Søgeresultater: 15

”VIL DU VIRKELIG IND I MASKINRUMMET OG SE, HVAD DER SKAL TIL FOR AT BLIVE GOD? VIL DU VIRKELIG IND UNDER HUDEN PÅ DET? VIL DU DET? DET ER DER IKKE RET MANGE MENNESKER, DER VIL, OG DERFOR ER DET DE FÆRRESTE, DER BLIVER ATLETER.” Bo Hamburger er kun 18 år gammel, da han første gang ser ældre cykelryttere sidde ved middagsbordet og stikke sig med deres kanyler. Hans reaktion er, at det åbenbart er det, der skal til, og som den dedikerede elev, han er, begynder Bo Hamburger straks at sprøjte sig med magnesium. Derfor er skridtet heller ikke så stort, da han i 1995 beslutter sig for at benytte EPO, hvad han med få pauser gør i resten af sin karriere. Med dopingen følger løgne, brudte venskaber, retssager, og som nettet strammes efterhånden også daglig stress og paranoia – og efter karrieren depression. Men også sejre, som fremkalder en følelse, ”der er federe end den vildeste kokainrus”. HAMBURGER UDEN FILTER handler ikke bare om en cykelkarriere, men tegner også et nærgående portræt af dagligdagen for en verdensatlet, der ifølge Bos egen jobbeskrivelse betød, at ”jeg skulle huske at spise mindre, jeg skulle huske at træne, jeg skulle huske at få massage, og jeg skulle huske at tage EPO.”

Med stædighed, passion og en indstilling, der altid er gennemsyret af professionel dedikation som drivkraft, har Michael Mørkøv i den internationale cykelsport skabt sig en gloværdig karriere som leadoutman – ham, der kører de helt store stjerner til sejren i halsbrækkende spurter. Snu, frygtløs og loyal i de sidste drabelige minutter på opløbsstrækningen i de allerstørste cykelløb er det Michael Mørkøv, der knytter næven i triumf bag sejrherren, når konkurrenterne er sat til vægs. Og det er de blevet igen og igen gennem årene. Man siger om Michael Mørkøv, at han kan se ind i fremtiden, for han ved nærmest, hvordan de andre hold vil agere, før de selv gør det, og han er anerkendt som verdens bedste cykelrytter på posten som leadoutman.

VÆDDELØBER er Matti Breschels hæsblæsende og humoristiske historie om at gå fra at være en drengerøv med fart i benene til at blive en af verdens bedste cykelryttere og køre for nogle af cykelsportens allerstørste hold. Han vandt flere VM-medaljer og løb, kørte med helt fremme i klassikere og først over målstregen på en Grand Tour-etape. I 15 år levede han på landevejene som en del af det professionelle felt med masser af succes, lige så mange skuffelser, slemme styrt og sjove stunder i og af sadlen. Hans fortælling er et vildt ridt fyldt med blod, sved, tårer, sammenbidte tænder af smerte og et skævt smil på læberne.

I VÆDDELØBER skriver Matti Breschel åbenhjertigt om det specielle forhold til sin far, der hjalp ham med at realisere en barnedrøm om at blive cykelsportsstjerne, men nogle gange så meget, at døre blev smadret eller de kom op at slås. Det er ikke kun en personlig beretning om cykellivet oplevet indefra, det er også en kærlighedserklæring til sporten på godt og ondt - til regnvåde dage i et forblæst Flandern, til fortidens helte, til gear og lir og til det omrejsende cykelcirkus og alle dets røverhistorier.

Mark Cavendish er verdens hurtigste mand på to hjul. Han ved det godt selv. Og han lægger ikke skjul på det. Men han har også noget at have sin selvtillid i, hvilket en imponerende sejrsliste på over 100 sejre kan bekræfte – herunder 25 etapesejre i Tour de France. Og han regnes også af mange for at være den største sprinter gennem tiderne. I denne selvbiografi - med forord af Cavendish's ven og sportsdirektør gennem mange år, Brian Holm - fortæller Mark Cavendish om sit liv som professionel cykelrytter, om holdkammeraternes hårde arbejde for ham og om den indædte kamp mod de andre sprintere i de hæsblæsende etapeafslutninger. Om den opslidende overlevelseskamp mod tiden i gruppettoen i bjergene. Om sine mange triumfer i de store etapeløb og ikke mindst om kronen på værket – verdensmesterskabet i København i 2011. Mark Cavendish har skrevet biografien i samarbejde med den anerkendte sportsjournalist Daniel Friebe.

