Søgeresultater: 8

VI VAR STÆRKE ENGANG. VI ER NØDT TIL AT BLIVE STÆRKE IGEN! Vi er blevet mobile, globale og veluddannede. Men vi er alligevel endt som moderne slaver. Slaver af tiden, vores følelser og af at søge meningen i et (arbejds-)liv, der hele tiden er på vej videre. Vi kan ikke genskabe fortidens faste rammer, lige så lidt som vi kan ændre særlig mange af de vilkår, der former vores liv. Men med en indsats er det muligt at generobre den styrke, der skal til for ikke at bukke under for pres. Det er muligt at genfinde den værdighed og storhed, som bør være ethvert menneskes ret. Vi kan vælge at blive mere professionelle, lade følelserne blive hjemme og lade være med at søge livets mening, kærlighed og sikkerhed på arbejdspladsen. Og undgå at knytte os stærkt til virksomheden, lederen eller teamet – efter en naiv devise: Hvis jeg giver alt, får jeg nok det hele igen. Vi kan finde råstyrken indeni, hvor vi selv er herre over vores følelser og ikke omvendt. Hvor vi lever efter egne valgte dyder, så vi bliver stærkere i fællesskabet. Og hvor vi ved, at vi ikke vælter, så snart modvinden kommer. For den vil komme!

Hvordan er det med personligheden? Betyder den overhovedet noget for det at få stress? Eller har den en lille finger med i spillet? Nogle reagerer hurtigt og stærkt på bestemte typer af pres, mens andre ikke lader sig påvirke af selvsamme. Alle vil dog have en grænse for, hvornår pres fører til stress, men det er meget forskelligt, hvornår hver enkelt bukker under. Forandringer synes at være kommet for at blive og det i et tiltagende tempo. Med dette moderne arbejdsvilkår in mente er det gavnligt, hvis ikke direkte nødvendigt, at lære egne grænser at kende. Lære at sige fra i tide og justere på ressourcer, tid og deadlines, så det er muligt at klare jobbet uden at give køb på personlig eller faglig integritet. De fleste vilkår kan justeres og ens egen tilgang til dem ligeså – enhver er forpligtet til at påtage sig dette ansvar. Ingen bør finde sig i det urimelige, men i stedet søge det rimelige. Og nok så vigtigt bør det på arbejdspladsen foregå i dialog mellem ledere og medarbejdere, så der kan reageres i tide – før kollapset sker.

I sin bog STRESS - med undertitlen Grib chancen for et bedre arbejds(liv), der netop nu kommer på gaden i andet oplæg i år, viser leder af Center for Stress Thomas Milsted konkret og seriøst, hvordan stress kan håndteres på arbejdspladsen - før det er for sent.

Hanne Feldthus gør kometkarriere og suser af sted i overhalingsbanen. Hun helmer ikke, før hun har nået det bedste resultat, og hun arbejder hele natten, hvis det er nødvendigt. Arbejdet bliver det vigtigste i hendes liv, det bliver en slags narkotika. Hun opdager ikke, at det er ved at gå helt galt.

Hanne Feldthus fortæller med ætsende humor og klarsyn fortæller om at køre ud over kanten med 500 km i timen og blive så udbrændt, at man lægger vasketøjet ind i opvaskemaskinen og de tomme flasker i køleskabet.

Humoristisk, underholdende og uden at lægge fingre imellem fortæller Hanne om konsekvenserne af aldrig at sige nej - og om hvad der kan ske, når man glemmer, at man har et liv uden for arbejdet.

Eksempler fra bogen:

If you want something done, ask a busy man" gik direktøren kækt rundt og sagde til alle, der gad høre på det, heriblandt mig. Og jeg er født som en 'busy woman‘, så da jeg først var kommet i gang, fik jeg hurtigt en masse at rive i. Det kunne jeg finde ud af. Bizart nok fandt jeg en vis tryghed i præstationsangsten, eftersom det var så velkendt en følelse, og der altid ventede en belønning bagefter i form af at have oplevet suset ved at gøre det godt.

Jeg stillede gerne op for at hjælpe med at korrigere deres fejl. Jeg producerede gerne deres præsentationer for dem og gennemgik dem med dem, så de vidste, hvad de skulle sige hvornår, hvis jeg da ikke simpelthen tilbød at holde præsentationerne for dem.

Jeg aflyste uden beklagelse min ferie for at få et oplæg klar til den aftalte deadline. I de to år, projektet varede, holdt jeg sammenlagt kun tre ugers ferie. Og jeg var gud hjælpe mig stolt over det. Stolt af at blive udpeget til at være ansvarlig for vigtige projekter og stolt af at være den, der var med til at holde et højt tempo og en konstant fremdrift.

