Søgeresultater: 6

I denne bog tegner Henrik Marstal et portræt af digteren, musikeren og mennesket Benny Andersen gennem en række samtaler med digteren og hans nære venner og kolleger. Vi hører om hans opvækst i et arbejderhjem i 1930'ernes Søborg, de første engagementer som barpianist, det store gennembrud som digter med "Den indre bowlerhat", samarbejdet med Povl Dissing, de lykkelige år med Cynthia, hans smertelige tab af hende og sidst men ikke mindst den genfundne livsappetit, der præger hans tilværelse som hyperaktiv "Ikke-pensionist".

Den danske forfatter Henrik Marstal (f. 1966) har det meste af sit liv arbejdet inden for musikkens verden. Han har både komponeret og produceret musik og desuden udgivet flere fagbøger om musik. Marstal bloggede i 2012-2013 for Information og har siden 2014 blogget for Politiken. Han har været medlem af Statens Kunstfond (2005-2007), været sagkyndig for Nordisk Kulturfond (2010-2012) og har siden 2016 været medlem af Kulturministeriets Forskningsudvalg.

I 1920 hærgede den spanske syge. Blandt dens patienter var Jeppe Aakjær, der i månedsvis var syg og troede, at han skulle dø. Derfor forfattede han – for en god ordens skyld – teksten til sin egen gravsten:

”Her standsed de glade klange. 

Her sattes mit livsens mål. 

Det er asken af usungne sange 

der hviler i denne skål.”

Det var heldigvis falsk alarm, og Aakjær levede ti år længere. Men ordene har været så væsentlige for ham, at de levede med ham indtil 1930, hvor de blev mejslet ind i hans gravsten.

Det er ordene om de usungne sange, som vakte Anette Prehns nysgerrighed, og som fik hende til at gå på jagt efter lyriske ord og vendinger i Aakjærs prosa, der kunne danne nye sange.

Med uventet og overraskende nutidig inspiration fra Aakjær reflekterer bogen og dens sange over de udfordringer vi står i i det 21. århundrede: stress, forandringskrav, fear of missing out, ekkokamre skærmtid, børneliv, kreativitet, klimaforandringer, biodiversitet, seksuelle overgreb og MeToo og bygger dermed bro mellem historien og os i dag.

Bogens sange er sat i musik af Kristian Bisgaard og kan synges som fællessange. 

Tag med Erik Skyum-Nielsen på en vandring gennem den danske lyriks landskaber: fra pastorale besyngelser af idyl, igennem vildtvoksende natur og videre til havet og til himlens fugle. En særlig del af naturen er en rejse fra Kingo til i dag, over 20 af de bedste danske digte, der undersøger naturen, og en bevægelse ind i digternes – og forskellige tiders – opfattelse af den natur, som omgiver os.

Med Benny Andersens bortgang i 2018, og få måneder senere Kim Larsens, døde to af Danmarks nationalskjalde. Måske de to sidste. Benny Andersen var musiker, ligesom Larsen, inden han blev berømt som digter, og det forhold prægede alt, hvad han lavede. I denne biografi tager Henrik Marstal læseren med på en rejse fra Benny Andersens opvækst i et arbejderhjem i 1930'ernes forstadskøbenhavn over de hektiske år som barpianist i 1950'erne og frem til de første digtsamlinger i 1960'erne. Det store gennembrud kom i 1964 med digtsamlingen Den indre bowlerhat, og med LP’en "Svantes viser" sammen med Povl Dissing blev han hvermandseje i 1973. Et årti, som ikke desto mindre var præget af eksistentielle kriser for Benny Andersen. I 1980'erne og 90’erne anslog han en mere politisk tone, og som en udpræget ’dansk’ digter løb han undertiden sur i danskhedens drilske dilemmaer, hvilket flere gange bragte ham på kant med sit publikum. Men ved udgangen af århundredet var han mere populær end nogensinde, da hans Samlede digte udkom og blev alle tiders bedst sælgende lyrikudgivelse i Danmark. Bogen er en revideret og opdateret udgave af bestselleren "Et liv ved klaveret" fra 2004. Den er baseret på en lang række unikke samtaler med hovedpersonen såvel som med centrale personer i Benny Andersens liv, heriblandt Johannes Møllehave og Suzanne Brøgger.

Venskabet mellem digterne N.F.S. Grundtvig og B.S. Ingemann er måske det allervigtigste i dansk litteratur- og kirkehistorie. Alligevel er der blevet skrevet slående lidt om det 40-årige venskab, der gjorde så meget for begge digteres udvikling. Niels V. Kofoeds bog "Grundtvig og Ingemann. Et venskabs historie" fortæller om det til tider dramatiske forhold og kaster lys over dets indvirkning på Grundtvig og Ingemanns personlige liv og på deres udvikling som digtere.

Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

Benny Andersen bryder sig ikke om at blive kaldt nationaldigter, men det er det, han er. Det er hans digte, der bliver citeret til dåb, bryllup og begravelse, og det er hans sange, vi synger på højskoler og i forsamlingshuse. Men hvem gemmer sig bag det nærmest neutrale ydre med sideskilning, briller og pænt tøj?

En helt almindelig mand går bag om digtene og sangteksterne og fortæller historien om Benny Andersen – om nomadelivet som barpianist, gennembruddet som forfatter og sangskriver, depressionen, succesen, samfundssindet og ikke mindst kærligheden til kvinderne i hans liv.

En helt almindelig mand er blevet til efter research i hundredvis af bøger, artikler, tv-klip og radioudsendelser samt interviews med Benny Andersen og hans familie, venner og kollegaer. Bogen er rigt illustreret, bl.a. med ikke tidligere publicerede privatfotos.