Søgeresultater: 26

Hans Magnus Enzensberger er en af de helt store tyske debattører og intellektuelle, der har præget tysk debat og gennem sine mange oversættelser og optrædender i Danmark også dansk debat i fire årtier.
Øhrgaard udgiver sin korte intruktion til forfatterskabet i forbindelse med at HME får Sonningprisen for 2010.
Hovedsynspunktet i bogen er, at Enzensberger er egensindig, dvs. at han altid følger sin egen vej uden om systemer, ideologier og filosofiske tankebygninger, men også at hans hovedindsats som forfatter er  essayet - det være sig om Østeuropa før Murens fald i Åh Europa, borgerkrigene på Ballan i Udsigt til borgerkrigen eller den stærkt provokerende bog om de nye islamiske terrorister, som han kalder radikale tabere. Og lyrikken, der ofte er polemisk og diskuterer historie, videnskab osv.

I bogen Skoven og floden  møder Karl Ove Knausgård den tyske kunstner Anselm Kiefer mange forskellige steder i verden, blandt andet i Paris, hvor han bor, i København og London, og i Freiburg og Donaueschingen, hvor Kiefer voksede op. Han overværer Kiefer arbejde i sit atelier, og han taler med ham om hans kunst, i et forsøg på at prøve at forstå, hvad mødet med Kiefers kunst gør ved os. Gennem møderne og samtalerne med Kiefer stiller Knausgård ham de store spørgsmål: Hvordan kan billeder uden mennesker i den grad være ladet af det menneskelige? Hvordan kan et tomt landskab være ladet af historie?

Skoven og floden er et fascinerende blik ind i en af verdens største kunsterens liv og virke.

Som i alle W. G. Sebalds bøger romaner som essays er temaet i Luftkrig og litteratur hukommelse og hukommelsestab: Hvad der huskes og hvad der forsøges slettet fra erindringen. Her gælder det helt specifikt de allieredes bombning af Tyskland under Anden Verdenskrig. Over en million tons bomber blev kastet fra ikke mindre end 400.000 RAF-fly og krævede 600.000 civile ofre. Hvad er der blevet af denne katastrofe i den tyske efterkrigslitteratur? Da W.G. Sebald i efteråret 1997 for første gang afholdt en forelæsning om Luftkrig og litteratur på universitetet i Zürich var reaktionen forargelse. Sebald talte om en hel generation af tyske forfattere som ikke formåede at skrive om det de havde set og fastholde det i vores erindring. Det stod klart at han havde berørt et sår i efterkrigslitteraturen der efter et halvt århundrede endnu ikke var helet. Tyske forfattere tysk litteratur har fortiet den gru af hvilken Forbundsrepublikken opstod. W.G. Sebald (1944-2001) blev født i en landsby i det sydlige Tyskland. Han studerede både i Tyskland Schweiz og England og fra 1970 og frem til sin død underviste han ved University of East Anglia. I 1980 erne begyndte han at udgive litteratur skrevet på tysk men oversat til engelsk og med udgivelsen af Austerlitz (2001) vandt han bred international berømmelse. Han døde samme år i et biluheld.På dansk er udover romanen Austerlitz bl.a.udkommet de to store reflekterende rejseskildringer Saturns ringe (2011)og senest Højde. Skræk. (2012).

Kontroversiel, historisk bog kortlægger den danske filmbranches samarbejde med Nazi-Tyskland under Besættelsen.
Hitler og arkitekterne bag Det Tredje Rige var i høj grad klar over filmmediets anvendelighed som propagandamaskine. Danmark havde hidtil været filmisk foregangsland under stumfilmsperioden, og tyskerne sørgede for at udnytte denne ekspertise til egen fordel.
Det er en fortælling om, hvordan folk, også selvom de ikke var nazister, i realiteten gennemførte nazisternes ønsker. Det er ikke nogen sort-hvid fortælling, men en historie om gråzoner, opportunister, kollaboratører og store penge. Bogen er baseret på ny forskning og sprængfyldt med afsløringer af det mildest talt betændte samarbejde med Det Tredje Rige.
E-bogen indeholder filmklip, der kan ses direkte i e-bogen i læsesystemer, der understøtter video og hvor visning af online indhold er tilladt. Bagerst i bogen findes desuden en liste over alle videoerne og links til YouTube. Lars-Martin Sørensen, ph.d., er forskningsleder ved Det Danske Filminstitut og er desuden ansvarshavende direktør for deres tidsskrift for filmforskning og filmkultur Kosmorama.

