Søgeresultater: 46

At læse romaner er ikke virkelighedsflugt. Litteraturen inspirerer os til at få noget godt og stærkt ud af tilværelsen, til at stille krav om væsentlighed i livet. Vi får trænet forestillingsevnens muskel og lærer andre menneskers verdener at kende. Dette er fortælleren, præsten, forfatteren og læseren Flemming Kloster Poulsens lidenskabelige kærlighedserklæring til litteraturen. I bogen viser han, hvordan man i selskab med romaner af bl.a. Dostojevskij, Ida Jessen, Jens Christian Grøndahl og Kerstin Ekmann kan tage livtag med tilværelsen og få greb om, hvad meningen med det hele er: "Aldrig har vi haft så mange informationer, aldrig har vi haft så store mængder viden om snart sagt hvad som helst. Alligevel er vi ikke blevet klogere på os selv. Alligevel er den mest udbredte sygdom i dag mangel på mening. Den viser sig som fravær af lidenskab og engagement, som kedsomhed, angst og depression ... Jeg tror på, at den gode fortælling har betydning i ethvert menneskes liv. Den er med til at give oplysning om det at være menneske, livsvejledning og mening i tilværelsen," skriver Flemming Kloster Poulsen i sit efterord.

En art årbog, der tager sit tekstnære udgangspunkt i ti digte, udgivet år 2000. I ti eksemplariske nærlæsninger og en efterskrift analyserer, tolker og perspektiverer Lyngsø digtene hver især og ser på deres placering i en digtsamling og samlingens placering i et forfatterskab. Digtene er overvejende skrevet af yngre forfattere, bl.a Nikolaj Stochholm, Simon Grotrian og Henriette Houth.

Det er de færreste forfattere, der har skiftet retning så mange gange som Henrik Pontoppidan og alligevel været overbevist og overbevisende, uanset hvorhen deres værker bevægede sig. Han begik oprør mod Estrup-regimets despoti, blev nyromantiker og kulturradikal fritænker blot for at undsige sig kulturradikalismen og bevæge sig i retning af, hvad man kan kalde radikal kulturpessimisme.

Niels V. Kofoeds bog "Henrik Pontoppidan – Anarkismen og demokratiets tragedie" følger den ideologiske udvikling i Pontoppidans forfatterskab fra anarkismen som bærende politisk utopi, til symbolisme og nyromantik og frem til dommedagsstemningen ved 1. verdenskrigs begyndelse.

Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

"Forvandlingens digtere og fantasiens virkelighed" omhandler Michael Endes og Lloyd Alexanders værker, som Hugo Hørlych Karlsen har analyseret med fokus på de to forfatterskabers tilhørsforhold og placering i forhold til eventyret og den fantastiske litteratur – lige fra de ældste riter, bardernes sange og Odysseen.

Hugo Hørlych Karlsen (f. 1948) er en dansk forfatter, der fik sin litterære debut med digtsamlingen "Dans på glødende sne" (1972). Til trods for sin brede spændvidde som forfatter – Hørlych har blandt andet udgivet både romaner, børne- og ungdomsbøger, digte og fagbøger – har Hørlych altid haft barndommen som et gennemgående tema.

I Med fortællingen går jeg i døden afdækker Peter Nielsen et Europa i krise og forandring – sådan som det udfoldes i romaner af blandt andre Curzio Malaparte, Thomas Bernhard, Imre Kertész, Herta Müller, Salman Rushdie, Kirsten Thorup, Orhan Pamuk, Svetlana Aleksijevitj, Michel Houellebecq og Rachel Cusk. Peter Nielsen (f. 1967) er litteraturredaktør på Information, Ph.d. i Litteraturhistorie og grundlægger af den danske udgave af det europæiske kulturmagasin Lettre Internationale.

I tiden efter 2. verdenskrig kom den jødiske litteratur til at dominere litteraturscenen i USA. Jødiske stemmer, der hidtil havde været få og spæde i den amerikanske litteratur, hævede sig pludseligt i takt med, at jøderne efter krigens afslutning havde utroligt meget på hjerte.

I bogen ”Den moralske Don Juan” undersøger litteraturhistoriker Claus Secher det jødiske gennembrud i amerikansk fiktion i tiden efter krigen, men kaster også et blik på den jødiske litteratur, der trods alt stadig var at finde i de amerikanske boghandlere, før 2. verdenskrig ændrede verden for bestandigt.

