Søgeresultater: 58

Den såkaldte 'djøfisering' er fejet gennem arbejdslivet de seneste år. Vores indsats skal kunne måles og vejes, og resultaterne gøres op, for at det tæller. Rationalet er, at vi således bliver mere effektive og produktive – men bliver vi nødvendigvis det, når vi tæller alt? Og hvilke konsekvenser har målstyring og standardisering for den enkelte medarbejder, for samarbejdsrelationer og organisationer som helhed? Bruger vi ressourcerne forkert, når vi forsøger at sætte enhver slags arbejde på en formel – og er det tid til, at produktivitet og værdi i arbejdslivet gentænkes og gøres op i andet end målbare enheder? Denne bog undersøger målstyring og standardisering i arbejdslivet og belyser både muligheder og mangler. Med et kritisk perspektiv på ’målstyringens herredømme’ er bogen et oplæg til debat om den udvikling, der påvirker arbejdslivet for hundredtusindvis af danskere. Samtidig introducerer forfatterne alternative måder til at organisere arbejdet på og sikre tilfredsstillende resultater.

VI VAR STÆRKE ENGANG. VI ER NØDT TIL AT BLIVE STÆRKE IGEN! Vi er blevet mobile, globale og veluddannede. Men vi er alligevel endt som moderne slaver. Slaver af tiden, vores følelser og af at søge meningen i et (arbejds-)liv, der hele tiden er på vej videre. Vi kan ikke genskabe fortidens faste rammer, lige så lidt som vi kan ændre særlig mange af de vilkår, der former vores liv. Men med en indsats er det muligt at generobre den styrke, der skal til for ikke at bukke under for pres. Det er muligt at genfinde den værdighed og storhed, som bør være ethvert menneskes ret. Vi kan vælge at blive mere professionelle, lade følelserne blive hjemme og lade være med at søge livets mening, kærlighed og sikkerhed på arbejdspladsen. Og undgå at knytte os stærkt til virksomheden, lederen eller teamet – efter en naiv devise: Hvis jeg giver alt, får jeg nok det hele igen. Vi kan finde råstyrken indeni, hvor vi selv er herre over vores følelser og ikke omvendt. Hvor vi lever efter egne valgte dyder, så vi bliver stærkere i fællesskabet. Og hvor vi ved, at vi ikke vælter, så snart modvinden kommer. For den vil komme!

Enhver samtale er en form for jazz. Det foregår på et sprog, som alle forstår. Den ene siger noget, som får den anden til at reagere, som igen får andre til at reagere med nye bidrag til samtalen. Og selvom emnet ligger fast, kan man sagtens ende et andet sted, få en ny åbenbaring og glemme tiden. Det er en kreativ proces, hvor man balancerer viden, initiativ, samarbejde, modstand, provokation – samtale er improvisation!

Når man i jazzen improviserer, gør man det med praktiske regler og teknikker, der ofte er tillært i et mesterlære forløb. Disse værktøjer kan læres og overføres til vores daglige liv på arbejdspladsen og der hjemme.

Drømmer du også om at få tid til det, der er vigtigt? Mere tid til familien eller dine interesser, tid til at holde fri i en periode eller til at starte dit eget? Det kan godt lade sig gøre. Nanna Hyldgaard Hansen har skiftet afbrydelser ud med koncentration og sit overarbejde ud med en kort arbejdsuge. Sammen med sin familie lever hun nu et liv, der er langt mere bæredygtigt. De har skruet ned for forbrug, affald og klimabelastning og i stedet fået ro og overskud: ”Jeg får tit spørgsmålet, om vi ikke mangler noget i vores nye livsstil – om der ikke er noget luksus, jeg savner? Men jeg svarer ærligt nej. Mit liv føles rigere end nogensinde før. Jeg er nemlig blevet rig på tid.” Mød også flowforskeren, klimarådgiveren og stresseksperten, som alle ved, hvad der skal til for at opnå et liv i balance. Læs om virksomheden, der har indført en 4-dages arbejdsuge til gavn for både trivsel og indtjening. Og få gode råd af en lang række andre mennesker, der på forskellig vis er blevet rige på tid.

