Søgeresultater: 67

Da C.F. Tietgen i midten af 1800-tallet grundlagde De Danske Sukkerfabrikker og De Danske Spritfabrikker, havde han næppe nogen anelse om, at de to selskaber godt 100 år senere skulle blive en del af Danmarks største industrifusion.



I "Kemi og købmandskab" fortæller journalist Jan Cortzen historien om fusionen, der skabte Danisco A/S. Jan Cortzen (f. 1935) er uddannet journalist og var fra 1978-1996 chefredaktør på Børsen. Han er forfatter til flere bøger – blandt andet biografier om Mærsk McKinney Møller og Godtfred Kirk Johansen. Jan Cortzen er far til grafisk designer og tv-vært, Ane Cortzen, og journalist og forfatter, Mads Brügger.

Historiker Aage Trommers doktorafhandling om jernbanesabotagens militære betydning under 2.verdenskrig i Danmark.

Den 5. maj 1945 om morgenen, mens beboerne på Møn langsomt vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en synkefærdig flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Ombord var 345 fanger fra kz-lejren Stutthof, og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse.

SKIBET FRA HELVEDE er den bemærkelsesværdige historie om, hvordan Anden Verdenskrigs rædsler drev i land i et lille dansk øsamfund og satte befrielsesfesten på pause. For mønboerne - med en gruppe modstandsfolk, lokale læger og Dansk Røde Kors-medlemmer i spidsen - satte deres eget liv på spil og kastede sig ind i arbejdet med at hjælpe de udsultede, syge og døende kz-fanger.

SKIBET FRA HELVEDE er en fortælling om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed - og en historie om at blive reddet fra rædsler og skulle slå sig ned i et nyt og fremmed land.

I år 1775 tilføjede den skotske universitetsunderviser James Watt et ekstra kammer til en allerede eksisterende dampmaskine. Dermed skabte han et maskinmonster, som verden aldrig nogensinde havde set mage til, og drev – uden at vide det – mennesket ind i opfindelsernes tidsalder. I løbet af det næste århundrede skød dampende fabrikker op overalt, og kloden blev sporlagt fra Sibirien til Afrika. Men revolutionen standsede ikke her. Snart kunne europæerne og amerikanerne nå hinanden med lydens hast gennem telegraf og telefon, og visionære ingeniører begyndte at udfordre naturens kræfter med det nye byggemateriale stål. De skabte broer over brede slugter og stræbte mod himlen med bygninger, der næsten nåede skyerne. Og knap 200 år efter James Watts opfindelse havde mennesket sendt raketter ud af atmosfæren og var begyndt at udforske andre planeter end vores egen. Naturens kræfter var blevet tæmmet. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Københavns Lufthavn, der blev grundlagt i 1925 på en græsmark i Tårnby kommune på Amager, er en af verdens ældste lufthavne. "Til vejrs", der blev udgivet i forbindelse med 75-års jubilæet i år 2000, beskriver dens spændende historie og kommer blandt andet omkring tiden under besættelsen, hvor lufthavnen nær var blevet tæppebombet af allierede bombefly få uger før kapitulationen, de larmende jetpassagerfly i 1960‘erne og overgangen fra statsejet virksomhed til aktieselskab i 1990. Jan Cortzen (f. 1935) er uddannet journalist og var fra 1978-1996 chefredaktør på Børsen. Han er forfatter til flere bøger – blandt andet biografier om Mærsk McKinney Møller og Godtfred Kirk Johansen. Jan Cortzen er far til grafisk designer og tv-vært, Ane Cortzen, og journalist og forfatter, Mads Brügger.

For 100 år siden var hest og vogn endnu det mest udbredte køretøj, og jernbanen var udset til at blive fremtidens transportmiddel. Men unge motorentusiaster så en mulighed i at motorisere datidens kollektive trafik på vejene: dagvognene. Upåvirket af de første automobilers ringe tekniske formåen, konstant politisk modvilje og evindelige kampe om retten til at udføre deres erhverv skabte et jævnt og stolt korps af pionérer den rutebil, vi kender i dag. Rutebilen er blevet en hjørnesten i dansk infrastruktur, alt imens den traditionelle rutebilmand, der for egen regning og risiko skabte det, som de fleste i dag betragter som et naturligt velfærdsgode, må lade pladsen til fordel for multinationale transportkoncerner. Dermed forsvinder et stykke eventyrligt dansk erhvervshistorie. DANSK RUTEBILHISTORIE er et væsentligt kapitel i Danmarkshistorien. Journalist Allan Vendeldorf beskriver med indlevelse og sans for det politiske spil en branches og et samfunds udvikling i med- og modgang. Fra dengang til nu. Bogen er rigt illustreret med mængde samtidige fotos, hvoraf en del er unikke.

Bogen kan anvendes både som opslagsbog og som en turguide rundt i det danske landskab, idet der er en udførlig kørselsvejledning til alle de fyr, der kan besøges. Bogen indeholder en oversigt over samtlige danske fyrtårne og mindre fyr. Den belyser desuden grundigt det danske Fyr- og Farvandsvæsens udvikling siden dets start i sommeren 1560 og giver en detaljeret beskrivelse af hvert af de 170 fyr, der er værd at besøge. Yderligere omtales 60 nedlagte fyr. Herudover berettes grundigt historien om vore 25 udfasede fyrskibe, og ikke mindst, hvad der siden blev af dem. Et kapitel fortæller desuden om de 50 forsynings- og inspektionsfartøjer, som Farvandsvæsenet og dets forgængere har anvendt siden 1845 i sit arbejde herhjemme og på Grønland.

