Søgeresultater: 17

Man siger at sporten er i krise. Den kan ikke længere legitimeres som noget særligt sundt, dannende eller demokratisk, og ikke mindst dopingdebatterne har udfordret dens berettigelse. Men måske kan sporten reddes, hvis den indlemmes i det æstetiske felt og gives værdi som kunst? Denne bog præsenterer en samlet gennemgang af dansk litteraturs sportsskildringer og svarer at et æstetisk blik på sport kan være et givende supplement, men ikke nogen redning for sporten. Litteraturens billede af sporten viser sig at være meget traditionelt. Sporten beskrives ofte som naturlig, autentisk og umiddelbar, og den forbindes næsten altid med noget seksuelt, religiøst, infantilt eller etnisk. Rationalitet og kultur sættes i modsætning til sportens sanselighed: Den typiske sportsroman handler om en fortæller der gerne ville have været god til sport, men ikke er det og derfor må skrive om det i stedet for - ofte ved at portrættere en barndomsven som er god til sport, men dårlig til at skrive. Kunst og konkurrence argumenterer for at litteraturen kan fortælle os noget vigtigt om sporten, men uden at den dermed kan hæves over de aktuelle problemer. Det er i øvrigt heller ikke sikkert at sporten har brug for at blive reddet. Måske skal den bare have lov at være sig selv lidt.

Romantikken bliver ofte fremstillet som en apolitisk eller konservativ strømning i europæisk litteratur, hvor forfattere vendte samfundet ryggen for at fortabe sig i naturen og dyrke det åndelige liv. Men det er på tide at begrave de gamle domme over romantisk litteratur: Læser man epokens værker i lyset af Den Franske Revolutions demokratidebat, vil man se, at de ofte også har en politisk dimension. Romantikkens dyrkelse af geniet medfører en udforskning af forholdet mellem de dannede eliter og det jævne folk, dens besættelse af kærlighed rummer idealer om fællesskabets samliv, og dens ideer om det åndelige kredser om frihed. Disse tanker bliver udfoldet i tre af periodens hovedværker, nemlig Friedrich Hölderlins brevroman Hyperion (1797/1799), William Wordsworths lyriske epos The Prelude (1805) og Victor Hugos historiske roman Notre-Dame de Paris (1832). Gennem idé- og litteraturhistorisk forankrede nærlæsninger undersøger forfatteren nogle af de vigtigste tendenser i det righoldige og modsætningsfyldte bidrag, som europæisk romantik giver til forståelsen af det moderne demokratis fundamentale og stadig aktuelle ideer og problemer.

Thorkild Hansen var en stor, populær og kontroversiel forfatter. Hans bøger om Det Lykkelige Arabien og om slaverne på De Vestindiske Øer blev læst af næsten alle, og næsten alle, der kom i nærheden af ham, fik et problematisk forhold til personen Thorkild Hansen.

Anmeldelserne var store og flotte. Litterære priser, anerkendelse og berømmelse fulgte med. Alle kunne se, at dette var noget ganske særligt, også, at det ikke rigtigt passede med tidens strømninger. Det gjorde ikke populariteten mindre, måske tværtimod.

Men da Thorkild Hansen begyndte at skrive om sig selv og på den måde fulgte med tidens strøm, gik det galt. Anmeldelserne blev dårlige, salget gik ned. Og helt problematisk blev det med hans bog om Processen mod Hamsun, som blev fornemt modtaget i Danmark, men som han måtte stå skoleret for i Norge, hvor salget styrtdykkede.

Det var en uheldig udvikling for indtjeningen, at Thorkild Hansen begyndte at skrive så direkte om sit eget liv, men kigger man efter, kan man se, at de store bøger indeholder en kerne, der udspringer af forfatteren selv, og at de biografiske bøger også indeholder en kerne, der ikke kun er biografisk, men fiktiv.

Men hvem var så egentlig Thorkild Hansen, hvorfor skrev han som han gjorde, og hvorfor var han, som han var. Det forsøger denne bog at finde ud af.

Svend Åge Madsens forfatterskab er stort, skævt, skarpsindigt, sjovt - og svimlende. Lige siden debuten i 1962 har Svend Åge Madsen spillet sin helt egen rolle i dansk litteratur; han er på én og samme tid filosofisk filur og sprælsk sprogekvilibrist.Madsens meditationer er en vidtfavnende - og omkringfarende - præsentation og læsning af Svend Åge Madsens samlede (livs)værk, fra de tidlige "vanvidstekster" og frem til novellesamlingen Manden der opdagede at han ikke eksisterede (2007). Karakteristikken af forfatterskabet viser, at Svend Åge Madsen igennem alle årene vedholdende har formuleret en fornuftskritisk livsfilosofi - i hidsig dialog med rationalismens fader, filosoffen René Descartes, og dennes berømte værk Meditationer. Og ikke mindst sættes der med denne bog fokus på Madsen som en international forfatter, der må krydslæses med nogle af de største navne i litteraturhistorien: Kafka, Poe, Beckett og Joyce.

