Søgeresultater: 76

I oktober 2022 kunne Poul Bundgaard fylde 100 år. I den anledning udkommer en ny stor biografi om skuespilleren, der stadig er kendt af alle danskere. Især som Kjeld fra Olsen Banden. Men han var langt mere end Kjeld. Han var et menneske, der levede i krydsfeltet mellem at være generøs og kærlig hjemme og hårdt ramt af sceneskræk ude. En mand hvis hemmelige drøm om at blive operasanger led et knæk. En mand der som skuespiller kunne langt mere, end han blev bedt om. Og som døde med støvlerne og Kjelds kostume på. Nu kommer historien bag de store succeser, linedansen som menneske og de mere skjulte sider af Poul Bundgaard for en dag i en nuanceret og rigt illustreret biografi.

Dette er historien om den folkekære skuespiller Kirsten Walther – og om kvinden og husmoren Kirsten Wolfsberg, der elskede hjemmelivet langt højere end populariteten og den røde løber. Kirsten Walthers udødelige roller i Olsen-banden og Huset på Christianshavn stod i kontrast til mennesket bag. Hun er en af de største danske kvindelige komikere nogensinde – men den rapkæftede Yvonne og den frække Karla lå langt fra den stille, næsten selvudslettende Kirsten. Hun var folkekær, men folkeeje ville hun ikke være. Kirsten Walther. To roller. Ét liv er historien om en forsigtig pige fra en jævn Amager-familie, der fandt vej til plakaten, side om side med de største navne i dansk komiks gyldne generation. Men modsat alle dem – Kjeld og Dirch, Kaas og Ryg – tog Kirsten Walther fra scenen og lige hjem. Hjem til Palle, lille Ole og et idyllisk liv i Holte, der sluttede brat en vinternat i 1987.

Den første rigtige biografi om dansk skuespils powerkvinde, der havde et uhørt talent, en blændende karisma og en elskelig personlighed, men hun var også skrøbelig af sind, meget sårbar, og hun forstod desuden aldrig helt selv, hvilken enorm indvirkning hun havde på alle omkring sig. Bogen, der er forfattet af Birgitte Ellemann Höegh, er baseret på interviews med de personer, der stod Bodil Udsen nærmest både professionelt og privat.

Rigt illustreret med billeder fra skuespillerens liv.

Karl Stegger var stor og rund, men på film spillede han den lille mand. Den rolle havde han lært af livet, opvokset som han var på bunden af Danmark. Faren skred, inden sønnen blev født, moren døde tidligt. 10 år gammel måtte Karl lære tilværelsens ubarmhjertighed at kende, alene i verden på et børnehjem lidt uden for Aarhus. Peer Kaaes biografi er historien om dansk films ydmyge arbejderhelt. Skuespilleren, der kom fra ingenting og kæmpede sig til en plads i en verden, hvor en klodset figur med håndbajer og tung jysk accent ikke var hverdagskost. Bogen er også fuld af muntre anekdoter fra dengang, dansk film var fuld af farverige originaler som Dirch, Ove Sprogøe og Jens Okking. Med 160 film på 30 år var Karl Stegger tidens mest benyttede "fjæs", som han selv sagde med stolthed. Han blev en levende legende, både på lærredet og på optagelserne, hvor han var kendt for sit snorlige skuespil – og sin hang til jydewhist.

Liva Weel var fra 1920’erne stjerne på den danske revyscene i mere end 30 år, og hun vil for altid være forbundet med elskede revyviser som Poul Henningsens ”Ta’ og kys det hele fra mig”. Hendes liv var fyldt med op- og nedture og stormende forelskelser. Hun havde temperament, og hun tog for sig af livets retter.

Hun kunne være stor i slag’et. Hun kunne også være det modsatte, og hun kunne nyde at være sylespids. Hun havde sit helt eget greb om publikum, når hun stod på spring til at aflevere en vise. Med sine grønne talende øjne og de lange fingre, der behændigt spandt med, når linjerne skulle tolkes og fortælles.

Liva Weel skrev dagbog det meste af sit liv. Dagbøgerne giver ikke bare et billede af den private Liva - de er også et tidsbillede af dansk revyteater igennem tre årtier, hvor døgnets 24 timer dårligt nok slog til, da karrieren var på sit højdepunkt. Sammen med bl.a. et stort materiale fra Liva Weels familie er hendes seks dagbøger forudsætningen for at kunne skrive denne biografi. Dagbøgerne dækker perioden fra 1917 til 1951, og det er første gang, siden Liva Weel skrev dem, at de alle igen er i brug.

