Søgeresultater: 14

30 år efter sin tragisk tidlige død er Michael Strunge stadig en af landets mest populære digtere. For Michael Strunge flød digtningen og virkeligheden ofte sammen. Det var hans styrke og svaghed. Det blev hans skæbne. I dette smalle spor trådte mennesket Michael Strunge frem. Det samme gør hans myte.

Biografien MICHAEL STRUNGE – DIGTNING OG VIRKELIGHED er fortællingen om digterens liv og værk baseret på hans egne udgivelser og det store kildemateriale af efterladte tekster, breve, artikler, tv- og radioudsendelser. Samt ikke mindst mange timers personlig samtale med de mennesker, der var tættest på Michael Strunge; familie, venner, kærester og kollegaer.

Biografien er samtidig et billede af en tid: 70’ernes og 80’ernes danske samfunds- og kulturliv. Her optræder blandt andre kulturpersonligheder som Poul Borum, Søren Ulrik Thomsen, F.P. Jac, Dan Turèll, Klaus Rifbjerg og Pia Tafdrup i en personlig og farverig fortælling om opvæksten i Hvidovre, de tidlige digterambitioner og den senere så stormombruste forfatterkarriere.

Hvem var Byron og hvorfor læse en bog om ham i dag?

Denne excentriske engelske lord, som Georg Brandes gav æren for at have indstiftet den moderne litteratur i Europa, og om hvilken Karen Blixen skrev, at der kun var "én bog, der ville blive skrevet igen og igen, og læst igen og igen, og hvert år blive stillet i reolen i en ny udgave, nemlig bogen om Byrons liv."

Lord Byron (1788-1824) var ikke alene en af sin tids mest kontroversielle digtere, han var også en kompromisløs kunstner, der tog sit politiske engagement og frihedstrang til yderste konsekvens, på et tidspunkt hvor demokratiet var i sin vorden i Europa. Han døde i eksil som helt under den græske frihedskrig i 1824.

Fortællingen om Byrons liv, fra han bliver baron som 10-årig, berømt digter som 24-årig og til hans død som 36-årig er beretningen om en af de mest dramatiske skæbner i den europæiske litteratur og tjente som inspirationskilde for et helt kontinent af forfattere.

Byrons poesi, og hans kamp for frihed og tolerance, bidrager med et fornemt perspektiv til de begivenheder, der i dag præger den europæiske virkelighed. Byrons liv og værk er med to hundrede års forsinkelse med til at åbne bevidstheden for historiens betydning, dengang og nu.

Grethe F. Rostbøll, mag.art., tidligere MF for De Konservative, kulturminister 1990-93, prisbelønnet forfatter og foredragsholder, tegner dette levende portræt af en af den europæiske litteraturs hovedskikkelser.

Hans Magnus Enzensberger er en af de helt store tyske debattører og intellektuelle, der har præget tysk debat og gennem sine mange oversættelser og optrædender i Danmark også dansk debat i fire årtier.
Øhrgaard udgiver sin korte intruktion til forfatterskabet i forbindelse med at HME får Sonningprisen for 2010.
Hovedsynspunktet i bogen er, at Enzensberger er egensindig, dvs. at han altid følger sin egen vej uden om systemer, ideologier og filosofiske tankebygninger, men også at hans hovedindsats som forfatter er  essayet - det være sig om Østeuropa før Murens fald i Åh Europa, borgerkrigene på Ballan i Udsigt til borgerkrigen eller den stærkt provokerende bog om de nye islamiske terrorister, som han kalder radikale tabere. Og lyrikken, der ofte er polemisk og diskuterer historie, videnskab osv.

En præcis og overskuelig præsentation af Dorrit Willumsens store forfatterskab, romaner, noveller, digte, dramatik, erindringer.

Børnebogsforfatteren, globetrotteren, feministen Estrid Ott (1900-67) er en af det 20. århundredes mest banebrydende danske kvindeskikkelser. Hun debuterede på Gyldendal som 17-årig, blev som ung journalist sendt på jorden rundt-rejse af en stor dansk avis, og hendes bøger om stærke piger har fungeret som undergrundslitteratur for mindst tre generationer af unge kvinder. Estrid Ott er også foregangskvinde med sin solidariske holdning til de mindste. Udgangspunktet er forbløffende antiautoritært. Hun skrev kritisk om samfund, kønsroller, skole og opdragelse, og et opgør med overdreven beskyttelse af børn går som en rød tråd gennem hendes værk. Forfatterskabet er snævert forbundet med periodens idéstrømninger. Med afsæt i den tidlige kulturradikalisme og spejderbevægelsen ligger det pludselig snublende tæt på heroisme og fascisme i 1930’erne, før det munder ud i en hyldest til verdensborgeren i 1950’erne og 60’erne. I denne kulturhistoriske biografi bliver Estrid Otts eventyrlige liv og store forfatterskab nærlæst og ført ajour af Lotte Thrane, der tidligere er blevet hædret med Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for Tusmørkemesteren. Vildfugl og verdensborger er illustreret med mere end 100 fotografier, tegninger og sjældne bogomslag; meget af det er i privateje og aldrig vist før.

