Søgeresultater: 34

Det var en mørk og stormfuld nat er nok den mest klichéfyldte sætning i litteraturen, men det er også titlen på det første essay i denne samling, og dermed er tonen slået an: Essayet er en lang lovsang til litteraturen og fantasien, og denne hyldest ligger under alle de følgende artikler, der handler om forfattere og skuespillere og dermed om bøger og dramatik.

Niels Birger Wamberg har et uhyre stort kendskab til kultur i allerbredeste forstand, men noget elsker han højere end andet, deraf samlingens titel. Og hvad elsker han så? – han elsker fx Oehlenschläger, H.C. Andersen, Jonas Collin, Karen Blixen, ”Flagermusen”, Stefan Zweig og den gamle verden, Clara Pontoppidan, Poul Reumert, Ebbe Rode og Storm P.   Artiklerne har alle været offentliggjort før og er kun ganske let revideret.

Svanereden indeholder en samling af litteraturprofessor Aage Henriksens (1921-2012) artikler, essays og foredrag fra 1965 til 1990. Bogen har fået sin titel efter et stort essay om Sophus Claussen. Alle artikler er bearbejdet til denne samling. Enkelte er udvidet.

Svanereden udkom oprindeligt i 1990 på forlaget Amadeus.

Bogen indeholder bl.a. analyser af Karen Blixens forfatterskab, ”det borgerlige oprør,” Goethes ”Faust” og ”Wilhelm Meister,” Grundtvigs ”Nyaars-Morgen,” Jes Bertelsens forfatterskab og begrebet ”Individuation.” Svanereden viser Aage Henriksen, som en forfatter, der hele tiden overskred faglige grænser. Bogen rummer også en litteraturoversigt over og om Aage Henriksens forfatterskab.

I Niels Birger Wambergs helt særlige sprogtone og med hans eminente iagttagelsesevne, store litterære indsigt og humoriske glimt i øjet kommer han i denne essaysamling omkring så forskellige personer og emner som bl.a. H.C. Andersen, E.T.A. Hoffmann, Karen Blixen, Søren Kierkegaard, Holger Drachmann, jødisk digtning og barndommen på Frederiksberg - alt under det brede tema, der hedder sprog, tid og erindring.

Hans Boll-Johansen trækker i denne bog "Mellem lykke og moral" på sin viden om økonomi, men især om litteratur og på overbevisningen om, at ”de bedste litteraturværker altid har haft noget interessant at sige om alting,” når han begynder at skrive om pengene og deres væsen og virkning. Det gør han med en gennemgang af typer som ”spekulanten”, ”spilleren”, ”iværksætteren”, og om ”at spare”, ”at bruge”, ”at give” og ”at mangle”, hvilket giver anledning til at bringe såvel forfattere som Dostojevskij, George Eliot, Marcel Proust, St. St. Blicher, Søren Kierkegaard, Kirsten Thorup, Lise Nørgaard som foretagsomme typer som H.N. Andersen, Stein Bagger, Jørgen Poulsen, Knud W. Jensen m.m.fl. i spil.

En af de mest markante skikkelser i det 20. århundredes danske litteraturforskning vender i disse fem vanligt indsigtsfuldt skrevne essays tilbage til temaer og forfatterskaber, som han har kredset om igennem et langt liv. Det drejer sig om Goethe, om dansk litteratur med udgangspunkt i Baggesen og om Bibelen.

Selvom dansk litteratur bugner af spændende værker, så er der også en enorm kulturel rigdom at hente fra de oversatte klassikere, der minder os om, at der på tværs af sproglige og geografiske skel er fælles træk og strømninger, der interesserer læsere i vidt forskellige lande.

I 'Den oversatte klassiker' kortlægger Erik Skyum-Nielsen indledningsvis klassikerbegrebets historiske udvikling og dets betydning for moderne litteraturkritik for derefter at fokusere på litterær oversættelse samt de etiske og praktiske udfordringer, der følger med oversættelse af klassikere. Afslutningsvis beskæftiger Skyum-Nielsen sig med brugen af de udødelige klassikere i undervisningsregi. Litteraturhistoriker og oversætter Erik Skyum-Nielsen (f. 1952) har udgivet en lang række bøger om litteratur. Han er uddannet mag.art. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet og har siden 2003 været ansat som lektor ved samme. Skyum-Nielsen er desuden litteraturkritiker ved Dagbladet Information.

En personlig litteraturhistorie gennem 65 år. Alle Politiken-læsere kender Thomas Bredsdorff, som har været fast boganmelder og kulturskribent ved avisen siden 1965 og desuden er forfatter til en lang række bøger. Han er kendt som en fremragende formidler, der henvender sig til både fagfæller og det almene publikum. Med Litteraturen giver form til en følelse er et stort udvalg af hans produktion nu samlet i en flot, monumental udgivelse. Det er dr.phil. Marianne Stidsen, der har foretaget udvalget og skrevet bogens forord og efterskrift. Resultatet er blevet en vidtspændende samling af artikler fra "Cyklerne i Hanoi" (1974) til "Humanist til sidst" (2019) foruden 16 kapitler om store skandinaviske forfattere fra Ludvig Holberg til Karl Ove Knausgård.

Bjarne Nielsen Brovst rejser rundt i Danmark og fortæller undervejs om de digtere, der har ladet sig inspirere af de forskellige steder.

Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Nobelprismodtageren Herta Müllers nye bog, Altid den samme sne og altid den samme onkel, er en samling af essays, artikler og taler. I den fortæller hun om sin vej fra en rumænsk landsby til litteraturens verden, om politik og skrift, barndom og ungdom.

Herta Müller (f. 1953) er opvokset i en lille landsby tilhørende det tysksprogede mindretal i Rumænien. Hun bor i dag i Berlin.

Bogen indeholder 10 artikler og har som gennemgående træk de eksistentielle spørgsmål : Hvad er liv? Hvad er lyst? Hvordan hænger liv og lyst sammen? I problematikken indgår synspunkter på æstetik, en kritik af Freud og artikler om henholdsvis naturalisme og impressionisme. Nogle kendte digte analyseres: "Den signede dag" i katolsk og i protestantisk version, "Stabat mater " i forskellige danske oversættelser og Johannes Ewalds "Til Sielen. En Ode".

Bogen udkom første gang i 1987.

Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

En række essays om bl.a. Søren Kierkegaard, Thomas Mann og Harald Kidde, der tilsammen lader en moderne filosofi træde frem. Villy Sørensens synspunkt er, at digtning ikke er fri fantasi, men en form for erkendelse, der udtrykker sig i symboler, men som ikke er mindre dybtgående eller eksakt end f.eks. videnskabelig erkendelse.

„Under alle omstændigheder er denne bog en af de mest inciterende, der længe er skrevet paa dansk, og selv om den paa sine steder mest inciterer til protest saa rummer den i hvert kapitel, ja næsten paa hver side selvstændige konstateringer og formuleringer, der virker ikke blot slaaende, men rammende.“ – Kai Friis Møller

Oplevelser med verdenslitteraturen fra Homer og Platon til Hemingway og Graham Greene.

Om: Det gamle Testamente, Det nye Testamente, Homer og Joyce, Platon: Symposion, Gretters saga, Shakespeare: Kong Lear, Pascal: Tanker, Dostojevskij, Henrik Ibsen: Peer Gynt, Walt Whitman, Edith Södergran, Franz Kafka: Processen, Knut Hamsun, Robinson Crusoe og Den gamle mand og havet, Tarjei Vesaas: Fuglene, Max Frisch: Homo Faber, Graham Greene.