Danmark har haft postvæsen siden 1624, men fik først i 1860 landpostordning i begrænset omfang. Stationsforstanderen i Holte kæmpede for fuld omdeling i sit landdistrikt, og efterhånden blev der oprettet landpostruter over hele landet. De første landpostbude travede af sted i alskens vejr. Derefter blev cyklerne langsomt udbredt, og fra 1960 kom bilerne i brug. Strabadserne kunne opvejes af naturoplevelser, skiftende årstider, menneskelige oplevelser omkring kaffen og håndsrækninger til folk. Landpostbudene er også populære i dag. De har mindre tid til kaffen, men har til hver en tid bragt opmuntring. En både diskret og medlevende folketype har skabt et stykke danmarkshistorie Denne bogs forfatter og bidragydere fortæller personlige minder og nedskrevne overleverede historier. Enkelte beretninger fortælles af personerne selv. Bogen bringer en postmesters historie og slutter med et landpostbuds beretning om hverdagen nu sammenlignet med før. Post & Tele Museum i København har bistået med historier og billeder fra hele landet.

Middelalderens præster og biskopper opfordrede til askese og mådehold. Men de nordiske befolkninger drak masser af øl, vin og brændevin. Til hverdag fik både mænd, kvinder og børn tyndt øl som ernæringskilde og alternativ til urent vand. Til fest gik store drikkeskåle og særlige drikkehorn gildesalen rundt. Her skålede konger og stormænd med slægtninge og undersåtter, mens de etablerede og cementerede indbyrdes sociale hierarkier, alliancer, ven- og fjendskaber. I Drikkekultur i middelalderen undersøger historikere, arkæologer og filologer de sociale og kulturelle betydninger af alkoholkonsumering i perioden 1200-1500 med udblik til tiden før og efter. Forfatterne behandler blandt andet nordisk mytologi, handel, religion, politik, lovgivning, materialitet og etniske stereotyper og viser, hvordan man ikke kun drak for at slukke tørsten eller blive fuld. Alkoholiske drikke var en social hjørnesten i datidens samfund.

Toilettet, telefonen, pengene og bogtrykkerkunsten. Teknologiens 50 største og vigtigste opfindelser er på én gang både ekstraordinære, dagligdags og uovertrufne. Og det er ikke tilfældigt, for de største opfindelser har alle haft gennemgribende betydning for os mennesker og vores samfund: Civilisationen begyndte med ploven og ølbrygningen, opfindelsen af krudtet ændrede verdens gang for altid, mens telegrafens, fjernsynets, radioens og computerens langt nyere historier viser, hvordan verden er blevet både større og mindre. Allerede papiret og bogtrykkerkunsten medførte radikale ændringer i vores måder at interagere og kommunikere på, og de er nu igen under hastig forandring. 50 opfindelser - højdepunkter i teknologien er en teknologiens udviklingshistorie fortalt i en række gode historier af syv forskere, der viser, hvordan opfindelser ofte bliver til som små forbedringer og udviklinger. Vægten er derfor lagt på opfindelsernes historiske forudsætninger, deres betydninger og konsekvenser. Bogen er 3. bind i serien 50 højdepunkter, der er forlagets forskningsbaserede serie om de væsentligste og mest markante højdepunkter inden for en række fagområder. Hvad er verdens største opfindelse? Sammen med Jyllands-Posten kårer vi i øjeblikket den opfindelse, som har haft størst indflydelse på os og vores samfund. Kig ind på jp.dk/50 opfindelser, hvor du kan læse om alle 50 opfindelser, se billeder fra bogen og finde interviews og artikler om højdepunkterne.

For første gang fortælles hele historien om storhed og fald i en af de største danske virksomheder gennem tiden. Østasiatisk Kompagni blev stiftet i 1897 af etatsråd H.N. Andersen, som havde et stort netværk i Asien og en vision om at opbygge infrastruktur og produktion. I løbet af de næste 100 år kom aktiviteterne til at omfatte handel, industri og søtransport over hele verden.

Historien om ØK er et stykke dansk erhvervshistorie om en virksomhed, der fra starten var tænkt stort og internationalt. I det 20. århundredes første halvdel prægede ØK Danmarkshistorien, selvom dansk og international økonomi i perioden blev stadig mere tillukket og protektionistisk. I 1970 var ØK Nordens største virksomhed målt på omsætning, men da globaliseringen tog fart, mistede ØK sin livskraft. I 2015 blev ØK endeligt afviklet som selskabsnavn.
Martin Jes-Iversen (f. 1972) er lektor i økonomisk historie på Copenhagen Business School og forfatter til en række erhvervshistoriske bøger om bl.a. GN Store Nord og Finansiel Stabilitet.

Danskerne på Titanic følger de 14 danskere, der var med om bord, da det legendariske gigantskib bragede ind i et isbjerg på sin jomfrurejse i 1912. De drømte alle om eventyr og om at begynde et nyt liv i USA, men kun to af dem overlevede de vanvittige timer, der udspillede sig på det iskolde Atlanterhav en stjerneklar aprilnat. Resten gik til bunds med skibet.