Søgeresultater: 44

Uanset hvor meget en virksomhed anstrenger sig, kan fejl ikke undgås. I øvrigt er det også de færreste kunder, der forventer, at virksomheder aldrig begår fejl. De forventer til gengæld, at når fejl sker, så gør virksomheden alt, hvad den kan for at rette fejlen.

Men mange virksomheder ignorerer både fejl og utilfredse kunder – selv om der er gode muligheder, hvis man indtænker fejl og utilfredse kunder i sin strategi.

Her peger forfatterne på fem interessante potentialer, som er forbundet med den gode klagehåndtering:

• Kundetilfredshed: God klagehåndtering kan gøre den utilfredse kunde til virksomhedens mest tilfredse og loyale kunde.
• Markedsføring: Utilfredse kunder kan gøres til ambassadører, der anbefaler virksomheden til andre.
• Effektivitet: Ved at arbejde systematisk med fejl opnås indsigt i årsagerne til fejlene, som derefter kan rettes.
• Innovation: Udækkede kundebehov kan skabe ideer til nye og bedre ydelser eller produkter.
• Medarbejdertilfredshed: Det er mere tilfredsstillende at gøre en utilfreds kunde god igen og tage ansvar end at at ignorere utilfredse kunder.

Redigeret af Vibeke Asmussen Frank og Helle Vibeke Dahl Hvad er forbindelserne mellem kriminalitet og illegale rusmidler? Umiddelbart tror vi, at de er oplagte: Stofferne er ulovlige, fordi de er farlige. Når man er afhængig af fx heroin, fører forbruget til berigelseskriminalitet. Og de mange penge, som er involveret i salg af illegale stoffer, fører til organiseret kriminalitet. Men den samfundsmæssige kriminalisering af rusmidler som heroin, kokain og cannabis er ikke blot udtryk for en logik, de forholder sig til visse rusmidlers sundhedsmæssige skadevirkninger. Kriminaliseringen er også et udtryk for både politiske og samfundsmoralske standpunkter, der har ændret sig meget over tid, og som har foranlediget en række offentlige tiltag over for rusmiddelproblematikker. Det drejer sig både om kontrolindsatser, men også om forebyggende og behandlingsindsatser. Kriminaliseringen skaber dermed også kategorier som narkoman, stofmisbruger, bagmand, pusher, behandlingstrængende og kriminel. Kategorier, der skaber identiteter, som kan være belastende for den enkelte og svære at slippe af med igen. I "Kriminalitet og illegale rusmidler" gennemgår forfatterne både teoretiske, politiske og historiske perspektiver på de komplekse relationer mellem kriminalitet og rusmidler. Bogen viser, at kriminalisering af rusmidler har både tilsigtede og utilsigtede samfundsmæssige konsekvenser.

Hvad er ligheden mellem moderne familier og ledelse af medarbejdere? Peter Langdal tager udgangspunkt i sin egen familie, sit arbejde som meddirektør for Betty Nansen Teatret og sine mange opgaver for teatre i Norden, når han sammenstiller familier og ledelse.

Udfordringerne på en arbejdsplads er ofte de samme som i en familie. Peter Langdal taler om den sammenbragte familie som en virksomhedsform, der er opstået ud af kriser og nødvendighed. Med stor forandringsvilje er den slags familier ikke blot rustet til at rumme opbrud og omskiftelighed – de bringer også det bedste frem i deres medlemmer. Samme evne har endnu ikke vundet indpas i vores virksomhedskultur, men med Familien som inspiration kommer vi godt på vej.

Bogen er en del af High Performance-serien

Store, tunge organisationer, der tror, de kan det hele selv, hører fortiden til. Der er opstået en ny type netværksorganisationer og -medarbejdere, som rækker udad frem for at bureaukratisere indad. De får hjælp fra alle, også dem uden for det nære netværk og uden for organisationen.

Tag f.eks. Quirky, der har udviklet 427 husholdningsprodukter sammen med 759.000 mennesker. Eller danske Airtame, der har fået syv millioner kr. i startkapital fra deres første 12.368 brugere.

I bogen får vi indblik i, hvordan vi kan blive bedre videnarbejdere ved at hente hjælp udefra. Og hvordan vi på den måde kan styrke vores organisationer, ligesom Procter & Gamble, General Electric og mange andre.

Bogen er en del af High Performance-serien. Det er korte og præcise bøger, og seriens omdrejningspunkt er menneskers udfoldelse og præstation med fokus på ledelse, motivation og viljen til at gøre sig umage.
 

"Det nye lederskab udspringer af det vilkår, at lederen først virkelig kan være leder, når han forstår sig på at være menneske. Lederen kan ikke længere stille de menneskelige hensyn fra sig, hverken dem han skylder andre, eller dem, han skylder sig selv. Lederen må være den første humanist blandt humanister, fordi samfundsudviklingen i højere og højere grad afhænger af ham - om han vil det eller ej."

