Søgeresultater: 24

Kirsten Lehfeldt er en af landets store skuespillere. Vi kender hende fra en lang og bred kunstnerisk karriere, der spænder fra teater, revy, film, reklamefilm og tv-serier til at sætte en helt ny dagsorden for humor og satire. Hendes univers af skæve figurer er elsket af de fleste danskere, og de har underholdt høj som lav, rørt os, fået os til at grine, men også fået os til at tænke over, at der var en mening med grinet.

I biografien fortæller Kirsten Lehfeldt generøst om sit arbejde og sit privatliv, og mere end 50 personer blandt familie, venner og kolleger bidrager, når Jacob Wendt Jensen tegner et portræt af en af landets dygtigste og morsomste skuespillere.

Jens Due var barneskuespiller sammen med Elin Reimer, Preben Kaas og Preben Uglebjerg, Ebbe Langberg og Lone Hertz. Og som barn og voksen optrådte han fx sammen med Lily Broberg, Ghita Nørby, Clara Pontoppidan, Osvald Helmuth, Ove Sprogøe, Dirch Passer, Buster Larsen, Johannes Meyer, Henning Moritzen, Poul Reichhardt, Ib Mossin og Jørgen Buckhøj og med Per Pallesen, som var hans elevkammerat på Aalborg Teater. Bogen giver et tidsbillede af filmoptagelser og teaterliv i 1940’erne, 50’erne og 60’erne, bl.a. livet på turnéer og på en elevskole. Uddrag af bogen Hans Rostrup og jeg blev de to studenter i rejseselskabet i Sommer i Tyrol med Dirch Passer i topform. – Leopold! råbte vi. – Jajaja, nu kommer jeg, sang han. Erik Balling krævede, at vi sad bomstille, mens kameraerne blev flyttet gang på gang, og Dirch blev filmet ved hvert af bordene, som om han arbejdede lynhurtigt. Det var visekunst og blev helt poetisk, da han sang: – Et ømt farvel. Et honninghjerte. Ole Monty var vores Rejseleder, som i rivende tempo fortalte om Tyrol og fik nervøse ansigtstrækninger, da han talte om den nerveberoligende natur! Næste morgen sad Dirch helt udslukt. Men snart var han i sit es igen som Leopold. Vi råbte: – Må vi så betale! Men gjorde det faktisk ikke. Det var en af Dirchs allerbedste filmroller. Om forfatteren Jens Due (Vroldby) (f. 1937) er uddannet skuespiller og cand.mag. i historie og engelsk.

"Om eftermiddagen indtraf en lille episode, som jeg desværre, eller måske heldigvis, ikke selv overværede. Tante Emma begyndte pludselig at rakke ned på Lillemors påklædning og udseende. Bl.a. udtalte hun: "Det er ganske umoralsk med røde negle!" Men da røg det ud af Agnes: "Det er da mere umoralsk med sorte negle!" Så sa’e hun ikke mer om Lillemor."

Soya har kaldt denne erindringsbog "Ærlighed koster mest", og det må da være en dyr fornøjelse, for den er fyldt med bidende humoristisk og til tider hudløs ærlighed. Soya deler både ud af sine erindringer og giver os et kig i sine mange dagbøger fra årene 1936-1945.

"Soya er så prægtig ærlig. Så prægtig morsomt ærlig i sin kunst." - Kaj Munk Carl Erik Martin Soya (1896-1983) var en dansk forfatter og dramatiker, der skrev en perlerække af skuespil og romaner, som vandt stor popularitet hos publikum såvel som anmeldere. Soya var en stor satiriker og samfundsrevser, og med sin revykomedie "Umbabumba skrifter forfatning" fra 1935 udstillede han gennem det fiktive afrikanske land Umbabumba nazisternes angreb på demokratiet i 1930’erne. Stykkets egen skæbne kom til at understrege, at også den danske ytringsfrihed var under pres, da den danske regering under pres fra Tyskland tog stykket af plakaten, inden det nåede at få premiere. rnrnSoya var en af de største og mest produktive danske forfattere i det tyvende århundrede, og han blev i løbet af sit liv hædret med en lang række priser og legater.

VI VED JO HVORDAN DET ER AT VÆRE MENNESKE er et enestående kig ind i hoved, hjertekule og hylster på en af Danmarks mest markante, nysgerrige og alsidige skuespillere. Et opgør med den gamle traver om et fag, hvis aktører er for nærige og hemmelighedsfulde til at give noget af sig selv. Det er en bog om at gøre brug af andres fortælling – de virkelige væsners såvel som de fiktives. En bog om at tage sig selv op til revision. En bog om rollerne og om livet indimellem. En bog om det, vi har til fælles: At være menneske og historiefortæller. Den er en indsigt i at indleve sig.