Eddy Merckx gik direkte op på podiet, tog imod lykønskninger på vejen, tog imod blomsterne og gav podiepigerne et scenevant kys, da det pludselig lød over lydanlægget: ”Og vinderen af etapen er Ole Ritter!” Merckx blev fuldstændig paf og begyndte desorienteret at kigge til højre og venstre og sige, at det ikke kunne passe. Hans sportsdirektør stod foran podiet og råbte op mod mig: ”Merckx kan ikke tabe.” ”Det kan han åbenbart, for det gjorde han i dag.” Og så gik jeg op på podiet til Merckx, stillede mig foran ham, mens jeg med en drillende, løs hånd viftede ad ham: ”Kom, step ned.”Og det måtte han så gøre. OLE RITTER er den første danske verdensstjerne inden for professionel cykelsport. Gennem karrieren kørte han mod nogle af de allerstørste legender i den gyldne æra i slutningen af tresserne og begyndelsen af halvfjerdserne. Slagteren. Den gale dansker. Mr. Stopur. Ole Ritter havde mange navne. Han var pølsemagerlærlingen, der blev en feteret stjerne i Danmark. Og senere hyldet og elsket i Italien for sin dristige, kraftfulde kørsel og som den gale, danske cykelrytter med de enorme landmandshænder. Og for altid kendt som en af sin tids stærkeste tempospecialister. Ritter er også fortællingen om en bondeknægt, der med jernvilje og en fast tro på egne evner løftede sig op blandt stjernerne. Om en fattig opvækst på landet som søn af daglejere. Ole Ritter har altid elsket at fortælle historier. Nu fortæller han endelig hele sin egen – til sin gode ven Flemming Enevold.

Jakob Fuglsang har i en årrække været Danmarks største cykelstjerne. Han blev verdensmester i mountainbike (U23) og vandt Post Danmark Rundt tre år i træk. Alligevel har mange cykelfans set ham som ”den evige toer”, som kunne køre med de stærkeste konkurrenter i alle terræner, men altid manglede det sidste for at kunne vinde store sejre.
Endnu en andenplads, OL-sølvmedaljen i Rio, blev et vigtigt vendepunkt. Jakob Fuglsang har siden OL kørt med en fornyet angrebslyst og urokkelig selvtillid. Det gav bonus med en sejr i det prestigefulde Critérium du Dauphiné, hvor verdens bedste cykelryttere deltog, og kun et styrt og et brækket håndled forhindrede et topresultat i Tour de France.
Nu stiler Jakob Fuglsang endnu højere. Hans drøm er at vinde den regnbuestribede trøje som verdensmester på landevej og erobre den gule trøje og en podieplads i Touren.
I denne bog fortæller han ærligt om rejsen fra provinsdreng til cykelstjerne, om det personlige møde med cykelsportens store navne, fra Michael Rasmussen og Bjarne Riis til Brødrene Schleck, om de største resultater og om medaljens bagside, ensomheden og de afsavn, som er nødvendige for at nå sine mål.
”Jeg har mange mål tilbage i karrieren. Det største er at komme på podiet i Tour de France. Jeg tror fuldt og fast på, at det er muligt.” Jakob Fuglsang
Fra Jørgen Leths forord: ”Ingen dansk cykelrytter siden Rolf Sørensen har haft en så iøjnefaldende elegance på cyklen. Jakob Fuglsang kan noget særligt.

"Helte og hyklere" er sportsjournalisten Jørn Maders personlige beretning om femten års oplevelser med Tour de France og andre store sportsbegivenheder.

Det er beretningen om helte og hyklere; om Riis, Rolf og Skibby; om Fignon, Indurain og alle de andre; om et triumfår Tour de France, et kikset VM og et morsomt OL; om studieværter, stjerner vandbærere; om gode ben og dårlige undskyldninger; om digtning og doping; den musiske nødvendighed – og om personlige op- og nedtoure undervejs ...

"Helte og hyklere" er forsynet med et forord af Jørgen Leth.

Jørn Mader (f. 1947) er uddannet journalist ved Fyens Stiftstidende og har efterfølgende arbejdet for Fyns Amts avis, Politiken og Danmarks Radio. I 1988 begyndte han som kommentator på Tour de France sammen med makkeren Jørgen Leth. Jørn Mader har udgivet flere bøger om fodbold, cykling og andre sportsgrene.

Den første selvbiografi fra den tredobbelte verdensmester i landevejscykling Peter Sagan. Fra 2015 til 2017 vandt Peter Sagan verdensmesterskabet i cykling tre gange i træk. I sig selv en umulig bedrift. Ingen anden cykelrytter har formået at vinde den regnbuefarvede trøje tre gange i træk. Denne bedrift har gjort Peter Sagan til en af cykelsportens absolut største navne.

Hollænderen Thomas Dekker fortæller om et liv som professionel cykelrytter med doping, druk og damer.

