Søgeresultater: 59

Hvilken rolle spiller forfatteren for den tid, han eller hun selv lever i? Hvad kan forfatteren bidrage med til samfundet og dets forståelse af sig selv? Bente Schwartz har interviewet forfatterne Naja Marie Aidt, Carl Quist Møller, Janus Kodal, Hanne-Vibeke Holst, Lise Nørgaard, Bodil Bredsdorff, Ole Sohn og Jytte Borberg om deres syn på litteraturens plads i samfundet, og hvilken rolle, de selv føler, de indtager som forfattere.

Den danske forfatter Bente Schwartz (f. 1946) står bag en lang række bøger og artikler om køn, ligestilling, familie og kulturmøde. Bente Schwartz er oprindeligt uddannet skolelærer, og en del af hendes bøger kan bruges i undervisning på forskellige niveauer.

Hovedtemaet er alderdom, men selvfølgelig, når det drejer sig om Torben Brostrøm, med konstante referencer til litteraturen, som har været det absolutte centrum i hans liv, arbejdsmæssigt og personligt. Forfattere som Johs. V. Jensen, Halfdan Rasmussen, J.P. Jacobsen, Henrik Pontoppidan, Inger Christensen, Klaus Rifbjerg, Kirsten Thorup, Calvino, Rilke, Dostojevskij, Tolstoj, Proust, Voltaire, Emily Dickinson og Max Frisch har beskæftiget sig med alderdommens grundvilkår, dette at være nær en skillelinje for ikke at sige at stå i skellet mellem liv og død. Med erfaret kendskab til kødets skrøbelighed, til kirkegårde, sygdom og hospitaler ser man som meget gammel verden i et nyt lys, man sanser - i sin afmagt - mere intenst, fanger nuets åbenbaringer, sætter pris på kærligheden til de nære og skifter lange rejser ud med vandringer i nabolaget.

"Ved kanten" er en personlig bog, der reflekterer over det at blive meget gammel.

Overgangen fra moderne, radikal Brandes-tænker til konverteret, rettroende katolik betegner den mest interessante i forfatteren og digteren Johannes Jørgensens liv. Og intet sted er den bedre dokumenteret end i Johannes Jørgensens breve til vennen og digteren Viggo Stuckenberg. Brevene giver indblik i årene 1887 til 1898 – åbner forfatterskabet, giver et indblik i hans læsning og præsenterer den litterære kreds, han tilhørte. Og tilbage står de som et monument over en svunden ungdom og Jørgensens skrivestil.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

Bjarne Nielsen Brovst har fulgt med den store danske digter Frank Jæger på en fodrejse rundt i Danmark, hvorunder han benyttede lejligheden til at udspørge sit idol om hans digte, hans liv og hans syn på verden. Det er blevet til bogen "På fodrejse med Frank Jæger", der er en spændende og personlig indførelse i en digters værker og liv.

Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Steen Steensen Blichers navn er uadskilleligt forbundet med de jyske stednavne- byer og herresæder - hvor hans rige persongalleri udfolder deres gerninger i noveller og digte. Stederne havde som oftest en intim relation til forfatterens eget liv og de menneskeskæbner, han mødte - og de historier, han stødte på - når han vandrede land og rige tyndt. I sin guide til Blichers Jylland, foretager Poul Bangsgaard en rejse i Blichers fodspor i et ubrudt stræk fra Randlev, nord for Horsens, til Grenaa - en rejse på 470 km med 29 destinationer, der har det til fælles, at de alle knytter sig til Blichers liv og forfatterskab.

Det måske allervigtigste forhold i H.C. Andersens liv var til embedsmanden Edvard Collin, som han skrev med gennem hele sit liv. På trods af den fortrolighed, der opstod mellem de to vidt forskellige mænd, nægtede den regelrette Edvard Collin at være dus med den store digter. Dette får H.C. Andersens erklæring i et af de mange breve "De er den jeg elsker højest" til at lyde lidt malplaceret. Samtidig er netop dette udbrud, der erklæres så inderligt og varmt, noget af det, der bedst betegner venskabet og den tone, der løber gennem hele Bodil Wambergs bog om det umage par.