Læs artiklen Livet som selvstændig skærmer for stress fra Erhvervsbladet

Den offentlige sektor ændres dybtgående i disse år, hvor ledelsesidealer fra det private erhvervsliv overføres på statens, regionernes og kommunernes institutioner. Under betegnelsen New Public Management underkastes virksomhederne en løbende omorganisering, der skal sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne. De effektivitetsfremmende metoder som f.eks. Lean skal på en gang skabe økonomiske besparelser og større arbejdsglæde og motivation hos den enkelte medarbejder. Trods et stærkt fokus på trivsel er arbejdsmarkedet dog for mange præget af mismod og stress. Motivation og mismod belyser de overlevelsesstrategier, som ansatte på hospitaler og kommunale forvaltninger, folkeskoler og universiteter udvikler i mødet med stadig nye bølger af styringsformer. Samtidig undersøges det, hvordan virksomhederne søger at håndtere pressede medarbejdere gennem forskellige former for stressintervention. Bogen afdækker den stærkt ideologiske diskurs om arbejdsliv, produktivitet og sundhed, der former vores syn på stress. I den moderne ledelsestænkning kan stress kun forstås som individets manglende evne til effektivt at styre sine ressourcer. Bogens forfattere argumenterer for, at stress i stedet bør ses som et socialt symptom på en uhensigtsmæssig organisering af arbejdet.

Mailboksen sander til, skrivebordsdyngerne vokser, telefonen ringer ubønhørligt, møder trækker ud, og støj fra sniksnakkende kolleger irriterer. En typisk arbejdsdag er præget af mangel på overblik, for meget arbejde og utilfredshed med det færdige resultat. Alt for ofte hører vi om kolleger, venner eller bekendte, som netop af disse årsager er gået ned med stress. Denne bog har fokus på enkle værktøjer, enhver videnarbejder kan bruge for at rydde op, skabe orden i kaos og gøre sin arbejdsdag mere overskuelig og effektiv.

Effektivitet handler ikke om at arbejde hårdere, men om få skiftet dårlige vaner ud med gode og om at arbejde mere koncentreret og fokuseret. Målet er at nå dagens opgaver inden for arbejdstiden uden stress og jag. Overblik, planlægning og struktur er de væsentligste ingredienser, når der skal skabes orden i kaos.

Kurt Strand og Michael Kongsted gennemgår trin for trin en række enkle værktøjer, som alle kan have nytte af. Og ni videnarbejdere fra forskellige brancher fortæller om deres praktiske erfaringer med værktøjerne og de positive effekter, de har haft på deres arbejdsliv.

"De værste ledere er unge, skaldede mænd, der løber maraton!" Thomas Milsted lægger ikke fingrene imellem, når han karakteriserer trivslen på danske arbejdspladser. Gennem de sidste 15 år har antallet af stressramte i Danmark været støt stigende. Der skal god ledelse til at bryde kurven, mener Milsted – og har konkrete bud på hvordan i Arbejdsglad.

Værktøjerne til det strategiske arbejde med trivsel finder man i Arbejdsglad. ”Det kan være lige så benhårdt og mindst lige så udfordrende at arbejde strategisk med arbejdsglæde som med økonomi eller performance og alle de andre ledelsesdiscipliner. Og man kan ikke bare bede medarbejderne om at ændre deres indstilling til det forhåndenværende. Det virker simpelthen ikke!”

Den gode nyhed er: Det er faktisk muligt at skabe arbejdsglade medarbejdere! Det kræver bare strategi og en målrettet indsats – samt viden! Den enkelte leder skal tilegne sig denne viden og kombinere den med vilje, mod og handlekraft til at folde den ud i praksis. Bogen indeholder helt konkrete beskrivelser af processen – og en køreplan – både til afklaring, selverkendelse, behandling og meningsskabelse. Hvis arbejdspladsen er ramt af langtidssygemeldinger, mistrivsel og dårligt arbejdsklima, er det den eneste vej ud.
 

SLIP STRESS UD AF SKAMMEKROGEN viser nye veje til at forebygge stressrelateret sygefravær og tager dermed højde for både den menneskelige og den virksomhedsmæssige bundlinje. Forfatteren præsenterer – på baggrund af sin banebrydende forskning i sammenhængen mellem stress og skam – et forsvar for det sunde arbejdsfællesskab, som anerkender de svære følelser.