Zions vises protokoller er et stykke skønlitteratur, som giver sig ud for at være et historisk sandfærdigt skrift – og aldrig har et stykke fiktion haft så tragisk en virkningshistorie. Den danske historiker Morten Thing fortæller historien om antisemitismens bibel. Denne udgave indeholder ikke Zions vises protokoller.

Da Goethe i 1795-1796 udgav "Wilhelm Meisters Læreår", blev det også begyndelsen på en helt ny litterær genre. Dannelsesromanen blev op igennem 1800-tallet en af de mest populære og benyttede fortællemåder, da den gav rum til, at et individ i en politisk, økonomisk og social brydningstid selv kunne udvikle sin identitet, lære af sine fejltagelser og forme sine æstetiske fornemmelser. Netop af den grund er Goethes roman aktuel i dag, selvom dannelse ikke længere er en snæver beskrivelse af, at man mestrer finkulturel konversation, har læst sine støvede klassikere og uden sved på panden bøjer latinske verber. "Wilhelm Meisters Læreår" og hele genren er relevant, fordi vi også skal danne os socialt, kulturelt, demokratisk samt ikke mindst digitalt, og fordi Goethes roman stiller de samme spørgsmål, som vi gør, om menneskets vilkår i en verden med få faste holdepunkter. "Moderne dannelse. Goethes Wilhelm Meister og dannelsesromanens aktualitet" belyser genrens begyndelse, udvikling og genkomst i det 21. århundrede med udgangspunkt i den mest kanoniserede af alle dannelsesromaner. På den måde står det efterhånden frem, hvordan "Wilhelm Meisters Læreår" og i bredere forstand dannelsesromanen på én gang afprøver, udfolder og selv er med til at definere, hvad dannelse kan være, ikke bare i slutningen af det 18., men også i begyndelsen af det 21. århundrede.

Sjælens ingeniører behandler i otte artikler en række bemærkelsesværdige værker, forfatterskaber og tendenser, som alle har haft stor betydning for udviklingen af det 20. århundredes russiske litteratur. Femten år efter Sovjetunionens opløsning forsøger antologien at revurdere synet på den russiske og sovjetiske litteratur, give plads til nye betydninger og påpege dialoger imellem værker og på tværs af ideologiske skillelinjer. Set retrospektivt er det tydeligt, i hvor høj grad den kolde krigs polarisering mellem to konkurrerende verdensopfattelser påvirkede den internationale modtagelse af den sovjetrussiske litteratur. De russiske værker blev ofte læst som politiske manifester, selvom de langtfra altid var det. Antologien giver et nuanceret billede af udviklingen i det 20. århundredes russiske litteratur ved både at fokusere på værkernes enestående særpræg og deres samspil med den russiske litterære tradition. De enkelte værker læses ikke udelukkende som politiske skrifter, men samspillet mellem litteratur og stat lades heller ikke ude af syne. Antologien bæres af begejstring for den russiske litteratur og et ønske om at give den en mere markant placering på det litterære verdenskort.

Jørgen Leth kan det hele: Han er digter, filminstruktør, tv-kommentator, cykelsportsekspert, enfant terrible, levemand og æstetiker. At han også skulle være etiker, vil nok overraske mange, men det er faktisk lige det, filosoffen Finn Janning påstår i sin nye bog. Finn Janning argumenterer i sit essay for, at Leth er en gavmild etiker. Han viser, at digterens skrift og liv hænger sammen i kroppen. Og kroppen er det sted, hvor digterens erfaringer sætter sig og spreder sig. Leth er en atletisk og sanselig digter, der konstant afsøger eller udforsker grænserne for det levende. Finn Janning går ind i en personlig og forpligtende dialog med Leths værker og virke, hvilket naturligt fører til en undersøgelse af almene eksistentielle spørgsmål. Hvilket liv er værd at leve? Hvilken betydningen har døden for vores måde at leve på? Hvordan er det muligt at dele personlige erfaringer som noget upersonligt? Bogen er en original læsning af Leth, som henvender sig til en bred gruppe af læsere, hvad enten disse holder af Leth, cykelløb og etik – eller blot vil vide, hvorfor kunst er et spørgsmål om liv eller død.