”VIL DU VIRKELIG IND I MASKINRUMMET OG SE, HVAD DER SKAL TIL FOR AT BLIVE GOD? VIL DU VIRKELIG IND UNDER HUDEN PÅ DET? VIL DU DET? DET ER DER IKKE RET MANGE MENNESKER, DER VIL, OG DERFOR ER DET DE FÆRRESTE, DER BLIVER ATLETER.” Bo Hamburger er kun 18 år gammel, da han første gang ser ældre cykelryttere sidde ved middagsbordet og stikke sig med deres kanyler. Hans reaktion er, at det åbenbart er det, der skal til, og som den dedikerede elev, han er, begynder Bo Hamburger straks at sprøjte sig med magnesium. Derfor er skridtet heller ikke så stort, da han i 1995 beslutter sig for at benytte EPO, hvad han med få pauser gør i resten af sin karriere. Med dopingen følger løgne, brudte venskaber, retssager, og som nettet strammes efterhånden også daglig stress og paranoia – og efter karrieren depression. Men også sejre, som fremkalder en følelse, ”der er federe end den vildeste kokainrus”. HAMBURGER UDEN FILTER handler ikke bare om en cykelkarriere, men tegner også et nærgående portræt af dagligdagen for en verdensatlet, der ifølge Bos egen jobbeskrivelse betød, at ”jeg skulle huske at spise mindre, jeg skulle huske at træne, jeg skulle huske at få massage, og jeg skulle huske at tage EPO.”

Den legendariske danske cykelrytter Brian Holm fortæller om sin livslange kærlighed til cykelsporten, og hvordan han opnåede en karriere som en af verdens bedste cykelryttere. Brian Holms cykelhistorie begynder helt tilbage i Amager Cykle Ring, da han var en lille dreng, og fører ham senere til de belgiske brosten og de franske bjerge til Tour de France.

Med en perfekt balance mellem humor og alvor beskriver han en moderne cykelrytters dilemmaer, de gråzoner, man bevæger sig i i forhold til doping, samt mediernes ubehagelige evne til at fordreje sandheden. Mest af alt handler bogen om smerten og glæden ved et liv, hvor man udlever sin drøm. De mange sejre og glæder kan nemlig koste dyrt på andre konti. Brian Holm (f. 1962) er en tidligere professionel cykelrytter, der blandt andet har deltaget i Tour de France. Efter han stoppede karrieren som cykelrytter, har Brian Holm blandt andet været medstudievært på Viasat Sports 1’s cykelmagasin, 1. etape. I dag er han sportsdirektør for det belgiske cykelhold Quick-Step Floors og sidder i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg for Det Konservative Folkeparti. Brian Holm har udgivet erindringsbøgerne "Glæden, smerten" om sin karriere som cykelrytter og "Den sidste kilometer" om sit kræftforløb.

"Som jeg har sagt et par hundrede gange før: jeg er overvist om at jeg var prædestineret til dramatiker.

Og jeg var overbevist om det allerede i de sidste skoleår. Ja jeg var så overbevist at jeg anså det for vigtigere å gå i teatret end å løse matematiske opgaver.

Ganske vist var der masser af andet jeg ógså havde lyst til! Mægtig lyst til!"

Soya deler ud af sine erindringer om sit lange, spændende liv og sine mange tanker og overvejelser om tilværelsen, sine egne valg og den verden, han levede i. Han er som altid både underholdende og humoristisk såvel som velovervejet og indsigtsfuld. Soya, når han er bedst! Carl Erik Martin Soya (1896-1983) var en dansk forfatter og dramatiker, der skrev en perlerække af skuespil og romaner, som vandt stor popularitet hos publikum såvel som anmeldere. Soya var en stor satiriker og samfundsrevser, og med sin revykomedie "Umbabumba skrifter forfatning" fra 1935 udstillede han gennem det fiktive afrikanske land Umbabumba nazisternes angreb på demokratiet i 1930‘erne. Stykkets egen skæbne kom til at understrege, at også den danske ytringsfrihed var under pres, da den danske regering under pres fra Tyskland tog stykket af plakaten, inden det nåede at få premiere. Soya var en af de største og mest produktive danske forfattere i det tyvende århundrede, og han blev i løbet af sit liv hædret med en lang række priser og legater.

