Søgeresultater: 46

Klaus Rifbjergs omfattende skønlitterære forfatterskab – digte, romaner, noveller – bygger i høj grad på hans erindringskunst, den blændende evne til at huske fotografisk. Ikke kun begivenheder og stemninger, men også lugte, lyde, stederne og hvordan der så ud. Til rette vedkommende er hans erindringer – fra begyndelsen til slut.

"En sangers liv" er en utrolig livshistorie og refleksioner over et liv i rampelyset. Tonny Landy har været en af dansk musiklivs mest benyttede tenorer og en succesrig operasolist i Sverige. Her fortæller han om sin barndom og debut som drengesanger for et halvt århundrede siden, om de mennesker og kolleger, han mødte på sin vej, om ægteskabet med Tove Hyldgaard, om gæstespil i udlandet og om kunstneriske udfordringer, om livet på og bag scenen og om sine glæder og skuffelser i den aldrig afsluttede kamp for at nå målet. Tredive turbulente år af Det Kgl. Teaters musikalske liv og ledelse passerer revy.

Men det er også en bog om sangerens utrættelige arbejde med sig selv, evnen til at fortælle en historie i toner, om at fange sit publikum og om sangerkarrierens fristelser og farer.

Tonny Landy (f.1937) er tenor, operasanger, skuespiller, sangpædagog, tidligere Operaakademiforstander, forfatter og foredragsholder. Han er uddannet på Musikkonservatoriet i København og på Det Kgl. Teaters Operaskole og fik sin professionelle debut 1. februar 1959 som solist i Simon Rosenbaums "MusiCabaret" og debuterede 1966 på Det Kgl. Teater som Alfredo i "La Traviata" og har været aktiv på de nationale og internationale scener lige siden. Han er også kendt fra radioprogrammer som "Spørg bare" (1992-1999) og fra medvirken i en lang række film og serier.

"Sangerselvbiografier er sjældne. I Tonny Landys erindringer lærer man en verden - operaens, sangens - at kende indefra, som de fleste kun kender udefra. Denne er et nyttigt - og morsomt - tilskud til den sparsomme danske operalitteratur." Jens Kistrup i Berlingske Tidende, 8. april, 1999.

Carlo Ancelotti (født 1959) har været fodboldtræner for Parma, Juventus, Milan, Chelsea, Paris Saint-Germain, Real Madrid og Bayern München.

Matador – mennesker, myter & minder samler, 30 år efter seriens sidste afsnit blev optaget, hele det store tv-univers i én og samme bog. Journalisten Per Kuskner har interviewet et væld af folk foran og bag kameraet for at få den komplette og samlede historie om dette stykke unik danmarks-historie, der stadig fascinerer og flittigt bliver set i mange danske hjem – bl.a. takket være over 3 mio. solgte dvd’er.

Fra Hamlet på Betty Nansen til Bahnsen i DSB's Harry-reklamer. Fra Richard III på Det Kongelige til Erik Dreier i Kongekabale. Fra Pallesen & Pilmark til Ørkenens Sønner. Fra dybt alvorlig til hokuspokus-tryllende - han har spillet næsten alt. Men hvem er han egentlig? Her møder vi endelig den rigtige Søren Pilmark, den private og professionelle. Lige midt i karrieren.

»En varm læseoplevelse  Bogen selv strutter af overskud. Af liv og legelyst, af skæg og ballade, men også af seriøsitet ... Søren Louis Pilmark er så livlig og muntert fortællende, at man er godt underholdt undervejs. Bagefter sidder man mæt tilbage  og ville bare ønske, at Søren var ens nære ven!«
Birgitte Grue, B.T.

Klaus Pagh er kongen af morskabsteater i Danmark. Han har kendt alle, der var noget ved komikken, og som revydirektør var det ham selv, der gjorde mange af dem til stjerner. Han var tæt på Dirch Passer og Jørgen Ryg, og i sine erindringer deler han gavmildt ud af morsomme og tragiske historier, der aldrig før er blevet fortalt. Som ung skuespiller blev Klaus Pagh berømt som ”Danmarks James Dean”. Hver dag modtog han så mange fanbreve, at hans mormor og morfar blev sat til at besvare dem. Senere fik han selv tag på pigerne og blev kæreste med flere af landets smukkeste kvinder. Sent i livet gav et skandalepræget opgør med moderen til hans yngste søn ham et lidt blakket ry, men i bogen gør han op med de falske anklager, som han flere gange er blevet pure frikendt for. Fortællingen om Klaus Paghs utrolige liv er også historien om en initiativrig teatermand, der måtte kæmpe hårdt med både socialdemokrater og krukkede skuespillere for at få succes.

I denne bog tegner Henrik Marstal et portræt af digteren, musikeren og mennesket Benny Andersen gennem en række samtaler med digteren og hans nære venner og kolleger. Vi hører om hans opvækst i et arbejderhjem i 1930'ernes Søborg, de første engagementer som barpianist, det store gennembrud som digter med "Den indre bowlerhat", samarbejdet med Povl Dissing, de lykkelige år med Cynthia, hans smertelige tab af hende og sidst men ikke mindst den genfundne livsappetit, der præger hans tilværelse som hyperaktiv "Ikke-pensionist".

Den danske forfatter Henrik Marstal (f. 1966) har det meste af sit liv arbejdet inden for musikkens verden. Han har både komponeret og produceret musik og desuden udgivet flere fagbøger om musik. Marstal bloggede i 2012-2013 for Information og har siden 2014 blogget for Politiken. Han har været medlem af Statens Kunstfond (2005-2007), været sagkyndig for Nordisk Kulturfond (2010-2012) og har siden 2016 været medlem af Kulturministeriets Forskningsudvalg.