Ingen professioner kan beskyldes for at være humorforladte. Vi griner bare af forskellige ting . – sådan skriver Karen-Marie Lillelund i sin nye bog Humor på arbejde – Du bestemmer selv, hvor sjovt det skal være. Karen-Marie vil bringe humor ind på arbejdspladserne, for vi trænger til det.   Karen-Marie har været i praktik i en lang række forskellige job: hos skattevæsenet, i en bank, i en butik, på en skole, på et hospital … Læs hendes underholdende og lærerige bog om praktikopholdene, om hvordan vi får humor på arbejde, om hverdagsgrin, sækkestole, latterklubber, børnerim, vitawrap – og om, hvordan ens indstilling til arbejdslivet kan gøre en forskel.   Karen-Marie kommer bl.a. med sine bud på, hvorfor vittigheder ikke er et godt sted at starte, hvor vigtigt det er at skifte perspektiv en gang imellem, hvorfor latter er lig med læring. Hun skriver om, at ingeniører tit er sjovere end deres rygte, hvorfor grøn ikke altid er en god vægfarve, ligesom man her i bogen kan finde forklaringen på, hvorfor bedstemødre har store numser. Bogen kommer altså vidt omkring i emnet arbejdshumor, men giver samtidig nogle meget seriøse og brugbare bud på, hvordan vi bringer arbejdsglæde, tilhørsforhold, kollegaskab og engagement tilbage til de danske arbejdspladser.

Kapitler i bogen:

• Lær af dem, der kan
• Det skal være sjovt at være her
• Et lattermildt miljø
• Hvor sjovt må det være
• Den, der kun ta’r sjov for sjov
• Kickstart eller kolde afvaskninger
• Hvem tør kaste den første sten?
• Hvad gør en sjov virksomhed?
• Bo bedre, hyggeligt eller måske sjovt
• Når virksomheden har humor
• Uddannelse med fokus på humor
• Hvad gør en sjov medarbejder?
• Hvad skal vi lege?
• Motion er også sjovt
• Hvornår begynder det sjove?

Børsen skrev:  Det er en sjov bog. Det er en let bog. Det er en velskrevet bog. Det er en velillustreret bog.

Lyt til interview med Karen-Marie Lillelund i Rundt om bøger på JP Radio.

Hvis du famler efter svaret, har du en udfordring. Som alt for mange andre lader du tilfældigheder afgøre din fremtid, og chancen for at du udretter noget og bliver lykkelig undervejs er mindre, end du fortjener. Livet er nemlig ikke en generalprøve.

Stephen Bruyant-Langer har som en af Danmarks førende headhuntere mødt og rådgivet tusindvis af ambitiøse og succesfulde mennesker. I Din næste karriere giver han dig redskaberne til at blive din karrieres dirigent. Han hjælper dig med at lave ’Din personlige forretningsplan’ – et værktøj, han har udviklet og perfektioneret i samarbejde med danske topledere. Planen vil sikre, at du skaber resultater for dig selv og andre, mens du holder fast i dine langsigtede ambitioner og drømme.

Undervejs inviterer Stephen Bruyant-Langer læseren indenfor i en branche, som er omgivet af mange myter. Han bruger sine daglige erfaringer til at klæde dig på til at finde, søge og få det helt rigtige job.

"... seks stjerner ud af seks mulige og en varm anbefaling herfra"
- Børsen

Livet som selvstændig kan være barske løjer – især i en enkeltmandsvirksomhed, hvor chefen ikke har styr på noget som helst. Ineffektive teambuildingkurser, problemer med ulovligt fravær, hårde lønsamtaler og en julefrokost, der kører af sporet. Intet bliver glemt, og ingen bliver sparet, når forfatter Lars Henriksen med stor selvironi fortæller om sit liv som ejer af en enkeltmandsvirksomhed. I en række nedslag fra dagligdagen stikker han til det kontrollerede liv som lønslave, han har forladt, men klager lige så meget over de mange urimeligheder ved nu at være alene om det hele. Teksterne er et udvalg fra den føljeton, Lars Henriksen skriver på de sociale medier under overskriften #livetienkeltmandsvirksomheden. Bogen er en latterindsprøjtning, men også et eksempel til skræk og advarsel for alle selvstændige og dem, der overvejer at blive det. “Du ender jo med at få den chef, du fortjener,” udtaler Lars Henriksen med bæven i stemmen. Om forfatter Lars Henriksen er uddannet journalist og har udgivet syv bøger. Siden 2019 har han drevet enkeltmandsvirksomheden livssporet.dk, hvor han skriver folks livshistorie. Sideløbende har han skrevet indlæg på de sociale medier under #livetienkeltmandsvirksomheden om de mange trængsler, han møder – og om sin chef, der bestemmer alt for meget og har styr på alt for lidt. E-bogen er lavet i fixed format

Glæde og succes hænger uløseligt sammen for den moderne arbejdsplads. Når vi er glade, er vi mest effektive, mest kreative, mindre syge, ja, vi lever endda længere. Vi er bedst når vi er glade giver dig i denne nye, reviderede udgave stadig indblik i, hvordan glæde og positiv energi opstår, og hvordan du får den til at smitte.

