Søgeresultater: 5

"Klassikerne er altid moderne, har en klog mand sagt. En litterær klassiker kan nemlig ved nærmere eftersyn meget vel vise sig at rumme spildt viden og glemte glæder. Dens formsprog og indsigter bærer oftest på andet og mere end kimen til vor egen selvtilstrækkelige nutid. Bliver man først opmærksom på det, tvinges man ud af sin mere eller mindre erkendte narcissisme og ’provinsialisme i tid’. Og så går det heller ikke an at se ’tilbage’ på klassikerne eller at tænke på dem som endnu et støvet museum."

Erik Skyum-Nielsen tegner et portræt af en lang række litterære klassikere ved at fokusere på et bestemt karaktertræk ved lige netop denne bog eller tekst. Han kommer blandt andet omkring Henry David Thoreau, Franz Grillparzer, Petter Dass, Paul Celan og Apuleius. Litteraturhistoriker og oversætter Erik Skyum-Nielsen (f. 1952) har udgivet en lang række bøger om litteratur. Han er uddannet mag.art. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet og har siden 2003 været ansat som lektor ved samme. Skyum-Nielsen er desuden litteraturkritiker ved Dagbladet Information.

Islandsk litteratur har i de seneste årtier oplevet en veritabel blomstring. Det medfører, at islandske romaner oversættes til talrige sprog: Her i Danmark skal en forlægger med respekt for sig selv helst have mindst én islænding i sin stald. Men fortællerkunsten på øen i Nordatlanten er lige så gammel som befolkningen. Siden landet blev bebygget fra øst af bønder, brudt op fra ikke mindst Norge, har indbyggerne delt deres historier med hinanden, en tradition, som kulminerede i 1200- og 1300-tallet, og som afsætter tydelige sagaspor i prosaen af i dag. Ligeledes går der inden for lyrikken en ubrudt arvelinje fra kvadene i Det poetiske Edda til flere af de nyeste, både originale og traditionsbevidste poeter.

Personligt giver Svend Åge Madsen ikke meget for virkeligheden. Den går gerne for langsomt, fylder alt for meget og er propfuld af intetsigende tilfældigheder. Næh, må jeg så bede om fiktionen, siger han i denne bog, hvor forfatteren - med kritiker ved Information Erik Skyum-Nielsen på den anden side af arbejdsbordet - gør status over mere end 45 års forfattervirksomhed. Særlig optaget er SVend Åge Madsen af fortællingen og dens kraft, dens særlige evne til at tydeliggøre såvel aktuelle som almenmenneskelige spørgsmål, og den åbenhed, hvad angår dette: at rumme det modsætningsfyldte og paradoksale. Karakteristisk for Svend Åge Madsen er, også i disse samtaler, hans lyst til at lege med modsætningerne og afprøve nye muligheder i tanken. Bogen kredser naturligvis også om Århus som verdens navle og om den 'makrotekst' Madsen har frembragt ved gang på gang at henlægge sine fortællinger til sin hjemby. Han gør rede for sine forbilleder, danske som udenlandske, og fortæller om processen fra den første idé til den færdige bog. Desuden diskuterer han sine forskellige valg af genrer, fra novellen over 'mellemromanen' til roman og mammutroman, ligesom han forklarer, hvorfor det var nødvendigt i tiden omkring 1970 at sige modernismen farvel og begynde at lege mere med fiktionen - et skift, der samtidig satte ham i stand til at nå en bredere læserskare. Samtalerne, der fandt sted i juni 2009, afbrydes af korte indstik, hvor forfatterskabets vigtigste værker ét for ét præsenteres.

Erik Skyum-Nielsen er nu klar med en samtalebog med og om Jens Smærup Sørensen:

”Samtalerne i denne bog blev ført i løbet af tre gavmildt solbeskinnede sensommerdag i august 2015. Vi sad i timevis i Vibeke og Jens Smærup Sørensens store, lyse stue i Nykøbing Mors, ved et lille, rundt bord foran en gigantisk bogreol, men der blev også tid til gåture ned ad skrænten til fjorden. Tiden stod stille på en måde, som viste sig at befordre rolig tankevirksomhed. Det var sæson for brombær. I tangen lå der tørre Limfjordskrabbeskjold.”

Smærup er født i 1946 i Staun ved Nibe, og samtalen kommer til at begynde med ind på hans barndom på en gård i landsbyen, om hvorfor og hvordan det gik til, at han brød op fra sit miljø, og hvordan han kom ind på at skrive, ”en lille smule klodset, en lille smule sær, en lille smule fraværende, en lille smule indadvendt,” som han nu opfatter sig selv som barn. Han var ikke god til landbrugsarbejde, han følte sig lidt ved siden af, og det blev i bøgerne, han fandt sit rette element.