende historier om at finde sin egen plads i livet.

Ulf Pilgaard, født 1940, har været skuespiller siden 1963, da han debuterede i Collage-truppen. Han er hædret med en lang række priser, bl.a. Årets Æreskunstner i 2000, Lauritzenprisen som Årets Skuespiller i 2011 og Årets Dirch i 2006 og 2012, ligesom han fik både en Bodil- og en Robertpris for filmen Farligt venskab. I 2007 modtog Ulf Pilgaard Ridderkorset af dronning Margrethe.

Ole Sønnichsen, født 1973, er journalist og forfatter. Ole Sønnichsen står bag en række anmelderroste biografier om bl.a. Dirch Passer, Johannes Møllehave, Benny Andersen og Vestas og Danfoss-direktøren Jørgen Mads Clausen. Desuden skrev han sammen med håndboldspilleren Joachim Boldsen bestsellerne Ærligt talt! Og Færdig!.

Usain Bolt har i flere år været planetens hurtigste mand, og hans charme og smittende karisma har gjort ham til en af de mest elskede og feterede sportsstjerner nogensinde.

"Mit ubetydelige levnedsløb" er historien om hvor svært det var for en begavet pige i 1700-tallet.overhovedet at få lov til at læse og lære noget. ***. Charlotta Dorothea Biehl voksede op som ene pige til en pigerolle hun aldrig accepterede. Hun lærte tidligt at læse og viste hurtigt en enestående læsehunger og begær efter viden. Hun støttedes heri til hun var otte af morfaderen, slotsfoged på Kbh.s slot og præsident i borgretten Hans Broer, der i modsætning til faderen forstod den sære pige. Efter hans pludselige død var hun overladt til faderen der, i hævdelse af en pater-familias-autoritet, forbød hende at røre en bog. Hvorefter hun under største anstrengelser skaffede sig bøger og læste på livet løs i smug. Trodsig, selvhævdende og ærekær synes hun at have lignet faderen så meget at alene dette var nok til at skabe den livslange konflikt mellem dem. Som pige fik hun ingen egentlig skolegang, alligevel kom hun til at beherske sit modersmål som en af de bedste, ikke blot i tidens rørende, men også den formelle kancellistil. Og i sin beundring for Holberg, der i sine sidste år var opmærksom på hende, var hun i stand til også at efterligne hans sprog. Desuden lærte hun sig efterhånden såvel tysk og fransk som også italiensk og spansk. Blandt husets venner i kredsen af hof- og statsembedsmænd var hun tidlig kendt for sin formuleringsevne. Og af stor betydning blev det at hun fra 1780 havde omgang med de franske skuespillere på Charlottenborgs scene, fra 1755 var inspektørboligen her hendes hjem, og hun fik indgående kendskab til dramaet i praksis ligesom hun satte sig ind i dets teori. 1760 blev hun sjælen i en lille trup der med den teaterinteresserede hofmand C. C. Danneskiold-Samsøe som initiativtager spillede privatteater. (Dansk Biografisk Leksikon)