Søgeresultater: 6

Hele Danmark fulgte Jes Holtsø blive voksen - fra lille bebrillede Børge til stor, knallertkørende teenageknægt. Arbejderklassens barnestjerne endte imidlertid som en tragedie. Allerede i Olsen-Banden-årene begyndte han at ryge hash og tage stoffer.

Jes Holtsø endte på gaden, og i bogen fortæller han råt og ærligt om samfundets og Københavns underside, som det blev oplevet af ham selv, en poetisk og musikalsk sjæl, der blot ikke kunne holde sig fra heroinen. Nedturen varede over 15 år. Med årene endte Jes som hjemløs allernederst i de fattige misbrugeres hierarki. I bogen beretter Jes dels om turen derned, dels om hverdagen og overlevelseskampen på samfundets bund. Om vold og modbydeligheder - men også om venskaber og om, hvordan han mod alle odds bevarede en kerne af menneskelighed i sit afpillede skrog.

Jes Holtsøs skyggevandring ender først, da tilfældige hændelser og en livsfarlig gæld tvinger ham væk fra Vesterbro og til et behandlingssted på Lolland. I dag arbejder han på Det Kongelige Teater og er efter eget udsagn i gang med at leve et almindelige liv med arbejde, børn og andre fornøjelser - blot med 20 års forsinkelse.

Bodil Jørgensen mestrer både det inderlige og det absurde. Hun er i dag en af Danmarks mest succesfulde skuespillere, kendt fra et bredt spekter af roller, der strækker sig fra Hvidstengruppens krokone til den vrede sønderjyde i Rytteriets dialektservice. I filmens og teatrets verden, der umiddelbart kan virke glamourøs med røde løbere, champagnebobler og primadonnanykker, er det ifølge Bodil Jørgensen ekstra vigtigt at slå dørene op og vise, hvad der gemmer sig bag scenetæppet. Det gør Bodil i "En rejse gennem bly og græs". Her fortæller hun åbenhjertigt, varmt og med stor følsomhed om sin barndom og sine usikre år på skuespillerskolen, om familien, ægteskab og en svær skilsmisse, om sin tro og om at holde fast i de sande værdier og i livskraften – også når livet slår en kolbøtte. Som det gjorde for Bodil Jørgensen, da hun i juni 2014 under en filmoptagelse kom ud for en frygtelig ulykke.

Kirsten Lehfeldt er en af landets store skuespillere. Vi kender hende fra en lang og bred kunstnerisk karriere, der spænder fra teater, revy, film, reklamefilm og tv-serier til at sætte en helt ny dagsorden for humor og satire. Hendes univers af skæve figurer er elsket af de fleste danskere, og de har underholdt høj som lav, rørt os, fået os til at grine, men også fået os til at tænke over, at der var en mening med grinet.

I biografien fortæller Kirsten Lehfeldt generøst om sit arbejde og sit privatliv, og mere end 50 personer blandt familie, venner og kolleger bidrager, når Jacob Wendt Jensen tegner et portræt af en af landets dygtigste og morsomste skuespillere.

Jens Due var barneskuespiller sammen med Elin Reimer, Preben Kaas og Preben Uglebjerg, Ebbe Langberg og Lone Hertz. Og som barn og voksen optrådte han fx sammen med Lily Broberg, Ghita Nørby, Clara Pontoppidan, Osvald Helmuth, Ove Sprogøe, Dirch Passer, Buster Larsen, Johannes Meyer, Henning Moritzen, Poul Reichhardt, Ib Mossin og Jørgen Buckhøj og med Per Pallesen, som var hans elevkammerat på Aalborg Teater. Bogen giver et tidsbillede af filmoptagelser og teaterliv i 1940’erne, 50’erne og 60’erne, bl.a. livet på turnéer og på en elevskole. Uddrag af bogen Hans Rostrup og jeg blev de to studenter i rejseselskabet i Sommer i Tyrol med Dirch Passer i topform. – Leopold! råbte vi. – Jajaja, nu kommer jeg, sang han. Erik Balling krævede, at vi sad bomstille, mens kameraerne blev flyttet gang på gang, og Dirch blev filmet ved hvert af bordene, som om han arbejdede lynhurtigt. Det var visekunst og blev helt poetisk, da han sang: – Et ømt farvel. Et honninghjerte. Ole Monty var vores Rejseleder, som i rivende tempo fortalte om Tyrol og fik nervøse ansigtstrækninger, da han talte om den nerveberoligende natur! Næste morgen sad Dirch helt udslukt. Men snart var han i sit es igen som Leopold. Vi råbte: – Må vi så betale! Men gjorde det faktisk ikke. Det var en af Dirchs allerbedste filmroller. Om forfatteren Jens Due (Vroldby) (f. 1937) er uddannet skuespiller og cand.mag. i historie og engelsk.

