Søgeresultater: 3

Skuespiller Peter Jerndorff erindringsbog fra Det Kongelige Teater tilbage i første halvdel af 1800-tallet. Bogen tegner et portræt af det gamle teater og de skuespillere, der havde så stor indflydelse på dets udvikling.

Peter Jerndorff (1842-1926) var en dansk skuespiller med en baggrund i medicin. Han debuterede som skuespiller i 1871 i stykket "Mester og Lærling". Peter Jerndorff særlig kendt for sin klare diktion og kunstfærdige stemmeføring.

Henning Larsen taler ud om operabyggeriet og om sine kontroverser med Danmarks mægtigste mand, ’den gamle’ Mærsk McKinney Møller. Operaen – ét af Danmarks dyreste byggerier – står i dag færdig som gave til den danske befolkning, men det har ikke været noget kompromisløst byggeri – tværtimod. I dette testamente bryder Henning Larsen endelig sin tavshedsklausul og giver sin version af byggesagen og en beskrivelse af den opera, han oprindeligt havde i tankerne, men aldrig fik lov til at bygge. Han gør myndigt, men venligt og smagfuldt op med parnasset i dansk kulturliv – med repræsentanter som Per Arnoldi og Allis Helleland, og han giver et rystende indblik i Mærsks arbejdsmetoder og enevældige dynasti med magtstrukturer, der rækker langt ud over Esplanaden. Måske er det første gang nogensinde, at nogen tager bladet fra munden og siger en sandhed eller to til Hr. Mærsk Møller – det gør Henning Larsen endelig og genvinder dermed sin integritet som Danmarks største arkitekt.

"Arbejdsår" handler om at være digter i 1930'ernes København, og er en del af en selvbiografisk skildring af forfatterens opvækst og udvikling. Erindringen beskriver livet i et arbejderkvarter i København og sliddet som socialistisk forfatter set i lyset af den sociale og politiske udvikling op gennem århundredet. Dette bind er en del af Harald Herdals selvbiografiske hovedværk, der tæller de fire bind: Barndom (1944), De unge år (1945), Læreår (1946) og Arbejdsår (1970). Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.