Karin Michaëlis levede et for sin tid atypisk liv som krigsreporter og kunstner. Hun var berømt, talte for store forsamlinger og skrev kontroversielle bøger om bl.a. kvinderollen og erotisk begær.
I bogen om Karin Michaëlis lærer vi en mangefacetteret kunstner og kvinde at kende. Hun blev født i Randers i 1872 og brød som ung ud af det småborgerlige miljø og tog til København med et stærkt ønske om at blive pianist. Livet igennem skrev hun mere end 50 bøger, og i 1910 fik hun sit internationale gennembrud som forfatter med skandaleromanen Den farlige alder om en kvinde fra det bedre borgerskab på tærsklen til overgangsalderen, der flytter fra sin kedelige ægtemand for at realisere sig selv.
Karin Michaëlis’ bøger blev udgivet i mere end 20 lande, og hun var en efterspurgt foredragsholder i Europa, indtil bøgerne blev forbudt i Tyskland i 1939. Hun deltog aktivt i hjælpearbejde under både Første og Anden Verdenskrig, dels i Østrig og dels på Thurø nær Svendborg, hvor hun husede en lang række flygtninge fra det nazistiske Tyskland og bl.a. gav husly til den tyske dramatiker Bertolt Brecht. Hendes hjælpearbejde og rolle som samfundsdebattør gjorde hende selv til politisk flygtning i USA i 1939-1946.
I februar 2020 har BaggårdTeatret i Svendborg premiere på en stor musikalsk forestilling om Karin Michaëlis. Manuskriptet er skrevet af Julie Maj Jakobsen, der i 2018 vandt en Reumert som årets dramatiker, mens den danske sangerinde Katinka, som også medvirker på scenen, har skrevet helt ny musik til forestillingen. Både manuskript og sangtekster er en del af bogen, som også rummer uddrag fra Den farlige alder samt en række personlige essays om Karin Michaëlis og de spor, hun har sat sig.

Oplysningstiden er kendt for sin optimistiske tro på den menneskelige fornuft, på nytten af viden og oplysning. Mindre kendt er derimod dens fascination - både i tænkningen og i kunsten - af det irrationelle og af eksperi­men­ter, ikke mindst med krop og sanser, samt af store (sublime) følelser. Bogen fokuserer på denne oplysningens dia­lek­tik med tableauet som pejlemærke. I tableauet taler kroppen med sit stumme sprog om følelser og ideer, der ikke kan udtrykkes på anden måde. På én gang klart i sit motiv og uudgrundeligt i sit udtryk. Tableauet betegner en ny følsomhed over for visualitet og bevægelse, tid og væren i kunsten og en særlig respekt for den subjektive tilegnelse. Med tableauet som ledetema nylæses centrale værker af nogle af de fremmeste eksponenter for oplysningsprojektet: filosoffen Denis Diderot, dramatikeren Gotthold E. Lessing og forfatteren Jakob Lenz.

Jürgen Klopps trænerkarriere begyndte i ydmyge rammer hos FSV Mainz 05, som han førte op i Bundesligaen for første gang i 41 år. I 2008 skiftede han til Borussia Dortmund, hvor han vandt mesterskabet og kom i Champions League-finalen. Han forlod Tyskland til fordel for England og den falmede storklub Liverpool FC. Det var ikke et job for en mand, der var svag i troen, men i Klopp fandt Liverpool omsider en mand, der var i sync med klubbens ånd og spillestil: angrebsfodbold med tryk på alle kedler. Klopp er dynamisk, udtryksfuld, rastløs; han lever sig ind i sit holds op- og nedture. Der brænder en ild i øjnene på ham, og hans krævende spillestil – det berømte gegenpressing – håndhæver han ved at være en fabelagtig motivator.

Fortsættelse følger …

er en revideret udgave af Øhrgaards bog fra 2002 om Günter Grass – som forfatter og samfundsdebattør. Da Grass i Når løget skrælles afslørede, at han havde været medlem af Waffen-SS, brød helvede løs i Tyskland. Øhrgaard har skrevet et nyt efterskrift, der behandler bogen og ikke mindst de rasende reaktioner, den affødte, og har revideret bogen med Når løget skrælles in mente.

