Søgeresultater: 29

Hvorfor bliver vi tiltrukket og fascineret af uhyggelige hændelser i fiktiv form? Hvad er det, der gør, at vi ligefrem nyder at læse en roman eller se en film om en patologisk voldsforbryder, som vi under ingen omstændigheder ville have lyst til at møde i virkeligheden?

Hvordan går det til, at personer, der ellers virker sunde og fornuftige, nyder det kolde gys, når vampyren blotter tænderne, og når psykopaten hæver øksen eller retter geværet mod et uskyldigt offers hoved? Og er offeret nu også altid helt uskyldigt?

I bogen "I lyst og død" dykker Rikke Schubart ned i gysets anatomi og gyserens historie. Bogen udkom første gang i 1993. Rikke Schubart (f. 1966) er lektor ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskaber på RUC og har udgivet en lang række artikler og bøger om film, køn, kultur og medier.

Bente Clod, der er uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, giver praktisk vejledning i, hvordan man bygger et manuskript op fra grunden til en visuel handling. Bogen styrer læseren igennem skriveprocessen, så man ender med et færdigt filmmanuskript. Forfatteren giver et væld af trin for trin opgaver, der skærper forfatterens blik på sin tekst, evnen til at visualisere og muligheden for at forbedre de håndværksmæssige færdigheder.

Bente Clod (f. 1946) er en dansk forfatter, digter, underviser og debattør. Hun debuterede med "Det autoriserede danske samleje og andre nærkampe" i 1976, med digte, prosastykker og artikler om kvindekamp og kønsroller. Romandebuten fik hun året efter med den selvbiografiske "Brud". Sidenhen er fulgt mange bøger. Bente Clod vil belyse det underbelyste og synliggøre kvindens situation i dag og før i tiden. Hun har også gjort en stor indsats for kunstneres vilkår. Foruden sit forfattervirke har Bente Clod mange års erfaring inden for skriveundervisning og musikpædagogik.

Bente Clod fik Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat i 1983, senere modtog hun Edith Rode-legatet, Kate Fleron-legatet og i 2009 Ragna Sidén-legatet. Blev i 1981 indstillet til den fornemme Nordisk Råds Litteraturpris og modtog Kulturministeriets Børnebogspris i 2002 for trilogien "Englekraft".

"Skriv en film er stærkt handlingsanvisende hele vejen igennem. Fra visualiseringsøvelserne i første del bevæger den sig videre i sceniske konstruktioner og fører langsomt læseren ind i berettermodellens forskellige stadier, og følger hele projektet til dørs indtil den sidste gennemskrivning. (…) mange af metodens grundspørgsmål kan bruges til at få sit projekt på ret køl igen, hvis det for alvor er ved at kuldsejle. Alene bogens omfattende checkliste i forhold til persontegning, ville løfte kvaliteten og troværdigheden i mange danske fiktionsfilm, hvis den blev taget i anvendelse, inden den sidste hånd blev lagt på værket." - Henrik Vesterberg, Politiken



"Billedsansen opøves, og man udfordres konstant til at tænke i billeder frem for i ord. Det er tydeligt, at forfatteren selv er skabende og igennem kurser har haft en bunke elever at afprøve sine opgaver på." - Anja Hitz, Ekstra Bladet

"Den fortællende film" er en æstetisk gennemgang af spillefilmen og dens fortælletekniske greb. Med udgangspunkt i litteratur- og filmvidenskabelige teorier og med eksempler fra 800 film dykker bogen ned i begreber som filmsprog og filmfortælling, fortælleren, handlingsplan og fortælleplan, fortælle-komponenter og komposition. Den danske filmforsker og forfatter Peter Schepelern (f. 1945) har gennem et helt liv forsket i film og formidlet sin viden på utallige måder. Han blev i 1973 den første danske magister i filmvidenskab, og han har i flere omgange været medredaktør på filmmagasinet "Kosmorama". Peter Schepelern har blandt andet skrevet bøger om Carl Th. Dreyer, Lars von Trier og Per Fly, og han er desuden forfatter til flere fagbøger om film og filmkunst og til et par romaner.

Lars von Trier hører uden tvivl til blandt dansk filmhistories største kunstnere, og hans film, der spænder fra det elitære til det bredt folkelige, men stadig eksperimenterende, har indbragt ham i massevis af danske og udenlandske priser. I "Lars von Triers film – tvang og befrielse" gennemgår filmforsker Peter Schepelern Lars von Triers karriere og kunstneriske udvikling og ser nærmere på hans films tilblivelse, manuskript metode og produktion. Den danske filmforsker og forfatter Peter Schepelern (f. 1945) har gennem et helt liv forsket i film og formidlet sin viden på utallige måder. Han blev i 1973 den første danske magister i filmvidenskab, og han har i flere omgange været medredaktør på filmmagasinet "Kosmorama". Peter Schepelern har blandt andet skrevet bøger om Carl Th. Dreyer, Lars von Trier og Per Fly, og han er desuden forfatter til flere fagbøger om film og filmkunst og til et par romaner.

