Søgeresultater: 50

Swift og Oehlenschlæger leverer, hvad allerede titlen lover, nemlig to forfatterportrætter af Jonathan Swift og Adam Oehlenschlæger. Teksterne udgør afslutningen på et langt og produktivt forfatterskab og blev udgivet i 1950, samme år som forfatteren døde. Portrættet af Adam Oehlenschlæger er af særlig interesse, fordi man her ser Johannes V. Jensen spejle sig i sit digteriske forbillede, et forbillede, som han beskriver som et ukunstlet, jævnt menneske, der med sindsro accepterer sin død.

Da Oscar Wilde som fyrreårig i 1895 blev anklaget, dømt og fængslet for homoseksualitet, stod han succesombrust på toppen af sin karriere som æstet, kunstner, selskabsløve og mediepersonlighed.

Dommen og fængslingen var et dybt fald, og det var i fængslet at Wilde skrev sit berømte bekendelsesbrev, De Profundis (da. 1927).

Brevet er et monument over myten Wilde, men samtidig er det en konfrontation med sorgen, skylden og lidelsen og i sidste instans et dybtgående selvopgør.

Ud fra en læsning af brevet forsøger Bo Green Jensen at give et billede af kunstneren og personen Oscar Wilde, op til og efter katastrofen.

Bogen indeholder desuden en kronologi over Wildes liv og et udvalg af samtidige reaktioner og kommentarer til skandaleretssagen og Wildes fængsling.

Shakespeares ansigter er en underholdende bog om personen William Shakespeare, baseret på hvad man rent faktisk ved om digteren. På grundlag af den nyeste faglitteratur betragter Niels Brunse hans personlighed ud fra de sociale roller, han tog på sig: sønnen, ægte- manden, elskeren, skuespilleren, forfatteren osv. Shakespeares værker omtales naturligvis også, men Brunse undgår helt bevidst at læse dem som Shakespeares selvbiografi. Resultatet er ikke en biografi i almindelig forstand, men en koncentreret skildring af Shakespeares sind, som det kommer til syne i de bevarede dokumenter og til en vis grad i de overleverede historier.

Thit Jensens dagbøger, som hun skrev helt fra 15års alderen og næsten 40 år frem, giver et unikt indblik i det indre liv hos en kvinde, som ikke blot var en elsket forfatter, men også en aktiv og ofte provokerende kvindeforkæmper - en valkyrie blev hun på sin egen tid kendt som! I dagbøgerne beskriver Thit Jensen den indre trang til at skrive, og de udfordringer som denne trang giver, når man er en kvinde i et mandsdomineret samfund. Dagbøgerne var også en måde, hvorpå Thit Jensen holdt styr på et ofte modsætningsfyldt sind og en dobbelt natur, som også kommer til udtryk i hendes romaner, bl.a. den tidlige To Søstre. Dagbøgerne giver på den måde indsigt i et af Danmarks helt store kvindelige forfatterskaber.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning. Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

Halfdan Rasmussen blev født midt i en verdenskrig. Han voksede op under 20’ernes og 30’ernes økonomiske krise. Og hvad gør en arbejderdreng, når der ikke er noget arbejde at få? Halfdan satte sig til skrivemaskinen – heldigvis. Og med den ved sin side fortsatte han sit liv op igennem århundredet og blev senere kendt og elsket for sine underfundige og anarkistiske børnerim og tosserier, men hans forfatterskab talte også en række voksendigte med en mørk, eksistentialistisk klang.

Lene Bredsdorffs biografi bygger på breve, dagbøger og en lang række interviews med Halfdan Rasmussens nærmeste familie og venner. Hun tegner et billede af et varmt og humoristisk menneske og en engageret digter, der tidligt vidste, at han ville skrive for at leve, men kun langsomt fandt ind til sit talents kerne.

Illustreret udgave af Lene Bredsdorffs biografi fra 2005.

I ly af latter er en varm, vittig og vis erindringsbog skrevet af og om Flemming Jensen. "Jeg har aldrig været særlig glad for grinet. Latteren derimod – den kan bære os igennem meget, og jeg håber, at den aldrig forlader mig, før jeg forlader den. Når den tid kommer, nærer jeg intet ønske om engang at blive begravet under 72 kilometerstenen i Tappernøje. Så spred mig! Det har jeg altid selv gjort.” Flemming Jensen er forfatter, skuespiller, dramatiker, instruktør, foredragsholder og farfar. Han har haft fingre i en hel del: 18 bog-udgivelser, 15 skuespil, tv-julekalendere og stribevis af tv-programmer, revyerne fra Tivoli til Hjørring. Han har spillet hovedroller på landets største scener fra Det Kongelige Teater til forsamlingshuset på Avernakø – og så har han boet i Grønland, i en Barnaby’sk landsby i Sydengland og været cirkusdirektør i Tyskland. Med andre ord: Han har spredt sig.