Mikael Kamber giver eksempler fra succesrige virksomheder og organisationer, fra sin egen løbebane og ikke mindst fra forskningen i menneskers adfærd.

Du får blandt andet indsigt i, hvorfor der skal mindst tre positive udsagn til at opveje ét negativt, hvorfor mennesker og organisationer har et dybt behov for mening, og hvorfor balancen mellem ja, nej og måske spiller en afgørende rolle i ledelse.

Bogen er fuld af aha-oplevelser og giver en række meget anvendelige huskeregler og praktiske værktøjer. Bogen giver inspiration til ledere og medarbejdere i alle typer virksomheder og organisationer. Som læser får du samtidigt viden om, hvordan glæden opstår i vores personlige liv.

KONTORKOMA er en tankevækkende fortælling om det moderne arbejdsliv og en lettilgængelig håndbog i, hvordan du værner om din hjerne og udnytter dine evner bedst muligt i en støjende verden.

Når vi fordyber os i arbejdet, lukker vi op for vores allerfineste tænkning - og vi bliver i stand til at levere kvalitet og arbejde effektivt.

Men fordybelsen er truet i en verden, hvor storrumskontorer og digital tilgængelighed kendetegner de fleste arbejdspladser. Resultatet er KONTORKOMA. En tilstand, hvor hjernens tænkekraft er nedsat på grund af støj og forstyrrelser. Ironisk nok er det de funktioner, vi er allermest afhængige af i arbejdet, som hjernen først lukker ned for: Vi får svært ved at koncentrere os og være kreative - og vi bliver stressede.

Heldigvis er der gode nyheder: Fordybelse er ikke så svært endda. Det kræver hverken mindfulness-instruktører eller fuld tilbagetrækning til de dybe svenske skove. Denne bog giver dig opskriften på fordybelse i arbejdslivet.

Hvordan er det med personligheden? Betyder den overhovedet noget for det at få stress? Eller har den en lille finger med i spillet? Nogle reagerer hurtigt og stærkt på bestemte typer af pres, mens andre ikke lader sig påvirke af selvsamme. Alle vil dog have en grænse for, hvornår pres fører til stress, men det er meget forskelligt, hvornår hver enkelt bukker under. Forandringer synes at være kommet for at blive og det i et tiltagende tempo. Med dette moderne arbejdsvilkår in mente er det gavnligt, hvis ikke direkte nødvendigt, at lære egne grænser at kende. Lære at sige fra i tide og justere på ressourcer, tid og deadlines, så det er muligt at klare jobbet uden at give køb på personlig eller faglig integritet. De fleste vilkår kan justeres og ens egen tilgang til dem ligeså – enhver er forpligtet til at påtage sig dette ansvar. Ingen bør finde sig i det urimelige, men i stedet søge det rimelige. Og nok så vigtigt bør det på arbejdspladsen foregå i dialog mellem ledere og medarbejdere, så der kan reageres i tide – før kollapset sker.

I sin bog STRESS - med undertitlen Grib chancen for et bedre arbejds(liv), der netop nu kommer på gaden i andet oplæg i år, viser leder af Center for Stress Thomas Milsted konkret og seriøst, hvordan stress kan håndteres på arbejdspladsen - før det er for sent.

Guiden Brænd igennem er skrevet for at give personer med talent, sociale færdigheder og faglige kompetencer mulighed for at vise deres personlige varedeklaration til andre, der derefter kan beslutte, om de vil drage nytte af den. Talent vil frem, men uden de rigtige værktøjer og den rette timing kan det være svært i den globale landsby, hvor trængslen på markedspladsen bliver større og større. Vores forudsætninger er ved at være så ens, at det, der adskiller os mest, er vores personlighed. I fremtiden vil netop personligheden ofte spille en vigtigere rolle end de faglige kompetencer. I hvert fald hvis vi hører til den gruppe, der har besluttet sig for at gøre lederkarriere. Guiden er en sammenfattet og opdateret udgave af Personlig branding, der udkom på Børsens Forlag i 2004. Den handler om, hvordan personer med karriereambitioner kan indfri dem professionelt ved at anvende personlig branding. Som sådan er der et strategisk fokus, men det er hverken bogens eller forfatterens udgangspunkt, at man kommer længst ved at agere strategisk over for alle mennesker til enhver tid.