Søgeresultater: 8

Skovsøen på dagligstuevæggen er en kliché. Men sådan har det ikke altid været, for den udspringer af et revolutionerende natursyn, som satte sit præg på maler- og digterkunsten. Klaus P. Mortensen går tæt på historien om denne naturopfattelses tilblivelse og videre skæbne med udgangspunkt i en række danske digtere, der var vidner til de store omvæltninger. Klaus Peter Mortensen (f. 1942) har været lektor i dansk litteratur ved Københavns Universitet, professor ved Danmarks Lærerhøjskole og redaktør på flere store udgivelser om litteratur. Han er desuden forfatter til en lang række forfattermonografier om blandt andre H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Herman Bang og Henrik Pontoppidan.

I foråret 1835 drog den danske digter Oehlenschlæger sammen med sin ven kronprins Christian Fredrik, den senere kong Christian VIII, på en rejse, der gik over Fyn og Langeland til Augustenborg på Als. Oehlenschlæger havde netop mistet sin ældste datter, og tabet tog hårdt på ham, men rejsen til Sønderjylland var i høj grad med til at give ham livsmodet tilbage. H.E. Sørensen fortæller i "Oehlenschlæger på Als" om den lange rejse og gengiver de digte, Oehlenschlæger skrev undervejs. H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.

Digteren Morten Nielsen (1922-1944) skildrer gennem brevene sin egen udvikling, de indre og ydre oplevelser under besættelsestiden.

Grundtvigs tid er blevet kaldt Danmarks guldalder, men den var i høj grad også en krisetid: Englænderne bombede København, Danmark gennem levede sin første finanskrise og måtte afstå Norge. Med indførelsen af Grundloven 1849 fulgte grænsekrigene mod Tyskland og tabet af Sønderjylland. Fortællingen om præsten, digteren og politikeren N.F.S. Grundtvig (1783-1872) spejler tiden i al dens dobbelthed. Grundtvig samlede folket og satte kød på og blod på begreberne om tro, dannelse og sammenhængskraft, men gennemlevede selv den ene indre krise efter den anden. Det er Grundtvig, man skal gå til, hvis man vil forstå, hvad det vil sige at være dansk – på godt og ondt.

N.F.S. Grundtvig er en af Danmarks største og mest folkekære digtere, men hans eget liv var helt fra starten præget af kriser og komplicerede familieforhold. Som barn mistede han tre af sine søskende på tragisk vis, og forholdet til faren var en konstant kamp for den unge mand. Bjarne Nielsen Brovst fortæller Grundtvigs barske historie, som også er historien om det land, han elskede, og som han skænkede så mange fantastiske digte og sange, som endnu den dag i dag er en grundsten i den danske kulturskat.

Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede med "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Henrik Nordbrandt er med sine over 20 digtsamlinger en af de største skikkelser inden for dansk litteratur i det 20. århundrede. Thomas Bredsdorff undersøger Henrik Nordbrandts poetiske sprog og dets særpræg i forhold til anden dansk digtning. Bogen trækker desuden tråde mellem Henrik Nordbrandts poesi og poetiske stilarter fra tidligere perioder, heriblandt romantikken, modernismen og antikken. Thomas Bredsdorff (f. 1937) er en dansk forfatter, litteraturforsker og kritiker. Han er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og var fra 1978 til 2004 professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet. Thomas Bredsdorff har skrevet en lang række bøger om dansk og international litteratur og blev i 2001 Ridder af 1. grad af Dannebrosordenen.

Den nøje sammenhæng mellem digtning og tænk­ning er specifikt orientalsk. Perserne anvender det arabiske sprog til skematiske, teologiske og filosofiske udviklinger, men sådanne tørre, nøgterne fremstillin­ger tilfredsstiller dem ikke; de foretrækker at opføre deres metafysiske bygning dristigt, himmelstræbende som moskeernes minareter, og dertil melder poesien sig af sig selv til tjeneste. Omtrent fra det 12-13. århundrede behersker sufismen det åndelige liv i Persien. Næsten al poesi sejler mere eller mindre tydeligt under sufisk flag, og det er den europæiske orientalists opgave at under­søge, når flaget lyver. Men sufismen er i virkelig­heden ikke det eneste udslag af muslimernes spekula­tive ånd. Andre mindre almenkendte, men ikke der­for mindre interessante filosofiske retninger har fået deres udtryk i poesien, retninger, som alle bygger på islam, men som bunder langt dybere, idet de har deres oprindelse i den sydende malstrøm af gammelkaldæiske, oldpersiske, indiske og græske ideer, hvori Forasiens tænkere fra arilds tid hvileløst har tum­let sig. Litterært set står tankedigtere som Nasir Khosru, Omar Khajjam, Ferid-ed-din Attar, Djelal-ed-din Rumi og Sadi i første række

Halfdan Rasmussen (1915-2002) er kendt og elsket for sine underfundige og anarkistiske børnerim og tosserier, men hans forfatterskab talte også en række voksendigte med en mørk, eksistentialistisk klang, der er præget af 1930´ernes sociale krise og besættelsestidens etiske alvor. Selv betragtede han sine voksendigte som de mest "rigtige", og længe kæmpede han med at løfte arven efter Morten Nielsen, som var hans nære ven og store forbillede.

Lene Bredsdorffs biografi bygger på breve, dagbøger og en lang række interviews med Halfdan Rasmussens nærmeste familie og venner. Gennem disse personlige dokumenter tegnes et billede af et varmt og humoristisk menneske og en engageret digter, der tidligt vidste at han ville skrive for at leve, men kun langsomt fandt ind til sit talents kerne.