Søgeresultater: 8

Kunstner og modstandsmand Knud Pedersen undersøger forholdet mellem nazismen som politisk ideologi og futurismen som kunstnerisk retning. De to begreber flettes igen og igen sammen, og Knud Pedersen viser, hvordan futurismen har påvirket både nazismen og fascismen og forført nogle af de største kunstnere, forfattere og kulturpersonligheder i den første halvdel af 1900-tallet. Knud Pedersen (1925-2014) var en dansk frihedskæmper og kunstner. I 1942 var han medstifter af modstandsgruppen Churchill-klubben, der bestod af unge Aalborg-drenge, der nægtede at gøre som de voksne og se tavse til, efter nazisterne havde besat Danmark. Churchill-klubben var ikke kun betydningsfuld, fordi den udførte så mange sabotageaktioner, men også fordi den inspirerede andre danskere til at gøre modstand. rnrnEfter anden verdenskrig skabte Knud Pedersen sig en spændende karriere som kunstner og var meget aktiv i den internationale antikunstbevægelse Fluxus. Knud Pedersen har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser under besættelsen, om kunst og Fluxus-bevægelsen.

I slutningen af 1700-tallet får bogholderen i det mægtige Asiatisk Kompagni malet sit portræt af kunstmaleren Jens Juel. Portrættet er et symbol på rigdom og status, men bogholderen bliver i 1783 del af en kæmpe svindelsag og må gå fra hus og hjem. Maleriet bevæger sig senere gennem historien og trækker et spor af ulykkelige begivenheder efter sig. Sygdom, selvmord og konkurser ser ud til at forfølge ejerne af bogholderens portræt – som hvilede der en forbandelse over det. I Maleriets forbandelse følger to historikere i hælene på maleriet op gennem tiden, og vi møder de forskellige ejere. Det bliver til en sælsom rejse gennem historiens kilder og en forunderlig fortælling om danske rigmænd og kunstsamlere, som på hver deres vis, på tværs af århundreder, er blevet ramt af maleriets forbandelse.

Marina Abramovics selvbiografi ”At gå gennem mure” er en stærk og dybt fascinerede fortælling af en kunstner, der gennem hele sit liv frygtløst har udforsket og skubbet kroppens og sindets grænser.

Marina Abramovic er performancekunstens superstjerne og blev for alvor verdensberømt med sin over 700-timers performance, ”The Artist Is Present” på kunstmuseet MoMA i New York i 2010, hvor mere end 750.000 personer stod i kø for at kunne komme til at møde hende ansigt til ansigt.

Fra 17. juni til 22. oktober 2017 viser kunstmuseet Louisiana i Humlebæk udstillingen The Cleaner, der er den første store retrospektive præsentation af Marina Abramovics arbejde i Europa.

Efter i 1990 at have udsendt biografien Bryggeren, bogen bag tv-serien om Carlsbergs grundlægger, ølmagnaten brygger J.C. Jacobsen, udsendte Kristof Glamann i 1995 Øl og marmor, der handler om bryggerens søn, Carl Jacobsen, som grundlagde Ny Carlsberg Bryggerierne, skabte Ny Carlsberg Glyptotek og oprettede Ny Carlsberg Fondet.

I "Modernismens ansigter" undersøger professor emeritus Peer E. Sørensen, hvordan værdisammenbruddet i kølvandet på krigens ekstreme rædsler skabte grobund for modernismens radikale brud med fortiden. Bogen viser både, hvordan revolutioner, fascisme og vold gennemsyrer modernismen, og at den som kunstnerisk strømning er mere og andet end krig og kaos. Den rummer skelsættende visioner, æstetiske og eksistentielle eksperimenter samt en rigdom af nye kunstneriske udtryk. ”Hele denne litteratur er stormløb mod den sidste jordiske grænse”, skrev forfatteren Franz Kafka i sin dagbog. "Modernismens ansigter" handler om dette stormløb og om alle de erfaringer, der gjorde det umuligt at vende tilbage til kunsten før modernismens gennembrud.

Erindringsbog af grundlæggeren og lederen Knud W. Jensen (1916-2000) af Louisiana Museet i Humlebæk med omtale af kunstmuseets historie frem til foråret 1993 samt historien om overtagelsen af forlaget Gyldendal.

En ung kvindelig lyriker drager ud for at se værkerne efter tretten arkitekter, der begik selvmord på grund af et mislykket værk, den manglende anerkendelse, græs der ikke vil gro m.m.: En rejse fra en svømmehal, der sank i jorden, til en ugleset skulpturpark i et velhaverkvarter. Tretten både selvironiske, humoristiske og sørgelige essayistiske kapitler om kunstnerens stræben og skæbne. Om arkitektur, litteratur og billedkunst. Charlotte Van den Broeck (f. 1991) er flamsk lyriker og forfatter. Vovestykker er hendes prosadebut og er allerede udkommet i ikke mindre end otte oplag i hendes hjemland samt solgt til udgivelse i bl.a. Danmark, Tyskland og England.

De tolv cæsarer er en fascinerende historie om, hvordan afbildningerne af de romerske magthavere har påvirket kunsten, kulturen og billedet af magten i mere end 2000 år. Hvordan ser magtens ansigt ud? Hvem fejres i kunsten og hvorfor? Og hvordan reagerer vi på statuer af politikere, vi ikke bryder os om? I De tolv cæsarer fortæller Mary Beard – med udgangspunkt i vore dages ”skulpturkrige” – hvordan portrætterne af de rige, de mægtige og de berømte i den vestlige verden er blevet formet af billedet af de romerske kejsere, især de tolv cæsarer, fra den hensynsløse Julius Cæsar til den fluepinende Domitian. Bogen undersøger, hvorfor disse morderiske autokrater har optrådt så ofte i kunsten fra antikken og renæssancen frem til i dag, hvor politiske ledere stadig kan risikere at blive karikeret. Til grund for bogen ligger et fascinerende detektivarbejde, og Mary Beard fortæller en medrivende historie om nogle af de mest udfordrende og foruroligende magtportrætter, der nogensinde er blevet skabt.