Nobelprismodtageren Herta Müllers nye bog, Altid den samme sne og altid den samme onkel, er en samling af essays, artikler og taler. I den fortæller hun om sin vej fra en rumænsk landsby til litteraturens verden, om politik og skrift, barndom og ungdom.

Herta Müller (f. 1953) er opvokset i en lille landsby tilhørende det tysksprogede mindretal i Rumænien. Hun bor i dag i Berlin.

LETH OG KEDSOMHEDEN er en kort, elegant introduktion til Jørgen Leths forfatterskab – og den første populære fremstilling af et værk og en forfatter, der af mange mest er kendt som filmmager og som speaker af Tour de France. Hans seneste bog, Det uperfekte menneske, skabte med sine erotiske bekendelser furore og skandale.

"Om at skrive" er en samling refleksioner over skrivekunsten af en af de største amerikanske forfattere.



Bogen består af Hemingways tanker om forfatterens væsen og rummer målrettede og brugbare råd til andre forfattere om det håndværk, som skrivekunsten er, om arbejdsvaner og selvdisciplin, og Hemingways personlighed gennemstråler det hele med en ophøjet visdom, en humor, en indsigt og et tindrende vid.



Hemingway holdt hele livet stædigt fast ved troen på, at det betyder ulykke at tale om at skrive og at vise det, man skriver, til andre.

På trods af denne overtro havde han ved slutningen af sit liv gjort netop det, som han svor, at han ikke ville gøre: I sine romaner og noveller, i sine breve til redaktører, venner, andre kunstnere og kritikere, i interviews og i diverse bestillingsarbejder omkring emnet, fik Hemingway skrevet om at skrive ret så ofte. Og han skrev lige så godt og lige så skarpsindigt om dette emne, som nogen anden forfatter, der har levet. Ernest Hemingway (1899-1961) en af det 20. århundredes vigtigste og mest indflydelsesrige USA-forfattere. Har ry som stoisk, macho og eventyrer. Fortællestilen er sproglig skrabet med få adjektiver - antydningens teknik - som tjente til inspiration for andre forfatetre. Han led af depressioner og begik selvmord i 1961. Nobelpris 1954.

Scenen er Paris før 1914. Den smukke europæiske storby er det boblende centrum for hele verdens intellektuelle kunstnermiljø. Avantgardistisk kunst og moderne tanker. Pablo Picasso, Henri Matisse, Paul Cézanne, Georges Braque – Guillaume Apollinaire og Isadora Duncan … Samlingssted for dem alle var 27 rue de Fleurus i bydelen Montparnasse, hvor de to amerikanerinder Gertrude Stein og Alice B. Toklas boede i en menneskealder fra 1909 og frem. Deres hjem blev arnested for filosofiske, litterære og kunstneriske diskussioner blandt tidens største koryfæer. Efter Første Verdenskrig var det især de yngre amerikanske forfattere, der fandt et debatforum her. Stein blev mentor for Ernest Hemingway, og i hendes hjem kom også Ezra Pound, F. Scott Fitzgerald og T.S Eliot – hos hende fandt de både inspiration og intellektuelt modspil. I Alice B. Toklas’ selvbiografi (1933) skildrer Gertrude Stein – gennem sin livsledsagerskes øjne – dette miljø og tegner på ingen måde et neutralt tidsbillede af tiden mellem de to verdenskrige. I en uophørlig strøm skildres samtidens største kunstnere i en rivende flod af originale, morsomme iagttagelser, vittige anekdoter og hvasse pointer. Gertrude Stein (1874-1946), amerikansk forfatter og feminist med tysk-jødiske aner. Holdt salon i sit hjem i Paris for tidens største ånder. Kvinden bag den berømte sentens ”A Rose is A Rose is A Rose is A Rose”.

Horden er en bog med digterportrætter fra den periode, vi plejer at forbinde med Georg Brandes og det moderne gennembrud og videre frem gennem symbolismen, det vil sige fra J.P. Jacobsens skelsættende novelle Mogens 1872 til Marie Bregendahls roman En Dødsnat 1912.

Denne bog beretter om Tove Ditlevsens liv og digtning. Den fortæller om hendes opvækst på det fattigste Vesterbro, om hendes kamp for at blive digter, om hendes fire ægtemænd, hendes angstfyldte forhold til virkeligheden, hendes narkomani, pillemisbrug og alkoholisme. Den beretter om hendes gentagne selvmordsforsøg, men også om hvordan hendes skaberevne og ukuelige humoristiske sans overlevede til det sidste. »Styrke og skrøbelighed var Tove Ditlevsens vandmærke. Det findes altsammen i hendes bøger, og med sin dokumentation (der også spejler værket) gør Karen Syberg det hele levende for læseren. Næsten ikke til at bære, men medrivende til man lægger bogen fra sig og efterklangen bliver hængende.« - Klaus Rifbjerg i Samvirke Bogen er tidligere udgivet i trykt form indeholdende fotos. Denne ebog indeholder ikke nogen fotos.