"Actionfilmen er øredøvende mandlig narcissisme. Men den er mere end underholdning for arbejderklassen. I Halvtredserne kaldte den franske filmkritiker André Bazin westernfilmen for "den amerikanske film par exellence". Han tænkte på western som mytologiske landskaber, hvori man fandt den amerikanske selvforståelse. I de sidste tredive år har actionfilmen været "den amerikanske film par exellence". Ligesom John Wayne beskyttede samfundet mod skurkene, frelser actionhelten os i dag fra "det onde". Og ligesom westernfilmen mytologiserede Amerika, mytologiserer actionfilmen i dag USA."

Filmekspert og lektor ved Syddansk Universitet Rikke Schubert gennemgår actionfilmens udvikling fra begyndelsen af 1970’erne og frem til 2001.

John Irving har skrevet flere romaner, der siden er blevet filmatiserede – blandt andet "Verden ifølge Garp", "Hotel New Hampshire" og "Æblemostreglementet". I erindringsbogen "Min filmaffære" fortæller han om tilblivelsen af især "Æblemostreglementet" og om forskellen på at skrive en roman og et filmmanuskript. John Irving er født i Exeter, New Hampshire, i 1942. Han debuterede med romanen "Slip bjørnene fri" i 1968 og brød igennem ti år senere med "Verden ifølge Garp", der blev en stor international succes. Flere af John Irvings romaner er filmatiserede.

Hvem går gerne op på en scene? Hvem lægger stemme til tegne-film? Og hvem lever af at lade som om? Det gør en skue-spiller. Her kan du læse en masse om at være skue-spiller. Er det mon noget for dig? Læs om teater-skoler, castinger, roller og ægte følelser. Og prøv selv at lære en tekst og spille den på forskellige måder.

En håndbog til lidt større børn, som indeholder alt, hvad du skal vide, hvis du vil lave din egen film. En hav af apps og andre digitale enheder giver børn mulighed for at optage og klippe deres egen film, men denne bog hjælper dem i alle faser af processen fra manuskript til færdig film. Bogen er fyldt med tips og gode ideer både til, hvordan du skriver, instruerer, optager, laver effekter og lancerer din film!

Nana Torp er uddannet animator og har illustreret og skrevet en del børnebøger. Til dagligt underviser hun børn i at lave deres egne film på Filminstituttet, så hun ved lige, hvad man har brug for af input, hvis man skal lave sin egen film.

Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/

Erindringer fra Katja K's liv som en af de største danske pornoskuespillere fra 1990'erne, og hendes oplevelser som skuespiller i USA. Det er samtidig et unikt indblik i pornobranchen - og hvad der fik hende til at stoppe sin karriere.

Henrik List (f. 1965) er en dansk forfatter og journalist, der har skrevet både fag- og skønlitteratur. List fik sin litterære debut i 1984 med "Udbrud", og har primært beskæftiget sig med sub- og ungdomskultur, og arbejdet som kulturjournalist for Berlingske Tidende.

I bogen fortæller filminstruktør Erik Balling om sin opvækst i den fynske by Nyborg, om sin ungdom i København og om ankomsten til Nordisk Film, der skulle vise sig at bane vejen for resten af Ballings professionelle karriere og være med til at give Danmark en af landets mest folkekære film- og tv-instruktører.

Erik Balling (1924-2005) er en dansk film- og tv-instruktør, der ud over dette arbejde også beskæftigede sig med teater, som iscenesætter og som forfatter. Balling kom til Nordisk Film i 1946 og blev udnævnt som direktør samme sted i 1957. Erik Balling er i særdeleshed kendt for sit arbejde på de 13 Olsen banden-film (1968-1981) og tv-serierne "Huset på Christianshavn" (1970-1977) og "Matador" (1978-1981).

Bo Green Jensen er kendt for sit arbejde som kulturjournalist, og i denne bog giver han et indblik i markante figurer inden for den populærkultur, som han elsker at hylde. På samme tid slår Bo Green Jensen et slag for de genrer, som han mener, ikke får nok opmærksomhed.

Bo Green Jensen (f. 1955) er en dansk forfatter, der både har skrevet egne værker, oversat og arbejdet som kulturjournalist, blandt andet som litteratur- og filmanmelder for Weekendavisen. Han er blandt andet kendt for sin 1980‘er-lyrik, der blandt andet omfatter værket "Rosens Veje". Herudover har han både skrevet romaner og fagbøger.

En essayistisk bog, hvor filmanmelderen Bo Green Jensen fortæller om 25 subjektivt udvalgte hovedværker inden for filmgenren.

Bo Green Jensen (f. 1955) er en dansk forfatter, der både har skrevet egne værker og oversat andres og arbejdet som kulturjournalist, blandt andet som litteratur- og filmanmelder for Weekendavisen. Han er blandt andet kendt for sin 1980‘er-lyrik, der omfatter værket "Rosens Veje".