Søgeresultater: 7

Kunstens fortællinger kan supplere med nye vinkler på nutidens psykosociale problemer med appetit, som hidtil har været domineret af biologiske forklaringer. Ifølge bogen "Tantaluskvaler" beskriver den knap så kendte klassiske myte om Tantalus samtidens problemer med appetitten bedre end psykoanalysens kanoniserede myter om Ødipus og Narcissus. Sagnfiguren Tantalus fik en hård straf, da han fornærmede guderne: Han måtte til evig tid sulte og tørste, mens han var fanget i en overflod af mad og drikke. Det er denne bogs pointe, at Tantalusmyten begynder at ligne en ny fortælling over det moderne menneskes paradoksale appetit og følelsesstruktur. I kunstens fortællinger træder appetit frem som et behov, der ikke blot er biologisk, men også kulturelt variabelt og præget af et mønster af globalt genkendelige billeder. "Tantaluskvaler" undersøges i fortællinger af bl.a. Franz Kafka, Siri Hustvedt, J.M. Coetzee, Karen Blixen, Klaus Rifbjerg, Salman Rushdie, Claus Beck-Nielsen, Jørgen Leth og Lars von Trier. En række af modernitetens mest centrale fortællinger tyder ligefrem på udbredelsen af et Tantaluskompleks, og det samme gør i øvrigt en væsentlig del af forskningen i anoreksi, uden at den selv har erkendt det. Det mytekritiske perspektiv suppleres med ny teori om hvordan madvarers hverdagsagtige betydning kan forklares med sprogvidenskab, og bogen udmunder i en samtale med Klaus Rifbjerg - om den forrykte appetit.

Litteraturens epoke er forbi. Vi har forladt Gutenberg-galaksen og er rejst ud i det uendelige digitale univers, hvor andre medier med lynets hast har overhalet bogen ─ og med den litteraturen, som vi kender den. Men litteraturen lever videre, påstår Dan Ringgaard, lektor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet. Den er ikke forbeholdt hvide sider mellem et nydeligt omslag. Litteratur er den kunst, vi til hver en tid laver med sproget. Og så er den en særlig måde at læse verden på, som er værd at holde fast i, uanset hvilke nye kredsløb vi går ind i.

Litteraturen har altid rejst verden rundt, på tværs af kulturer og sprog - den har altid været globaliseret. Denne bog handler om, hvordan vi læser litteratur i en globaliseret kultur. Og den beskriver hvorfor litteraturens globalisering er enestående og uundværlig.Ludvig Holberg, Karen Blixen og Bruce Chatwins litterære værker er globaliserede, men ikke i økonomisk eller politisk forstand. De udfordrer grænser på en række andre, væsentlige områder: Kroppen, erindringen, geografien, sproget, tanken - selv sandheden - udsættes for overskridelse og nyfortolkning i litteraturen. Med sproglig fantasi og provokerende betydninger afprøver litteraturen, hvordan vi tænker og sanser.Tekster uden grænser kombinerer vigtige historiske forudsætninger og litterære grundbegreber med grundige og nytænkende tekstlæsninger. Bogen kan bruges bredt i undervisning - og af alle der interesserer sig for litteraturens rolle i dagens kultur.

9. klasse har fået en ny lærer, som læser højt for dem. "Han kan godt lide os," sagde drengen. "Hvordan ved du det?" spurgte moderen. "Han læser højt." En anden beskriver samme følelse: ”Når vores lærer læser højt, føles det dejligt inden i." Med få ord, siger det alt. Højtlæsning styrker den selvstændige læsning, men den erstatter ikke selvstændig eller individuel læsning. Højtlæsning fremmer læsning. Nogle forældre tror, at de forstyrrer deres børn ved at højtlæse deres lektier. Det kan også være, de tror, at de ikke behøver eller må fortsætte med at højtlæse, når deres børn selv kan læse. En højtlæsningssituation giver nærhed, og nærhed til barnet er vigtig. Fællesskab mellem børn og forældre er værdifuldt. At lytte er at deltage. At fortælle er at give. Når vi lytter til højtlæsning, skaber vi indre billeder. Vi fantaserer og er aktive. Sammen med højtlæsningen får vi alt det, vi ikke tænker på: grammatik, sætningsopbygning, genrekendskab, ordforråd og ordbetydning. Det er en vej ind i skriftsproget, som fremmer læsning. Man skal læse højt, fordi det er sjovt, og fordi der bliver skabt nærhed og relation. Når vi lytter rykker vi os nærmere mod hinanden. Bogen henvender sig til forældre og lærere og giver konkrete forslag til, hvordan man kan bruge højtlæsning på mange forskellige måder. 1. udgave 2014.

Jeg havde lyst til at skrive en uopdragen bog: hverken en nyttig guide til litteraturen eller en regelret videnskabelig afhandling. Men en bog som var en frigørelse fra alt, hvad jeg hidtil havde skrevet. Det blev til "Stedssans" - en bog som begyndte med mig selv og mit emne: steder. Jeg tog til Brasilien for at finde ud af, hvordan steder bliver til - og opdagede, at de opstår, når vores følelser, sanser og tanker afgrænser en lokalitet fra det store øde og forskelsløse intet. Mit kompas var litteraturen, men i en anden udgave, større og videre, end jeg før har studeret den. Ikke bare digte som i min bog om digt og rytme, men alle genrer. Ikke ét forfatterskab som mit portræt af Henrik Nordbrandt, men mange. Ikke bare dansk litteratur som i min disputats om Sophus Claussen, men verdenslitteratur. Og ikke bare litteratur, men også alt det der ligger uden for litteraturen. "Stedssans" lod mig forene tre af de ting, jeg holder mest af: at læse, skrive og rejse. Bogen blev til på en rejse, hvor jeg ikke kunne trække mig selv fra: Jeg lærte, at steder ikke kun er hjemstavn, tryghed og herfra-min-verden-går - de er altid under ombygning. Ligesom identiteten. For denne bog har Dan Ringgaard fået tildelt Georg Brandes-prisen.

Vi lever i en virkelighed, der forekommer mere og uvirkelig. Derfor er vi trætte af at læse historier om personer, der ikke findes. Vi længes efter at læse noget virkeligt og sandt.

BETRAGTNINGER OVER FORTÆLLEKUNSTEN er Einar Már Guðmundssons poetik, oprindeligt udgivet under titlen LAUNSYNIR ORÐANNA på det lille islandske forlag Bjartur. I forbindelse med at Einar Már Guðmundsson modtog Det Svenske Akademis nordiske pris, også kaldet den lille Nobelpris, valgte Lemvig Gymnasium at bekoste en oversættelse, som udkom i deres skriftserie i 2012. Værket består af 26 korte essays om den udødelige fortællekunst, fortalt med Guðmundssonsk vid, fantasi og glimt i øjet.