Søgeresultater: 27

H.C. Andersen beskrev selv sit liv i eventyret om den grimme ælling, der bliver til en smuk svane. Men historien om den store digter er ikke så enkel endda, for H.C. Andersen var også et meget sårbart menneske.

I "Svanen og Skyggen" afkoder Klaus P. Mortensen eventyrernes symbolsprog og fortæller den forrygende historie om, hvordan vores kendteste digter klatrede fra samfundets bund til dets strålende top. Klaus Peter Mortensen (f. 1942) har været lektor i dansk litteratur ved Københavns Universitet, professor ved Danmarks Lærerhøjskole og redaktør på flere store udgivelser om litteratur. Han er desuden forfatter til en lang række forfattermonografier om blandt andre H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Herman Bang og Henrik Pontoppidan.

At læse romaner er ikke virkelighedsflugt. Litteraturen inspirerer os til at få noget godt og stærkt ud af tilværelsen, til at stille krav om væsentlighed i livet. Vi får trænet forestillingsevnens muskel og lærer andre menneskers verdener at kende. Dette er fortælleren, præsten, forfatteren og læseren Flemming Kloster Poulsens lidenskabelige kærlighedserklæring til litteraturen. I bogen viser han, hvordan man i selskab med romaner af bl.a. Dostojevskij, Ida Jessen, Jens Christian Grøndahl og Kerstin Ekmann kan tage livtag med tilværelsen og få greb om, hvad meningen med det hele er: "Aldrig har vi haft så mange informationer, aldrig har vi haft så store mængder viden om snart sagt hvad som helst. Alligevel er vi ikke blevet klogere på os selv. Alligevel er den mest udbredte sygdom i dag mangel på mening. Den viser sig som fravær af lidenskab og engagement, som kedsomhed, angst og depression ... Jeg tror på, at den gode fortælling har betydning i ethvert menneskes liv. Den er med til at give oplysning om det at være menneske, livsvejledning og mening i tilværelsen," skriver Flemming Kloster Poulsen i sit efterord.

H.C. Andersens liv er i dansk kultur næsten ligeså tidsløst som hans eventyr. Han sensitive og æstetiske person påvirkede hans forfatterskab markant, hvorfor danske skolebørn nærmest i ligeså høj grad er blevet underivst i mennesket H.C. Andersen som i digteren. I denne biografi bevæger litteraturprofessor Elias Bredsdorff sig dybere ned i H.C. Andersens sammensatte natur og løfter sløret for helt nye sider af den verdensberømte kunstner. Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.

Den verdensberømte forfatter Oscar Wilde levede et liv, der i det victorianske England var både anderledes og risikofyldt. Med en genialitet og humor, der var langt forud for sin tid oplevede Oscar Wilde stor succes, især som forfatter af skuespil som "The Importance of Being Earnest", både i London, Paris og USA. Hans tilværelse endte alligevel tragisk, da Oscar Wilde blev fængslet for sin homoseksualitet og offentligt ydmyget i aviserne. I sit portræt kaster litteraturforsker Elias Bredsdroff et kritisk og varmt blik på Oscar Wildes liv og forfatterskab i en svunden tid. Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.

Vores bogkultur oplever store omvæltninger på et støjende mediemarked. Bogmennesker fra 2016 er en bog om, hvad litteraturen kan.

I 100 essays fortæller litteraturprofessor Hans Hertel om bøger i sit eget liv og om bøgernes liv i den store verden frem til 2010’erne – med biblioteksaktivister og bognørder i front mod biblioteksslagtere og fjender af ”papirbogen”.

Her er portrætter af kritikere og forskere fra Georg Brandes til dagens formidlere, af det 20. århundredes store forlæggere, af boghandlere og bogens andre aktører. Og her er personlige essays om litteraturhistoriens nytte og læsningens glæder, fra Odysseen og Dekameron til Henry Miller og forbudte klassikere, dyrket af en illegal kvinde-læsekreds under det iranske præstestyre.

Tonen er optimistisk. Bogverdenen har masser af problemer, men skal nok tumle de mange nye mediemuligheder. Det afgørende er passionen – for litteratur og bøger.

At de islandske sagaer er en vigtig del af vores nordiske kulturarv er almindelig kendt af de fleste. Men hvad gik der forud for sagaerne? Hvilken rolle spillede skjaldedigtningen og hvad er forholdet mellem Eddadigtene og skjaldekvadene? Hvordan kunne der i det hele taget opstå en så rig og levende fortælle- og digtetradition i middelalderens Island? Disse og mange flere spørgsmål beskæftiger Finnur Jónsson sig med i denne bog, der er en sammenskrivning af hans store trebinds littera-turhistorie.