”Jeg kørte i korte bukser og kortærmet trøje. Sneen havde lagt sig, så man kunne næsten ikke se, hvor vejen gik. Et godt stykke nede ad nedkørslen stoppede jeg. En tilskuer forbarmede sig over mig og gav mig sin frakke. Jeg kørte resten af vejen ned til målet iført en lang, ulden overfrakke, forfrossen og helt færdig.” Rolf Sørensen om en af de mest dramatiske etaper i nyere cykelsport. Fra passagen over Passo di Gavia på 14. etape i Rolfs debut i Giro d’Italia i 1988. ”Det handler om selve gentagelsen. At man kommer tilbage til det samme terræn. Det er de samme løb, de samme historier, der bliver fortalt, og de samme præstationer, rytterne måler sig med og kører mod, men de er også med til at føje nogle nye til.” Jørgen Leth om det specielle stof, cykelsporten er gjort af. NB. Af rettighedsmæssige årsager er antallet af billeder reduceret i forhold til den tilsvarende trykte udgave.

Verdensmesteren Mads Pedersen fortæller ærligt og bramfrit om sine største sejre og mest smertelige nederlag og tager læseren med ind til cykelsportens inderste væsen.
Cykelstjernen Mads Pedersen fik sin første mountainbike som otteårig, og hans kometagtige karriere nåede et foreløbigt højdepunkt, da han som den første danske cykelrytter nogensinde blev professionel verdensmester på landevej. Mads P, som de fleste kalder ham i dag, er kendt og elsket blandt cykelfans – ikke blot for sine resultater, men i høj grad også for sin bramfri tone og skarpe evne til at spotte anekdotisk materiale. Denne selvbiografi er rig på interessante og underholdende historier fra landevejen.
Han tager os med helt ind i maskinrummet og fortæller om de mange måneders forberedelser til store løb, om monstertræningspas og endeløse tests af materiel, og om de tanker, der farer gennem hovedet i finalerne i monumenter som Flandern Rundt og VM. Han beretter om sine største sejre, men taler også åbent om svære tider og smertelige nederlag som fx et dramatisk styrt under Paris-Roubaix, hvor han ellers var ved at køre sig i vinderposition, og endelig giver han sit åbenhjertige syn på ryttere som Kasper Asgreen, Michael Valgren, Magnus Cort, Søren Kragh, Matthieu van der Poel, Alberto Contador m.fl.
Bogen er blevet til i et nært samarbejde med vennen Per Bausager, som selv er tidligere professionel cykelrytter og kender vejen ind til cyklingens inderste væsen. Via lange samtaler med Mads P selv og netværket omkring ham (familie, ledere, trænere og konkurrenter) forsøger Per Bausager at nå frem til en forklaring på, hvad der har gjort Mads P til en så markant figur i cykelsporten.
Mads P’s uforfærdede vilje til at fortælle hudløst ærligt om sine oplevelser er ikke hverdagskost i en tid, hvor sportsfolk optræder meget kontrolleret, og slet ikke for en ung stjerne med mange år foran sig. Men som han svarede, da Per Bausager på en cykeltur spurgte, om de skulle lave denne bog sammen: ”Ja, men kun hvis jeg kan fortælle præcis, hvordan jeg oplever tingene, og der ikke bliver censureret i det”.
Sådan er det blevet.

"Jeg fik anvist et værelse, der vendte ud mod parkeringspladsen; Lance fik sit eget værelse ved siden af. Læg dig på sengen, rul ærmet op, ræk mig armen. Slap af. Dr. Moral anbragte en tom blodtransfusionspose på et hvidt håndklæde på gulvet nær sengen og vaskede indersiden af mit albueled med en klud fugtet med sprit. Så kom nålen frem. Jeg havde set nåle mange gange, men denne nål var gigantisk. Den var forbundet med en sprøjte, som igen stod i forbindelse med en gennemsigtig slange, der førte ned til den tomme pose. På slangen sad et lille gevind, så man kunne styre blodstrømmen. Jeg kiggede bort og mærkede nålen trænge ind. Da jeg vendte hovedet, kunne jeg se, hvordan blodet i en jævn strøm løb ned i posen på gulvet. Det tog et sted mellem femten og tyve minutter at fylde poserne. Poserne svulmede, indtil vægten viste, at de var klar: 500 milliliter. Derpå blev nålen trukket ud. Et stykke vat blev presset mod armen. Poserne blev lukket og udstyret med navn og label, hvorpå de blev lagt i den blå køleboks. Dr. Moral og Pepe tog af sted. De sagde ikke, hvor de skulle hen, men vi regnede med, at de skulle over på klinikken i Valencia, hvor poserne blev opbevaret, indtil vi skulle bruge dem tre uger senere under Touren.”