Robert Enke var målmand på det tyske fodboldlandshold, da han kastede sig ud foran et tog i november 2009. Han blev 32 år. Selvmordet var en konsekvens af en seks år lang depression, en sygdom, der er endnu mere tabubelagt i sportens elitemiljø end i resten af samfundet. Robert Enke afslørede kun sine indre dæmoner i sin dagbog og over for sine nærmeste, heriblandt sin kone. Bogen blev kåret til årets sportsbog i 2011. Forfatteren Ronald Reng har vundet de tyske sportsjournalisters pris for bedste reportage syv ud af de seneste ti år. Anmeldelser ”Reng giver indblik i en verden, hvor spillere er en vare og føler sig som en vare.” 3sat ”Reng har store litterære kvaliteter, skriver poetisk og sætter lup på de afgørende øjeblikke.” Bücher ”Efter at have læst bogen følte jeg ikke kun, at jeg forstod depression lidt bedre, men var også fast besluttet på aldrig igen at tro på myten om sportens supermand, der er immun over for pres.” Sarah Crompton, The Telegraph

I 2022 blev Judith Hermann bedt om at holde den legendariske Frankfurter poetikforelæsning, noget som kun tilfalder de største tysksprogede forfattere. Resultatet blev en overraskende åbenhjertig beretning om hendes liv og forfatterskab. Judith Hermann skriver om en opvækst i det delte Berlin. Om en barsk familiehistorie. Om mange år i psykoanalyse og lange lykkelige somre ved havet. Om mennesker hun har mødt og som har præget hende, og dermed litteraturen hun skriver. Sandhed, fiktion og hemmeligheder – hvor begynder en historie, og hvor ender den? Hvor pålidelig er vores erindring, hvor tæt er vores drømme på virkeligheden? Vi ville have fortalt hinanden alt handler om både litteraturen og livet og det der holder skrivningen og livet sammen og forbinder dem. Som i sine romaner og noveller indfanger Judith Hermann en hel livsholdning: Med en klar poetisk stemme fortæller hun om den følsomme midte i livet, om venskab, opbrud og frihed.

Et fortællende essay om den tyske nobelpristager Thomas Mann (1875-1955), der i sit 80 år lange liv oplevede både den fredelige udgang af det nittende århundrede, frisættelsen af den værste vold i Første Verdenskrig, mellemkrigstidens eksalterede hysteri og Europas totale sammenbrud under Anden Verdenskrig.

Thomas Manns værker handler altid om denne brydningstid. Om Europas mest turbulente periode, hvor alle de modstridende idéer og ideologier, der i historiens lange løb har præget det gamle kontinent, pludselig blomstrede ganske voldsomt og uhæmmet på samme tid og skabte en heksekedel af åndelig uforsonlighed og politisk vold.

Det var en tid, der skreg på forsonende helhedstænkning, og den forsøgte Mann at tilvejebringe. Med litteraturen som våben og en tankevækkende sygdomsmetafor som svar forsøgte den tyske nobelprisvinder at overvinde den åndelige skizofreni, der synes at være evig bestanddel af den europæiske sjæl, og som gang på gang kaster Europa ud i krise. Som nu igen i dag, hvor kampen mellem et overstatsligt demokrati og et væld af nationalistiske mytologier endnu engang truer med at rive Europa i stykker.

Indhold: Den åndelige sygdoms republik; Buddenbrooks: Fra oplysning til opløsning; Døden i Venedig, Doktor Faustus: Tilbage i det mytologiske urdyb; Trolddomsbjerget: Organisk humanisme som demokratisk mytologi; Josef og hans brødre, Loven: Civilisationen forfra; Refleksioner i dag: Metaforisk kulturkritik i en krisetid.

Den danske digter Johannes Jørgensen portrætterer i "Goethe bogen" den store tyske digter i hans ungdom og ungdomsforelskelser. Værket er fremkommet på baggrund af en inspirationsrejse, Johannes Jørgensen foretog i det romantiske Tyskland. Tonen er journalistisk og ligger godt i tråd med datidens "moderne gennembrud".

Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.