I en række korte forfatterportrætter præsenterer, analyserer og anmelder H.E. Sørensen en samling af de største danske digtere i det 20. århundrede.

"Danske digtere" indeholder portrætter af: Jakob Knudsen, Johs. V. Jensen, Jeppe Aakjær, Soya, R. Broby-Johansen, Valdemar Holst, Hans Kirk, Hans Scherfig, Karen Blixen, Martin A. Hansen, William Heinesen, Sigfred Pedersen, René von Barnekow, Frank Jæger, Cecil Bødker, Albert Dam, Hans Jørgen Lembourn, Ulrik Gräs, Hans Christian Fogtmann Lauridsen og Thorkild Hansen. H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.

"Begrebet om naturen er vel et af vore vanskeligste begreber, svært at afgrænse eller fastholde i nogen klar betydning, men umuligt at undvære.

Vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om naturen som landskab, som den omgivende natur, vi kan se og iagttage uden for os selv. Men vi ved også, at man ikke kan skelne klart mellem hvad der er uberørt natur, og hvad der er menneskeligt bearbejdet kultur. Grænserne er flydende. Vi skaber kulturen i og af naturen, som vi selv er en del af."

Medieforsker Niels Ole Finnemann beskriver de mange forskellige måder, mennesket har anskuet naturen igennem tiden, og hvilken betydning naturbegrebet har haft for samfundet. Han fortæller blandt andet om den naturvidenskabelige opfattelse, som vi ser den hos Isaac Newton, H.C. Ørsted og Niels Bohr, på det romantiske natursyn hos Adam Oehlenschläger og N.F.S. Grundtvig og om Charles Darwins fornyelse af biologien. Niels Ole Finnemann (f. 1945) er en dansk medieforsker og forfatter. I 2005 blev Niels Ole Finnemann Danmarks første professor i internetforskning ved Københavns Universitet. Han står bag en lang række udgivelser om idehistorie, kultur og kommunikation.

I foråret 1835 drog den danske digter Oehlenschlæger sammen med sin ven kronprins Christian Fredrik, den senere kong Christian VIII, på en rejse, der gik over Fyn og Langeland til Augustenborg på Als. Oehlenschlæger havde netop mistet sin ældste datter, og tabet tog hårdt på ham, men rejsen til Sønderjylland var i høj grad med til at give ham livsmodet tilbage. H.E. Sørensen fortæller i "Oehlenschlæger på Als" om den lange rejse og gengiver de digte, Oehlenschlæger skrev undervejs. H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.

William Blake (1757-1827) er kendt for sine vidunderlige digte med de imponerende illustrationer, sine dramatiske malerier og sin unikke blanding af kristendom og mysticisme. På mange måder var William Blake langt forud for sin egen tid, og mange af hans ideer er senere blevet videreført af vidt forskellige tænkere som Freud, Marx og Nietzsche, ligesom han var en stor inspiration for Jim Morrison og The Doors.

I sin egenskab af kulturhistoriker, filolog og religionshistoriker var Vilhelm Grønbech om nogen kvalificeret til at udgive et værk om en kunstner, der selv favnede så bredt over forskellige medier og genrer. Vilhelm Grønbech (1873-1948) var en dansk litteraturforsker. Han var uddannet cand.mag. i dansk, engelsk og latin og blev i 1902 dr.phil. på en afhandling om tyrkisk lydhistorie. Han udgav en lang række bøger om litteraturhistorie og kultur i oldtiden. Vilhelm Grønbech har blandt andet skrevet om det gamle Grækenland, mysticismen i Indien og Europa og Johann Wolfgang von Goethe.

Er Den store fortælling død eller lever den stadig som tilværelsesforståelse og referenceramme? Brønnum gennemgår de store litterære værker til belysning af den kulturhistoriske arv.

Til alle tider er der blevet skrevet bøger, som er alle tiders. De betegnes ofte som klassikere, og mange generationer har læst dem og anbefalet dem til de yngre generationer. Hvad det er, der gør en bog til en klassiker eller til en overlever, er det svært at sige, og det viser sig hyppigt, at folk mere taler om bogen eller evt. om filmen, end at give sig i kast med læsningen. Det vil bogen her råde bod på, idet den giver små indblik i, hvad det er, der er særligt ved en bog og demonstrerer, at med interesse, intensitet og inderlighed er ingen bog for tyk eller tung til at blive læst.