Den danske forfatter Bodil Wamberg (f. 1929) er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og arbejdede i en lang årrække som lektor på Danmarks Lærerhøjskole. Bodil Wamberg er særligt kendt for sine mange biografier om historiske personer, heriblandt Leonora Christine, H.C. Andersen, Grevinde Danner og Mathilde Fibiger.

Kendte og ukendte tekster fra hele Johannes V. Jensens forfatterskab. Hovedparten af teksterne knytter sig til erindringer om barndommen og om Himmerland. "Kenderen Niels Birger Wamberg har fået den fine idé at kreere de erindringer som Jensen aldrig fik skrevet, ved at sammenstille tekster fra hele forfatterskabet ... Det er en bog at gå på opdagelse i." - Hans Hertel, Politiken.

I " Romance for valdhorn" fortæller Ole Wivel om sin tidligste opvækst i et velstående borgerligt hjem. Han fortæller om påvirkningen af 2. Verdenskrig og efterkrigstiden, og om grundlægningen af sit forlag Wivels Forlag samt tidsskriftet Heretica. Det første af tre bind om Ole Wivels liv fortæller frem til det tidspunkt, da han indtrådte i Gyldendals direktion.

Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene "I Fiskens Tegn" i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.

Den svenske forfatter, digter og skuespilforfatter August Strindberg (1849-1912) har haft umådelig stor indflydelse på både dansk litteratur og dansk teater. I anledningen af 100 året for hans død har Niels V. Kofoed skrevet en bog om den store forfatters liv og værk med særligt fokus på hans ophold i Danmark fra 1887-1889 og hans store betydning for det moderne teater.

Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

Knud Sørensens egen snurrige rejse- og litteraturfører til egnene omkring Limfjorden, hvor han beskriver en række forfattere og deres særegne tilknytning til specielle steder i området. Knud Sørensen omtaler bl.a. Aakjær på Jenle, Thit Jensen og Johannes V. Jensen fra Farsø, Hans Kirk i Harboøre osv. osv. Her er biografiske oplysninger, anekdoter, egnsbeskrivelser m.m. samt, som en ekstra service, angivelse af afstand mellem de enkelte steder.

Klaus Rifbjergs omfattende skønlitterære forfatterskab – digte, romaner, noveller – bygger i høj grad på hans erindringskunst, den blændende evne til at huske fotografisk. Ikke kun begivenheder og stemninger, men også lugte, lyde, stederne og hvordan der så ud. Til rette vedkommende er hans erindringer – fra begyndelsen til slut.

"Kraft, som ikke bruges, vender sig destruktivt indad, som vædderens horn, der, når de ikke slibes i bestandige kampe, vokser ind i dyrets hjerne og dræber det."

Således skriver Karen Blixen om den enorme psykiske og kreative kraft, der i så overvældende grad var til stede i hende, og som hun konstant måtte bruge ved at påtage sig overmenneskeligt store udfordringer. Det er denne potentielt destruktive kraft, der er udgangspunktet for Anders Westenholz’ bog "Kraftens horn".

Anders Westenholz gør op med de myter, Karen Blixen skabte omkring sig selv, og som eftertidens litteraturforskere har holdt i live. Med tidligere utilgængeligt materiale forsøger han at renskrive myten om Karen Blixen og hendes afrikanske farm.

Anders Westenholz (1936-2010) var en dansk psykolog og forfatter, der skrev en lang række bøger inden for så forskellige genrer som børnebøger, fantasy for voksne, faglitteratur, litteraturkritik og biografier. Anders Westenholz er bredt anerkendt som forfatter og er blevet tildelt Gyldendals Boglegat, Johannes Ewalds Legat og støtte fra Statens Kunstfond.