Fra Hamlet på Betty Nansen til Bahnsen i DSB's Harry-reklamer. Fra Richard III på Det Kongelige til Erik Dreier i Kongekabale. Fra Pallesen & Pilmark til Ørkenens Sønner. Fra dybt alvorlig til hokuspokus-tryllende - han har spillet næsten alt. Men hvem er han egentlig? Her møder vi endelig den rigtige Søren Pilmark, den private og professionelle. Lige midt i karrieren.

»En varm læseoplevelse  Bogen selv strutter af overskud. Af liv og legelyst, af skæg og ballade, men også af seriøsitet ... Søren Louis Pilmark er så livlig og muntert fortællende, at man er godt underholdt undervejs. Bagefter sidder man mæt tilbage  og ville bare ønske, at Søren var ens nære ven!«
Birgitte Grue, B.T.

En morgen i marts 1981 blev skuespilleren Preben Kaas fundet druknet i Københavns Havn. Han blev kun 50 år gammel, men havde selv valgt at sætte punktum for sit bevægede liv, der var præget af svimlende succeser og pinefulde fiaskoer, af store penge og økonomisk ruin, svigt og brudte ægteskaber. Preben Kaas brød igennem i begyndelsen af 1960’erne som komiker på ABC-Teatret – sammen med Jørgen Ryg – og samtidig var han stjerne i en lang række populære danske film. Hurtigt blev det dynamiske og charmerende multitalent en magtfaktor i dansk underholdning, men succesen sled på ham, og en dag var festen pludselig forbi. Journalisterne Jakob Steen Olsen og Rikke Rottensten skriver den hidtil ufortalte historie om Preben Kaas. En dramatisk fortælling om et sammensat menneske, hvis mørke sider kastede lange skygger ind over hans privatliv. En række personer, der var helt tæt på Preben Kaas medvirker, blandt andre hans sidste hustru Lisbet Dahl, ligesom også sønnerne Jeppe Kaas og Nikolaj Lie Kaas fortæller om deres far.

VI VED JO HVORDAN DET ER AT VÆRE MENNESKE er et enestående kig ind i hoved, hjertekule og hylster på en af Danmarks mest markante, nysgerrige og alsidige skuespillere. Et opgør med den gamle traver om et fag, hvis aktører er for nærige og hemmelighedsfulde til at give noget af sig selv. Det er en bog om at gøre brug af andres fortælling – de virkelige væsners såvel som de fiktives. En bog om at tage sig selv op til revision. En bog om rollerne og om livet indimellem. En bog om det, vi har til fælles: At være menneske og historiefortæller. Den er en indsigt i at indleve sig.

Klaus Pagh er kongen af morskabsteater i Danmark. Han har kendt alle, der var noget ved komikken, og som revydirektør var det ham selv, der gjorde mange af dem til stjerner. Han var tæt på Dirch Passer og Jørgen Ryg, og i sine erindringer deler han gavmildt ud af morsomme og tragiske historier, der aldrig før er blevet fortalt. Som ung skuespiller blev Klaus Pagh berømt som ”Danmarks James Dean”. Hver dag modtog han så mange fanbreve, at hans mormor og morfar blev sat til at besvare dem. Senere fik han selv tag på pigerne og blev kæreste med flere af landets smukkeste kvinder. Sent i livet gav et skandalepræget opgør med moderen til hans yngste søn ham et lidt blakket ry, men i bogen gør han op med de falske anklager, som han flere gange er blevet pure frikendt for. Fortællingen om Klaus Paghs utrolige liv er også historien om en initiativrig teatermand, der måtte kæmpe hårdt med både socialdemokrater og krukkede skuespillere for at få succes.

Historier om hurtig berømmelse – og fald. Om pyromani, sladder, forræderi, selvmord, druk, bortførelser, narkomani, dødsulykker, knuste hjerter og bristede drømme. Pige træd varsomt er en fabelagtig og skæbnesvanger tidsrejse igennem vores danske underholdningsbranche. I 50 kapitler bevæger vi os ind i skyggerne, om på bagsiden af facaderne, og fortæller både rystende og bevægende skæbnefortællinger om kendte og ukendte navne. Nogle ryddede forsiderne som tidens store skandaler. Andre fik de færreste nogensinde at høre, fordi de blev dysset ned. Pige, træd varsomt, thi scenen er skrå hedder det i en folkekær og køn melodi, men hvordan er det lige, den krast slutter? Alle de sorger, i verden, du ved, dem skal du møde, før tæppet går ned. Jakob Steen Olsen er teaterredaktør og kulturjournalist på Berlingske samt fast paneldeltager i den populære podcast Det, vi taler om. Sammen med Rikke Rottensten er han desuden forfatter bl.a. til biografier om Stig Lommer, Preben Kaas og Lisbet Dahl.