Således definerer filosoffen Ole Fogh Kirkeby udfordringen i det, han kalder Det nye lederskab.

Han opsøger i bogen vores vestlige kulturelle og filosofiske baggrund og henter inspiration i kunstens verden for at præsentere læseren for det, der kræves af den leder, der vil tage sin opgave alvorligt. Det handler om at finde ind til den komplicerede og krævende rolle, han skal udfylde i den moderne organisation. For at udfylde rollen - og gøre det godt - må lederen til stadighed reflektere over sin egen praksis og over sit eget liv.

Det nye lederskab sætter refleksionen og fordybelsen i gang. Den beskriver lederskabets karakter og giver samtidig konkrete eksempler og anvisninger på, hvad lederen skal gøre for at løse sin opgave. Gennem aktuelle cases oplever læseren, hvordan kunsten kan gavne og berige lederskabet og udvide lederens indsigt i sin egen praksis.

Ole Fogh Kirkeby er filosof, dr.phil. og professor ved CBS. Han er en af landets mest efterspurgte foredragsholdere inden for ledelsesfilosofi og har skrevet en lang række bøger i krydsfeltet mellem ledelsesteori og filosofi.

"Det kræver præcision og det kræver mod at skrive sådan. Ole Fogh Kirkeby kan mønstre begge dele."
- Børsen

Hvad er dine vigtigste
karakterstyrker? Ledelsesrådgiver og tidligere medlem af Slædepatruljen Sirius,
Asger Fredslund, sætter med Styrk Styrkerne fokus på karakterstyrker og
på modet til at turde sætte dem i spil og dermed blive et både gladere menneske
og en langt mere værdifuld medarbejder. Med specifikke øvelser, oversigter og
illustrationer giver Styrk Styrkerne konkrete redskaber til, hvordan man
identificerer og arbejder med sine egne karakterstyrker og finder sin indre
motivation. Asger Fredslund inddrager fascinerende og rammende eksempler fra
sin tid i Slædepatruljen Sirius, hvorfra han blandt andet har udviklet
konceptet ’at gå i hytte’, et sted, hvor man er ude af driften, væk fra
travlheden og har ro til at reflektere og finde den rigtige retning – på jobbet
og i livet generelt.

Nana Wad går til vinen med højt humør, stor passion og en befriende usnobbet holdning og giver læseren en indføring i druernes og vinens verden.

Bogen introducerer pædagogisk vinbegreber og regler og fører dig sikkert gennem vin-vokabulariets kringelkroge. Få metoder til, hvordan du skal smage på vinen, forstå det du smager og huske det, du godt kan lide.

VIN gør op med en masse myter og giver dig svar på, om du må servere rødvin til fisk, om det er fedt at være sprød, når man er en hvidvin og hvorfor det ikke er tøset at drikke hverken rosé eller bobler.

Til alle tider har mennesker været svage over for æstetiske virkemidler, som ad hemmelige veje fanger, fortryller og fastholder opmærksomheden.
Størrelse og farve, form og rytme påvirker lysten til at sige Ja og Nej.

Æstetisk ledelse undersøger, hvordan organisationer bruger æstetiske virkemidler - og uundgåeligt gør det. Organisationer bruger nemlig ikke kun viden og værdier, når de træffer beslutninger. De bruger også æstetiske virkemidler.
Bogen indeholder kapitler om organisationers image, retorik, fortællinger, design, reklame og arkitektur.

Denne bog handler om den danske svinesektor, der i dag som verdens største eksportør af svinekød henter mange milliarder eksportkroner hjem til Danmark. Hvordan blev den til, og hvem var frontløberne? Det er en bog om magtkampe, fusionsbølger, politisk lobbyisme på højeste plan, genetik, moderne svinefarme og gammeldags landmandskab.

Andelsledelse har været en succes for en lang række virksomheder og har gjort slagterierne til den store internationale succes som de er i dag.
 

Bogen er en del af Den danske ledelseskanon.

Arianna Huffington er kendt for at have grundlagt og opbygget internetmediet Huffington Post, som hun nu er bestyrelsesformand for. Men i 2007 kollapsede hun og faldt om derhjemme på grund af overanstrengelse. Denne dramatiske hændelse fik hende til at stoppe op, genoverveje formålet med sin tilværelse – og skrive en bog om sine nye erkendelser.

At leve – Arianna Huffingtons metode til succes: trivsel, visdom, forundring og gavmildhed (amerikansk: Thrive) er resultatet. Bogen har gået sin sejrsgang over hele den engelsksprogede verden, hvor den ved udgivelsen lå på bestsellerlisterne hos samtlige medier og boghandlere i månedsvis.