Bogen udkom første gang i 1994 som en del af Claus Sechers doktordisputats ved Københavns Universitet.

Claus Secher (f. 1946) er forfatter og litteraturhistoriker. Han er uddannet ved Københavns Universitet og står blandt andet bag bøger om både amerikansk, jødisk og dansk litteratur.

Et nummer af K&K, hvor fortæller- og udsigelsesforhold bliver belyst gennem en række tekstanalyser.

Tom Kristensen oplever lyrik som ingen anden dansk digter eller kritiker. Når han anmelder poesi, mærkes det, at her skriver en kritiker, der kender digtekunstens hemmeligheder.
I Oplevelser med Lyrik er samlet en række af Tom Kristensens væsentligste artikler om lyrik, dansk og udenlandsk. Bogen indledes med en stor artikel om hans personlige forhold til Heine, efterfulgt af en gennemgang af europæisk lyrik på dansk, artikler om Kipling og Edgar Lee Masters, om T. S. Eliot og om Garcia Lorca, om Fröding, Nils Ferlin, Wildenvey og Øverland.
Så følger den danske afdeling med analyser af Johannes Jørgensen, Sophus Claussen og Ludvig Holstein, Johannes V. Jensen, Thøger Larsen, Edith Rode, Emil Bønnelycke, Otto Gelsted, Paul la Cour, Nis Petersen, Gustaf Munch-Petersen og til slut to af moderne dansk lyriks store navne, Halfdan Rasmussen og Thorkild Bjørnvig. Bogen afsluttes med en artikel, „Hvorledes Kritik bliver til“.
 Oplevelser med Lyrik omfatter foruden de kritiske-bedømmelser og betragtninger et personligt stof, bl.a. en skildring af ungdomsårene med Emil Bønnelycke samt en noget usædvanlig artikel „Da jeg var skidtvigtig", hvor Tom Kristensen i 1953 gjorde afbigt for en anmeldelse, han i 1926 skrev af Thøger Larsens digtsamling Søndengalm.

Mette Winge er forfatter til en række historiske romaner. Med udgangspunkt i sin egen debutroman, "Skriverjomfruen. En guvernanteroman", gennemgår hun populære danske historiske romaner skrevet over de sidste 150 år. I et letlæseligt og levende sprog viser Mette Winge, hvad den historiske roman kan lære os om vores egen verden, så fortiden kan fungere som spejl for nutiden.

Mette Winge (f. 1937) debuterede i 1988 med "Skriverjomfruen. En guvernanteroman" og har siden da udgivet et væld af romaner til både børn, unge og voksne. Mette Winge bevæger sig inden for forskellige genrer såsom den historiske roman, krimi og faglitteratur.

"Livet er for kort til sjælen," sagde Goethe, da han var toogtyve år gammel. Og skønt han fik et langt liv - han blev toogfirs - var hans sjæl eller de udtryk, den gav sig: hans værker, endnu længere. Per Øhrgaards essay er en lærd og let lystvandring gennem Goethes liv og ikke mindst værk: fra ungdomsdramaerne over lyrikken og farvelæren til de evige klassikere om Werther, Wilhelm Meister og endelig Faust, hvor Goethe - og også Øhrgaard - samler trådene.

I 2020 blev dette værk udgivet i en revideret udgave.

Doktordisputats om i Svend Åge Madsens forfatterskab 1962-1986

Jane Austens romaner er små perler som, fyldt med humor, ironi og fantastiske karakterer, beskriver det helt særlige 1800-talsmiljø, som Austen selv var en del af. Så godt som alle forfatterens romaner betragtes som klassikere, og de holder til stadighed deres store popularitet. I Jonna Wennerstrøm Nielsens biografi ligger hovedvægten da også på selve det mesterlige forfatterskab, som anses for et af Englands ypperste.

Jonna Wennerstrøm Nielsen (f. 1934) er uddannet bibliotekar. Hun har både været ansat ved Farum Kaserne som kasernebibliotekar, og siden har hun været 25 år ved Værløse kommunes biblioteker. Efter sin pension i 1996 har hun udgivet flere bøger om engelsk litteratur, bl.a. om forfatterinderne Virginia Woolf og Mary Wollstonecraft.