Danmark har haft postvæsen siden 1624, men fik først i 1860 landpostordning i begrænset omfang. Stationsforstanderen i Holte kæmpede for fuld omdeling i sit landdistrikt, og efterhånden blev der oprettet landpostruter over hele landet.
De første landpostbude travede af sted i alskens vejr. Derefter blev cyklerne langsomt udbredt, og fra 1960 kom bilerne i brug. Strabadserne kunne opvejes af naturoplevelser, skiftende årstider, menneskelige oplevelser omkring kaffen og håndsrækninger til folk. Landpostbudene er også populære i dag. De har mindre tid til kaffen, men har til hver en tid bragt opmuntring. En både diskret og medlevende folketype har skabt et stykke danmarkshistorie
Denne bogs forfatter og bidragydere fortæller personlige minder og nedskrevne overleverede historier. Enkelte beretninger fortælles af personerne selv. Bogen bringer en postmesters historie og slutter med et landpostbuds beretning om hverdagen nu sammenlignet med før. Post & Tele Museum i København har bistået med historier og billeder fra hele landet.