Historier om Amerika er den første brede gennemgang på dansk af nyere amerikansk litteratur – fra 1980 til i dag. USA har altid fostret en særdeles rig og livskraftig litteratur, og de seneste 30 år er ingen undtagelse. Vietnamkrig og miljøkatastrofer, yuppiekultur og kernefamilie i krise, politisk puritanisme og terror i nationens hjerte: Det er alt sammen til stede hos de amerikanske forfattere, og man får næppe et sandere billede af USA end det, man kan stykke sammen af denne mangfoldighed af stemmer og fortællinger. Historier om Amerika præsenterer de vigtigste strømninger, tendenser og forfattere fra 1980 og frem til i dag, en periode, som ikke tidligere har været beskrevet på dansk. Bogen er bredt formidlende, men går også i dybden med sine emner. Den kan således både bruges som generel introduktion til perioden og som en vejviser for alle dem, der i forvejen læser ny amerikansk litteratur, men som gerne vil dybere ind i stoffet. Om bogens forfattere
 Historier om Amerika er skrevet af en række eksperter i amerikansk litteratur fra både den journalistiske og akademiske verden. 
Bogen er redigeret af Michael Bach Henriksen (cand. mag. i litteraturhistorie og amerikanske studier og kulturredaktør på Kristeligt Dagblad) og Tonny Vorm (cand. mag. i amerikanske studier, litteraturkritiker ved Dagbladet Information og redaktionschef på magasinet Euroman).

Jeg havde lyst til at skrive en uopdragen bog: hverken en nyttig guide til litteraturen eller en regelret videnskabelig afhandling. Men en bog som var en frigørelse fra alt, hvad jeg hidtil havde skrevet. Det blev til "Stedssans" - en bog som begyndte med mig selv og mit emne: steder. Jeg tog til Brasilien for at finde ud af, hvordan steder bliver til - og opdagede, at de opstår, når vores følelser, sanser og tanker afgrænser en lokalitet fra det store øde og forskelsløse intet. Mit kompas var litteraturen, men i en anden udgave, større og videre, end jeg før har studeret den. Ikke bare digte som i min bog om digt og rytme, men alle genrer. Ikke ét forfatterskab som mit portræt af Henrik Nordbrandt, men mange. Ikke bare dansk litteratur som i min disputats om Sophus Claussen, men verdenslitteratur. Og ikke bare litteratur, men også alt det der ligger uden for litteraturen. "Stedssans" lod mig forene tre af de ting, jeg holder mest af: at læse, skrive og rejse. Bogen blev til på en rejse, hvor jeg ikke kunne trække mig selv fra: Jeg lærte, at steder ikke kun er hjemstavn, tryghed og herfra-min-verden-går - de er altid under ombygning. Ligesom identiteten. For denne bog har Dan Ringgaard fået tildelt Georg Brandes-prisen.

Nedslag i den danske krimi gennem de sidste 50 år, bl.a. Anders Bodelsen, Poul ørum, Else Fischer, Helle Stangerup, Georg Ursin, Torben Nielsen, Sara Blædel, Dorph & Pasternak, Dan Turèll, Flemming Jarlskov, Jussi Adler-Olsen, Leif Davidsen, Jan Stage, Morten Hesseldahl, Gretelise Holm, Elsebeth Egholm, Sissel-Jo Gazan, Anna Grue og tv-serierne Ka´ De li´østers, En by i provinsen, Smuglerne, Een gang strømer, Strisser på Samsø, Rejseholdet, ørnen og Forbrydelsen 1 og 2. "Personlige, velskrevne, kritiske, men selvfølgelig kortfattede præsentationer af de forskellige undergenrer og forfatterskaber, men meget nyttige, når man skal have et overblik over den vildtvoksende kriminallitteratur". Morten Bagger, Bogmagasinet "Øjeblikkets boom for kriminallitteraturen betyder også, at der er kommet et marked for gedigne bøger om genren.. Tæt på at være en dækkende gennemgang eller i al fald et godt overblik... Flotte illustrationer, der er med til at gøre bogen appetitlig og tillokkende." Anton Koch-Nielsen, litteraturmagasinet STANDART »Et godt bud på en kvalitetsvurdering af den danske krimi... rigt illustreret, i stort format og er på sin egen måde én lang anbefaling af læsestof til den brede læserskare, der elsker at bade i blod, mord, korruption og nødtørftigt medfølende kriminelle.«- Kim Toft Hansen, kulturkapellet.dk »En glimrende gennemgang af både historie og genrer inden for krimien i Danmark.« Bogmarkedet »Herlig læsning og god gennemgang af den danske krimi.«- Lone Hansen, krimisiden.blogspot.com »Et indbydende og letlæst værk om den danske krimihistorie fra de seneste 50 år med såvel historie som aktualitet i analyser og fremstilling.« Torben Wendelboe, lektørudtalelse, Dansk BiblioteksCenter »Et must for alle krimi-fans... interessant og uhyre informativt værk... flot farverigt udstyr og letlæselige kommentarer til udviklingen i den danske kriminalroman« Finn Hansen, tidsskriftet Krimi-Cirklen »Der vil kunne udvælges bestemte passager og forfatterportrætter i forbindelse med undervisning, som passende kan ledsage udvalgte tekster som præsentation af krimigenren. Bogen går i dybden uden at være for stor en mundfuld.« Jakob Høgh Sørensen, Skolebiblioteket

Vi lever i en virkelighed, der forekommer mere og uvirkelig. Derfor er vi trætte af at læse historier om personer, der ikke findes. Vi længes efter at læse noget virkeligt og sandt.