Sandberg-dynastiet er historien om en familie, der i tre generationer gjorde sig gældende i den danske filmbranche – hver på sin måde. A. W. Sandberg var oprindelig pressefotograf, men kom til filmen i 1913. Han arbejdede sig op til at blive kunstnerisk leder og den førende instruktør hos Nordisk Film. Han lavede nogle af de mest berømte danske stumfilm, blandt andet Klovnen med den navnkundige Valdemar Psilander i titelrollen og en række storslåede Charles Dickens-filmatiseringer. I mange år betragtet som noget af det ypperste Nordisk Film havde frembragt. I 1926 lavede han en genindspilning af Klovnen med Gösta Ekman og Karina Bell i hovedrollerne. En stor succes, som markerede et klimaks for dansk stumfilm. A. W. Sandberg blev gift med Else Frölich, der var en af tidens store stjerner på Nordisk Film og senere blev en fremtrædende biografdirektør på Amager. Deres søn, Henrik Sandberg, var den legendariske filmproducent bag Soldaterkammerater-filmene og en lang række Dirch Passer-film, som hans selskab Merry Film oftest producerede i samarbejde med Dirch Passer selv – nu klassiske danske folkelige film som Pigen og pressefotografen, Pigen og millionæren og Piger i trøjen. Film, som folk bliver ved med at holde af at gense. Tredje generation, Anders Sandberg, producerede stjernetegnsfilmene i 1970’erne, og drev – sammen med sin far – store dele af de københavnske biografer. Anders Sandberg spillede også en vigtig rolle hos Nordisk Film i 1980’erne og i begyndelsen af 1990’erne. Det er over 100 års dansk filmhistorie set igennem Sandberg-familiens øjne – blandt andet via familiens private arkiver og interviews med Anders Sandberg og søsteren Birgit Sandberg, der har arbejdet i filmbranchen som scriptgirl, produktionsassistent og filmklipper. Uddrag af bogen Nordisk Film lavede efterhånden nærmest film på samlebånd og kunne altid bruge en mand, der forstod sig på at fotografere. A. W. Sandberg blev som udgangspunkt sat til at lave farcer. Det var et godt sted at starte og lære sig teknikken. Den første film skal have været Skorstensfejeren kommer i Morgen, der fik premiere på Metropol Teatret i 1914. A. W. Sandberg fortæller selv om filmen i interviewet i Politiken den 20.5.1937: ”Vi er nu naaet til 1914, og Nordisk Filmskompagni var paa det Tidspunkt i stærk Udvikling og skulde bruge mange Fotografer. De vilde ogsaa gerne have mig som Fotograf, men da jeg var saa ublu at forlange 400 Kr. om Maaneden, betingede man sig, at jeg for saa eventyrligt et Honorar ogsaa skulde sætte i Scene. - Deres Debut som Instruktør? - En komisk Film med Titlen ’Skorstensfejeren kommer i Morgen’ med Gissemand i Hovedrollen. - Hvem havde skrevet Filmen? - Skrevet den? Det var der virkelig ikke nogen, der havde. Saadan noget kendte man ikke til dengang. Men for Resten var det en anstrengende Film. Den tog mig hele tre Dage at optage. I Løbet af en Maaned havde jeg iscenesat mine første fem Film, men saa var jeg rigtignok ogsaa træt i Armen. - I Armen? - Ja, jeg drejede jo selv. Men fra den Tid var Firmaet ogsaa storladent nok til at give mig en Fotograf, saa jeg skulde nøjes med at arbejde med Hovedet. Bid Mærke i Udtrykket.” Om forfatteren Paw Kåre Pedersen (f. 1972) har tidligere skrevet bøgerne om Lau Lauritzen og ASA Film (2010 – 2012) og bøgerne om Saga Studio (2016 – 2018 i samarbejde med Niels Jørgen Clement) samt bogen om den store aviskonflikt på Fyns Amts Avis (2019).

Vi kender ham fra store roller på teatret, fra Olsen Bandene-filmene, som Christian i tv-serien Sommer – og ikke mindst som Kristen Skjern i Matador. Nu ser Jesper Langberg, der i januar 2013 stoppede karrieren, tilbage på et langt liv som skuespiller.
IKKE ET SEKUND SPILDT er fortællingen om en mand, der nærmest blev født ind i faget som søn af skuespilleren Sigurd Langberg og lillebror til filmstjernen Ebbe Langberg. Det er en morsom, fascinerende og ærlig historie om fantastiske oplevelser, store drømme og personlige kampe med både misbrug og egne og andres forventninger.

Bogen er rigt illustreret.