"Filmens eventyr og mit eget" er Ole Olsens personlige fortælling om sit liv. Med en barndom i armod og fattigdom lå det ikke ligefrem i kortene, at Ole Olsen skulle blive grundlæggeren af et af verdens største filmproduktionsselskaber. Ikke desto mindre blev filmen hans livsbane og i denne bog beretter han om sin opvækst med en ungdom præget af kriminalitet og fængselsophold til hans voksne år, hvor han turnerede Skandinavien og Tyskland rundt med sin harmonika, blev direktør for et tivoli i Malmø for efterfølgende at åbne det, der senere skulle blive Nordisk Film. Ole Olsens liv er en historie om utallige op- og nedture og om altid at rejse sig igen, når man været nede at ligge. Ole Olsen (1863 - 1943) var en dansk filmmand og stifter af Nordisk Film. Han voksede op under fattige kår og kom allerede som syvårig ud at tjene. Efter en periode med småkriminalitet og fængselsdomme i sine ungdomsår, lagde Olsen sit liv om og begyndte at turnere Skandinavien rundt med sin harmonika. I 1905 flyttede han med sin kone og børn til København, hvor han åbnede en biograf. Han begyndte selv at optage primitive underholdningsfilm og i 1906 stiftede han Valby Nordisk Films Kompagni, som hurtigt blev et af verdens førende filmselskaber. Nordisk film er i dag et af verdens ældste, stadig eksisterende filmproduktionsselskaber.

For mange voksne mennesker er skuespilleren Allan Olsen ganske enkelt 'Charly'. Knallertdrengen, som greb alle om hjertet, da han som 17-årig slog igennem med et brag i filmen 'Mig og Charly'. En film hvor, den flabede glarmesterlærling nærmest spillede sig selv. Storfilmen "Johnny Larsen" indbragte få år senere Allan Olsen en Bodil for bedste mandlige hovedrolle og forstadsknægtens liv var dermed ændret for altid. Det blev et liv med fuld fart på - og fuld af omkostninger. Både mentalt, fysisk og ikke mindst alkoholisk strammede Allan Olsen sin livsbue så kraftigt, at strengen sprang i 1993, hvor han måtte erkende, at han havde mistet kontrollen over sit eget liv. Her kunne historien om Allan Olsen være endt i al sin gru, men han fandt en vej ud af helvede. Han tog en behandling på et hjem for alkoholikere og stiftede herigennem kendskab med AA-bevægelsen. I dag, 13 år efter, er Allan Olsen stadigvæk alkoholiker. Men han drikker ikke. I biografien 'Et andet liv' fortæller Allan Olsen levende om sit livs op- og nedture. Om opvæksten i et broget og charmerende arbejdermiljø og om sit møde med filmverdenen - der er knap så charmerende og sundt for en umoden 17-årig. Med stor ærlighed og ikke mindst evnen til selvanalyse, beskriver han desuden i en række skarpe billeder gennem liv og karriere, hvilke enorme belastninger, der knytter sig til et ukontrollabelt spiritusforbrug. Samtidig er Allan Olsens beskrivelse af sin møjsommelige vej ud af misbruget både inspirerende og rørende.