I sine erindringer fortæller Jacob Holdt levende, underholdende og med stor sans for sjove og tankevækkende detaljer om de vilde år, der gjorde ham berømt langt ud over landets grænser og kom til at definere hans liv.
Alle kender Jacob Holdt og hans Amerikanske billeder. Et værk, som ikke blot redefinerede opfattelsen af underklassen i USA, men også blev synonym med Jacob Holdts eget liv som langskægget provokatør, fotograf og aktivist. Men hvorfra kommer hans nysgerrighed, hans uforbeholdne møde med andre mennesker og hans filosofi om at sige ja til alle, han møder på sin vej? Hvad er han selv rundet af?
I sine erindringer fortæller Jacob Holdt levende, underholdende og med stor sans for sjove og tankevækkende detaljer om sin opvækst i en præstegård i den vestjyske landsby Fåborg. Det er en barndom, der er fuld af eventyr og frihed, men den er også påvirket af hans psykisk uberegnelige mor og fraværende præstefar.
Efter en turbulent ungdom og et oprør mod sin far ’flygter’ Jacob Holdt til USA, hvor han som 23-årig indleder fem års blaffertur. Da han vender hjem igen, er det ikke blot med uforglemmelige indtryk og erfaringer fra de mere end 220.000 kilometer som vagabond på de amerikanske landeveje.
I rygsækken har han også de mange tusind fotografier, han har taget af især fattige sorte, og som i 1977 bliver til den banebrydende bog Amerikanske billeder. Udgivelsen af bogen bliver startskuddet til et liv på landevejene, som har varet siden da.
Bogen er rigt illustreret – både med Jacob Holdts private fotos samt fotos fra den allerførste tur gennem USA.

Hvad får en mand midt i 40'erne til at beslutte sig for at ro over Atlanterhavet i en lille båd sammen med en god ven?

Det svarer den tidligere radio- og tv-vært Mads Vangsø på i TVÆRS OVER ATLANTEN. I vinteren 2018-2019 deltog han i verdens hårdeste ro-konkurrence, hvor deltagerne ror næsten 5.000 kilometer fra De Kanariske Øer til Caribien, og bogen følger den udmarvende rejse via dagbogsoptegnelser.

TVÆRS OVER ATLANTEN er samtidig Mads Vangsøs personlige fortælling om at stoppe op midt i livet og ønske sig noget helt andet - uden at vide præcis, hvad det er. Foreløbig har den rejse taget ham til ørkenløb i Sahara, fået ham til at lede efter løbende munke i Japan, sendt ham på jagt efter en gammel ven i Canadas vildmark - og nu altså tværs over Atlanterhavet.

Med efterord af Suzanne Brøgger.

Erindringer om et forlist ægteskab og om de litterære koryfæer i tiden omkring 1900. Byen erobret er den tredje i rækken af Agnes Henningsens erindringsbøger. Tiden er 1895. I Kærlighedssynder er tiden 1902, og her fortæller hun om sine mange rejser og mødet med Georg Brandes i udlandet.

Udkommer i Gyldendals Klassikerkollektion - en ny serie med klassikere fra Danmark og hele verden.  

" Spørgsmålet om hvorfor jeg skriver forekommer simpelt, men simpelheden er et bedrag."

Således indledes Hvorfor skriver jeg? af Karl Ove Knausgård. I denne tekst beskriver han, hvordan og hvorfor han begyndte at skrive, om hvordan det at skrive for ham handler om at stå åben for øjeblikket og stedet, om at se på verden med et uvidende og forsvarsløst blik. Det at vide noget om noget står ofte i vejen for at skrive om det:: " Jeg er nødt til at  komme uforvarende til det, eller det må komme uforvarende over mig," skriver han.

Hvorfor skriver jeg?  er et personligt essay om skrivning og den kreative proces af forfatteren til det autofiktive værk Min kamp.

Karl Ove Knausgård (f.1968) debuterede som forfatter i 1998. Hans værker er oversat til 30 sprog, og han har modtaget en række litterære priser.

Danny ’zonic’ Sørensen er træner for Astralis og en af Danmarks første professionelle gamere. I 'Hjernen bag Astralis' fortæller han for første gang historien om e-sportens rejse fra sumpede netcaféer til en milliardindustri med udsolgte arenaer, fanatiske fans og heftige pengepræmier. Danny har spillet en nøglerolle i udviklingen. Som træner for Astralis er han en del af verdens første professionelle organisation for e-sport, hvor psykologer, diætister og fysioterapeuter bruger metoder fra traditionel sport til at udvikle gamerne. Med fire major-sejre er Astralis det mest vindende hold i spillet Counter-Strike nogensinde, og i dag kopierer e-sportshold over hele verden holdets metoder. På sin egen krop har Danny Sørensen også mærket, hvad det kræver at komme til tops i den nye verden. Under opvæksten i en forstad til Roskilde blev computerspil hans vej væk fra en kriminel løbebane, og senere har han kæmpet sig forbi indspiste spil-klaner, danske fidusmagere, russiske oligarker og forræderiske holdkammerater frem til den plads på verdenstoppen, som Astralis har i dag. 'Hjernen bag Astralis' giver det første blik bag kulisserne på holdet. Vi hører om spillernes intense træning, de store pengepræmier, interne stridigheder, rivaliseringen med andre hold og de mange magtkampe i det hastigt voksende marked for e-sport.