Søgeresultater: 8

I denne bog tegner Henrik Marstal et portræt af digteren, musikeren og mennesket Benny Andersen gennem en række samtaler med digteren og hans nære venner og kolleger. Vi hører om hans opvækst i et arbejderhjem i 1930'ernes Søborg, de første engagementer som barpianist, det store gennembrud som digter med "Den indre bowlerhat", samarbejdet med Povl Dissing, de lykkelige år med Cynthia, hans smertelige tab af hende og sidst men ikke mindst den genfundne livsappetit, der præger hans tilværelse som hyperaktiv "Ikke-pensionist".

Den danske forfatter Henrik Marstal (f. 1966) har det meste af sit liv arbejdet inden for musikkens verden. Han har både komponeret og produceret musik og desuden udgivet flere fagbøger om musik. Marstal bloggede i 2012-2013 for Information og har siden 2014 blogget for Politiken. Han har været medlem af Statens Kunstfond (2005-2007), været sagkyndig for Nordisk Kulturfond (2010-2012) og har siden 2016 været medlem af Kulturministeriets Forskningsudvalg.

HVORDAN DENNE BOG KAN SÆLGES Afvist doktordisputats tvang tryghedsnarkomanisk lektor på livslangt erobringstogt i ukendte genrer. Og: Ofrede stilling som første direktør for Dansk Sprognævn for satirisk, politisk romanflop. Men det vil være misbrug af en tekst hvor jeg simpelthen bare er nådesløst ærlig overfor mig selv i skrivekriser. For at komme i gang igen. CITATER FRA BOGEN Hvad gør jeg hvis jeg en dag opnår anerkendelse og hyldes fuldt tilfredsstillende for mit samlede forfatterskab? Så står jeg jo uden projekt. Nåh, foreløbig ser det ikke ud til at blive aktuelt. Inskriptionsidé til min gravsten: ”Næste bog bliver mit gennembrud”. Sandheden er at hvis jeg opgiver ambitionerne og holder op med at arbejde, dør jeg. Derfor er der slet ingen vej udenom selvironi. Den holder mig i live. Gør det muligt at leve lykkeligt med mine selvmodsigelser. Ihvertfald leve. --- Klaus Kjøller er forfatter og kommentator. 1978-2015 var han lektor på Københavns Universitet hvor han uddannede sprog- og kommunikationsrådgivere. Institutleder 1994-99, studieleder 2007-9. Har foruden 14 romaner skrevet ca. 40 fagbøger.

”Salighed, ro, nydelse. / Jeg bryder i dag med vilje den kronologi jeg har fulgt med fortællingerne om mine film. / Det gør jeg, fordi min ryg bliver masseret meget grundigt og præcist på en solid blå træbriks, mens jeg lytter til den franske komponist Erik Saties pianostykker Gnossiennes, som Paola tilfældigt har valgt på computeren. Det er den musik, jeg brugte i filmen 66 scener fra Amerika, og den hensætter mig altid i en særlig vemodig stemning.”

Jørgen Leth sidder på Mallorca en vinter og ser tilbage på sine film, husker en frame, en idé, en fascination. Til sammen bliver MINE FILM på én gang til en filmhistorie, en poetik, en erindringsbog og mest af alt en dokumentation af en måde at se verden og livet på.

"Det gode venskab bygger ikke altid på ligestilling eller ligeværd, men snarere på en aldersforskel mellem en ældre – ofte faderlig – og en yngre, der sønligt tager imod. Hvad den ældre deler ud af erfaring til den yngre, får han tilbage i taknemmelig beundring. Denne form for venskab forudsætter en indre balance hos den ældre. Han må dele ud af sin erfaring uden smålig jalousi. Det kunne B.S. Ingemann, og derfor er hans venskab med H.C. Andersen et vigtigt kapitel i dansk litteraturhistorie".

I denne bog har litteraten Niels Kofoed samlet dagbogsoptegnelser, selvbiografier, digterværker og mere end 300 breve, der allesammen dokumenterer og følger det særlige venskab mellem Andersen og Ingemann fra 1821 til 1862.