Arianna Huffington, som er blevet kaldt en af verdens mest indflydelsesrige kvinder, blev af sit kollaps tvunget til at stoppe op – og erkendte, at hun ikke kunne fortsætte ad hverken samme spor eller i samme gear. Hun skriver selv, at den meget personlige bog handler om ”hvordan jeg på den hårde måde lærte at træde et skridt tilbage og undlade at være så fanget af mit travle liv, at jeg helt gik glip af selve livets mysterium.”

Huffington gør i processen op med, at succes og penge er de eneste mål i livet. Mål, som hun tidligere styrede efter og vurderede højt. Hun kommer frem til fire nye pejlemærker: trivsel, visdom, forundring og gavmildhed. Og Arianna Huffington er en kvinde, der går all in. Hun ændrer sit liv.

Bogen indeholder en lang række fine eksempler og fortællinger, der viser, hvordan Huffington og andre håndterer at forny pejlemærker og finde nye metoder og mål i livet – ligesom hun griber tilbage til de græske filosoffer (og sin græske baggrund) for at finde måder at efterleve de nye værdier på.

Når man placerer professor Steen Hildebrandt og bestyrelsesformand Michael Christiansen i samme lokale, falder talen hurtigt på ledelse og lederskab. De har begge markante meninger om emnet samt mangeårige erfaringer – og derfor står de nu sammen bag bogen Lederskab til tiden.

Det er i Lederskab til tiden, Michael Christiansen tager bladet fra munden og siger sin mening om ledelse i det offentlige i et skarpt opgør med New Public Management. Han mener, at vi skal frisætte det offentlige: ”Vi skal have et dygtigt finansministerium, der kan tage vare på helheden. Når de blander sig i virksomhedsdrift, mangler de erfaring og indsigt”. Og det er i denne bog, Steen Hildebrandt fortæller åbent om den ledelsesresistens, som plager universitetsverdenen, selv når den beskæftiger sig med ledelse som fag: ”Fordi vi var kyndige, kunne vi punktere ethvert forsøg på at være seriøse omkring det ledelsesmæssige i praksis”.

I Lederskab til tiden falder et ord som ”pligt” i øjnene, ligesom Michael Christiansen og Steen Hildebrandt ikke er blege for at bruge ord som ”nødvendighed” og ”magt”. De fortæller åbenhjertigt om deres eget liv med ledelse – fra den første ledelse, der mødte dem i skolen, til den professionelle topledelse i store virksomheder, som de begge er en del af i dag. De behandler lederskab personligt, indefra og udefra.

Langsigtethed i ledelse er vigtigt, mener begge, og berører emnet fra mange forskellige vinkler, men erkender også, at ”nogle virksomheder er dømt til at dø.”, som Hildebrandt formulerer det. Og om DONG-sagen mener Michael Christiansen: ”Jeg er ikke imod opsplitning, men jeg er imod den opsplitning, der alene sker på grundlag af kortsigtet økonomisk tænkning og uden langsigtede perspektiver.”

De taler om, hvordan en god forretningsmand ikke nødvendigvis er en god leder. Om ungdommelig kapitalisme. Om menneskelige forbilleder. Om autoritet. Om tid. Om ensomhed.
 

Øl, hash og Bacardi Breezers - til folkeskolefester, i fredagsbarer og på ferier til Sunny Beach. Unge danskere har et rekordhøjt forbrug af rusmidler, og til trods for dyrt anlagte oplysningskampagner overskrider mange teenagere hver weekend de vejledende grænser for antallet af genstande. Hvordan får man de unge i tale? Og hvordan får man dem til at ændre adfærd og handle mere ansvarligt? Unge, rusmidler og sociale netværk tager udgangspunkt i, at rusmidler på godt og ondt er en betydningsfuld del af de sociale sammenhænge, unge mennesker indgår i, og leverer dermed et godt grundlag for rådgivning af unge. På baggrund af interviews, deltagerobservationer og spørgeskemaer kortlægger bogens artikler det komplekse sociale spil omkring brugen af rusmidler. Undersøgelserne viser, at unge bruger deres fest- og drikkepraksis til at iscenesætte et tilhørsforhold til bestemte vennegrupper og værdier - og lægge afstand til andre. Bogen fokuserer desuden på emner som børn og forældres forhandlinger af regler vedrørende alkohol, den sociale dynamik i misbrugsramte familier og betydningen af rusmiddelguiders sprogbrug. Unge, rusmidler og sociale netværk samler den nyeste viden fra Aarhus Universitets Center for Rusmiddelforskning. Målet er ikke at give handlingsanvisninger og anbefalinger men at skabe indsigt i de unges - og forældrenes - overvejelser og erfaringer. Bogen vil derfor være værdifuld læsning for både socialarbejdere, undervisere og interesserede forskere.