Forfatter og skuespiller Elith Reumerts selvbiografi fra han er blevet en etableret skuespiller på den danske teaterscene i slutningen 1880'erne og frem. Elith Reumert var én af datidens store stjerner og beskriver med både humor og indlevelse teatermiljøet som det så ud omkring århundrede skiftet. En tid, hvor gøgl, underholdning og artisteri for alvor var blevet en del af det københavnske kulturliv.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Elith Reumert (1855-1934) var en dansk skuespiller og forfatter. I samtiden var han mest kendt for sine præstationer på scenen, om end han både skrev skuespil, romaner og historiske biografier om guldalderens mere eller mindre kendte personligheder. Elith Reumert er ophavsmand til den livlige julekomedie "Nøddebo Præstegård", om den sprælske student Nicolai, der sammen med sine to ældre brødre tager på juleferie hos en præst i Nøddebo i Nordsjælland. Komedien er et af de mest spillede skuespil i dansk teaterhistorie.

Ståle Solbakken har i to omgange været cheftræner i FC København. Begge gange har han formået at skabe det, som mange iagttagere kalder ”alle tiders bedste danske klubhold”. I denne bog inviterer han for første gang nogensinde læseren med ind bag kulisserne, hvor han lægger taktikken, forhandler kontrakterne og stræber efter de små forbedringer, som kan gøre FC København til en konkurrencedygtig aktør på den helt store europæiske fodboldscene. Den 49-årige temperamentsfulde nordmand fortæller om sin voldsomme higen efter at vinde og om de kampe, som er en konsekvens af hans store ambitioner. Ståle Solbakken er en mand med mange facetter. Han er fx erklæret socialist og reflekterer i bogen over de absurde summer i moderne fodbold, og han fortæller åbenhjertigt om de vilde tilbud fra eksotiske lande, som han selv har modtaget, og som han har sagt nej til, fordi penge dybest set ikke interesserer ham. Ståle Solbakken er også den succesrige træners egen beretning om, hvordan han har udviklet FC København siden 2006. Det handler om at skabe en kultur, således at holdet ikke kun har gode chancer for at vinde ’på søndag’, men også ’om tre år’. Som læser er man med på sidelinjen under hans mislykkede ophold i FC Köln og Wolverhampton. Og man møder en hudløst ærlig Ståle Solbakken, der blankt erkender, at han er ”mere end almindeligt socialt handicappet”, fordi ”det eneste, jeg dybest set ved noget om, er fodbold” Om forfatterne: Peter Sloth (f. 1974) er journalist på Ekstra Bladet. Fra 2004 til 2015 som skrivende reporter på sportsredaktionen med fagområderne FC København og boksning. Siden 2015 underholdningsredaktør på Ekstra Bladet. Har udgivet en række bøger: Spindoktor sammen med Billy Adamsen (2005), Matador – hverdagshistorie 1929-47 sammen med Lise Nørgaard (2006), Chefen – historien om Morten Olsen sammen med Steen Ankerdal og Kurt Lassen (2009), Mit liv som Elkjær sammen med Preben Elkjær (2012) samt Røver sammen med Steffen Andersen (2015). Ståle Solbakken (f. 1968) er tidligere professionel fodboldspiller, som efter ungdomsårene i Grue IL spillede professionelt for klubberne Ham-Kam, Lillestrøm, Wimbledon, AaB og FC København. Han opnåede som aktiv at spille 58 kampe og score ni mål for det norske landshold. Han har været træner i en række klubber siden sit aktive karrierestop i 2001: Ham-Kam (2002-05), FC København (2006-11), FC Köln (2011-12), Wolverhampton (2012-13) og igen FC København siden august 2013. I 2014 blev han udnævnt til manager i FC København.

Ebbe Rode fik et langt liv som skuespiller ved dansk teater. Undervejs mødte han et utal af mennesker, der, ligesom han selv, bliver husket af eftertiden. I "Troldguld" byder han på fragmenter fra sin barndom og fra sin lange karriere ved teatret.

Ebbe Rode (1910-1998) var dansk skuespiller og forfatter – først og fremmest til mange erindringsbøger om livet som skuespiller og som del af det danske kulturliv. Ebbe Rode var søn af digteren Helge Rode og forfatterinden Edith Rode og voksede op på Frederiksberg i et kunstnerhjem, der var centrum for mange af tidens navnkundige. Han debuterede i 1931 på Dagmarteatret og medvirkede siden i en lang række teaterstykker og film. Han var skuespiller ved Det Kongelige Teater 1932-1956 og igen fra 1965.

Anne Marie Bjergs nyoversættelse af Lagerlöfs historie om lille Selma. En historie, som i høj grad er selvbiografisk, men samtidig også en overflod af myter og historier fra datidens svenske samfund.

Erindringer om forfatterens barndom og ungdom, om debuten i 1935 og om oplevelser, der hænder, mens erindringerne bliver nedskrevet.

Aage Dons (1903-1993) blev født på Svanholm Gods i Hornsherred, men følte sig aldrig hjemme i sit miljø, hvilket ses i hans forfatterskab, hvor han interesserer sig for ‘outsideren‘.

Efter at have forsøgt sig både som sanger og skuespiller debuterede Dons i 1935 med den delvist selvbiografiske roman "Koncerten". Allerede her viste han sine talenter for komposition og en kosmopolitisk orientering, skabt af Dons‘ mange rejseerfaringer. Dons modtog i 1951 De Gyldne Laurbær og i 1973 Kritikerprisen.