Her præsenteres et halvt hundrede breve, skrevet af den færøske digter William Heinesen, suppleret med adressaten, Else Lidegaards beskrivelser af de direkte møder imellem dem. Brevene er veloplagte skildringer af forfatterens egne oplevelser og humørfyldte kommentarer til adressatens færden rundt i verden, men også en vemodig beskrivelse af ”alderens hærgen”, der til sidst kun tillader brevskriveren at skrive med en finger. Heinesen har selv understreget, at et brev fra hans hånd er skrevet med samme omhu som en roman, så det er et lille stykke ægte litteratur, præget af den specielle Heinesenske livspoesi og store humor, der her stilles til rådighed for læseren.
 

Erling Kristensens forunderlige bog "Mens vindrosen blomstrede" er et tilbageblik på hans liv og på den egn, der har haft så stor indvirkning på hans sind. Erindringer om de første vindmøller er mejslet ind i hans bevidsthed, ligesom vindrosens blomstren er forbundet med noget ganske særligt fra hans tidligste minder. Bogen er en poetisk rejse igennem barndommens magiske land.

Den danske forfatter Erling Kristensen (1893-1961) debuterede som forfatter i 1927 med romanen "Støtten", som blev den første i en perlerække af romaner og novelle- og digtsamlinger. Erling Kristensen blev gennem sit liv bevilget flere prestigiøse legater, og hans mest kendte roman "Stodderkongen" fra 1929 er blevet oversat til russisk og svensk.

Det hele begyndte på et lille loftsrum, øverst oppe på Kabbelejevej i Brønshøj, hvor Bjarne Reuter isolerede sig som barn. Loftet var hans frirum væk fra den lille lejlighed; en stille oase, midt i en kværnende og krævende verden, for en sensitiv dreng, der tog alting ind og helst ville være sig selv. På loftet fandt han litterære klassikere, som hans far havde gemt langt væk. Så Bjarne Reuter begyndte at læse. Og skrive. I al hemmelighed. Først fædrelandssange. Senere fiktive historier, der alle blev nedfældet i de tonsvis af kladdehæfter, som han huggede på skolen. Reuter har skrevet lige siden og selv skabt verdenslitteratur. I En som Bjarne Reuter fortæller forfatteren for første gang – uden fiktionens slør – om sin magiske barndom, om et brat og traumatisk uskyldstab, der ændrede alt, og om sin families mange hemmeligheder. Gennem hele sit liv har Bjarne Reuter forsøgt at komme tættere på sin gådefulde far og få svar påde ubesvarede spørgsmål. Blandt andet i sine bøger, som han selv kalder for en evig eftersøgning efter barndommens tabte Atlantis.

"Som jeg har sagt et par hundrede gange før: jeg er overvist om at jeg var prædestineret til dramatiker.

Og jeg var overbevist om det allerede i de sidste skoleår. Ja jeg var så overbevist at jeg anså det for vigtigere å gå i teatret end å løse matematiske opgaver.

Ganske vist var der masser af andet jeg ógså havde lyst til! Mægtig lyst til!"

Soya deler ud af sine erindringer om sit lange, spændende liv og sine mange tanker og overvejelser om tilværelsen, sine egne valg og den verden, han levede i. Han er som altid både underholdende og humoristisk såvel som velovervejet og indsigtsfuld. Soya, når han er bedst! Carl Erik Martin Soya (1896-1983) var en dansk forfatter og dramatiker, der skrev en perlerække af skuespil og romaner, som vandt stor popularitet hos publikum såvel som anmeldere. Soya var en stor satiriker og samfundsrevser, og med sin revykomedie "Umbabumba skrifter forfatning" fra 1935 udstillede han gennem det fiktive afrikanske land Umbabumba nazisternes angreb på demokratiet i 1930‘erne. Stykkets egen skæbne kom til at understrege, at også den danske ytringsfrihed var under pres, da den danske regering under pres fra Tyskland tog stykket af plakaten, inden det nåede at få premiere. Soya var en af de største og mest produktive danske forfattere i det tyvende århundrede, og han blev i løbet af sit liv hædret med en lang række priser og legater.