JAKOB VAR HER er historien om Jakob Ejersbo. En rodløs dreng, der hverken følte sig hjemme i Nordjylland eller Tanzania. En teenager, som desperat ledte efter kærlighed og en vej i livet. En ung mand, der fandt en ny familie i venner og bekendte fra Aalborgs underverden.

JAKOB VAR HER er fortællingen om en skribent, som ingen længe troede på. En kompromisløs sjæl, der brændte broer i bestræbelserne på at gøre sine bøger så stærke og rå som muligt. En forfatter, der – på tærsklen til at se sit livsværk fuldbragt – blev stoppet af uhelbredelig sygdom.

JAKOB VAR HER handler om børn, der flyttes rundt, til de ikke længere kan slå rødder. Om at tabe sit hjerte for foden af Afrikas højeste bjerg. Om ikke at kunne elske, før fortiden er skrevet ud af systemet. Om mennesker, der udnytter hinanden. Om virkelighed og fiktion, der smelter sammen, til ingen til sidst kan kende forskel. Om at ville noget i en grad, så kun døden kan komme i vejen.

H.C. Andersen havde stor kærlighed til teaterverdenen, og hans dagbøger rummer et væld af iagttagelser om skuespillere, scenografi og replikker fra forestillinger i Paris, London, Wien, Berlin og ikke mindst København, hvor han gik i teatret næsten hver aften.

H.C. Andersen rejste 1831-1875 på 29 udlandsrejser og besøgte 21 lande og gik gerne I teatret fem gange om ugen. I København gik han ofte i flere teatre på samme aften for at se sine yndlingsscener.

Med omfattende citater fra H.C. Andersens 4.500 sider dagbøger dokumenterer Bente Gjelten en ikke så kendt side af H.C. Andersen, som i sin ungdom higede efter at stå på teaterscenen. Først som balletdanser på Det Kongelige Teaters danseskole og senere på teatrets syngeskole, hvorfra han blev fyret, da hans stemme gik i overgang. Derefter læste han hos en skuespiller, men måtte opgive også den métier. Fra 1829 slår han sit navn fast som teaterdigter og oversætter. H.C. Andersen betragtede selv sine værker for teatret for den betydeligste del af sin produktion.

Bogen er opdelt i tre dele: 1. Dannelsesårene (1820‘erne og 1830‘erne) 2. den romantiske periode frem til 1855 og 3. den realistiske tid frem til hans død I 1875.

Breve og aktstykker fra, til og om dramatikeren Johan Ludvig Heiberg i perioden 1806-1825.

Bogen fortæller om Grundtvigs liv og tid, så læseren rives med af spændingen, dybsindigheden og humoren i dette skæbnedrama fra romantikkens og de folkelige vækkelsers gennembrudsår, en tid, hvor hele den europæiske samtid, Goethe, Napoleon, Wienerkongressens mænd og Karl Marx, hvirles omkring bag Grundtvigs skikkelse.

Karin Michaëlis’ (1872-1950) sidste værk var erindringerne Vidunderlige verden 1-3 (1948-50), der blev færdigredigeret af Aase Hansen. De tre bind fortæller om barndommen, om ægteskabet med Sophus Michaëlis, der samtidig bliver en åbning ind i den litterære verden, om de kulturelle rejser med ægtemanden og vejen til forfatterskabet, hvor hun efterhånden finder sin egen stil.

I det sidste bind af Vidunderlige verden, "Lys og Skygge", fortæller Karin Michaëlis om sin efterhånden internationale berømmelse og livet som meget rejsende forfatter – fra det helt store nationale og internationale gennembrud med Den farlige Alder (1910), over det mislykkede ægteskab med amerikaneren, diplomaten og professoren Charles Stangeland til sit sidste og store gennembrud med de syv Bibi-bøger om en pigefigur, der i mange henseender kan læses om forgænger for Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe (1946). De blev oversat til mere end 30 sprog.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karin Michaëlis(1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

Forfatter og skuespiller Elith Reumerts portræt af den verdensberømte, danske digter H.C. Andersen (1805-1875) og hans tætte forhold til familien Melchior. Familien ejede et velanset handelshus, der havde specialiseret med vare fra Dansk Vestinden. Forholdet mellem digteren og ægteparret Moritz (1816-1884) og Dorothea Melchior (1823-1885) nærmede sig næsten et åndeligt slægtskab, idet alle tre personer havde bevaret et nysgerrigt og modtageligt barnesind, der var i stand til at modtage alverdens skønhed. Noget, som ikke blot var blevet H.C. Andersens litterære "varemærke", men som også var en måde han knyttede venskaber på. Lige børn leger bedst, som man siger. Lige børn - og barnlige sjæle ...