Søgeresultater: 9

"Den første energikrise skabte en bred forståelse for, at energisektoren var af væsentlig betydning for det danske velfærdssamfunds fremtid. Regering og Folketing erkendte, at staten måtte føre en aktiv energipolitik, og – hvis den skulle bære frugt – tillige etablere en virksomhed, som også på kommerciel basis kunne varetage samfundets interesser."

Op igennem det 20. århundrede har energiforsyning spillet en stadig større rolle og stået højt på dagsordenen i Danmark. Energiselskabet DONG har en lang og spændende historie, som er blevet mere og mere relevant, som tiden er gået. Mogens Rüdigers bog fra 1998 fortæller i anledning af DONG’s 25 års jubilæum om selskabets oprettelse, hensigter og betydning for det danske samfund. Det er en vigtig og interessant historie, der ikke bare beskriver DONG’s egen men også hele samfundets udvikling i forhold til energispørgsmålet. Mogens Rüdiger (f. 1952) er en dansk forfatter og professor i historie ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet. Han har skrevet en lang række bøger om dansk politik og nyere dansk historie.

Fra burgeren og LEGO til højttaleren og håndbold

Alle de ting, vi bruger i hverdagen, er opfundet af nogen. Danskere står bag mange vigtige opfindelser, men ofte ved vi det slet ikke. Vidste du for eksempel, at det var danskere, der opfandt støvsugeren, bobleplasten, rugbrødet og en af verdens ældste benzinbiler? Det var også en dansker, der opfandt højttaleren, som i dag bliver brugt i smartphones, fjernsyn og meget andet.

I denne bog kan du læse om 40 danske opfindelser og 4 store danske opdagelser.

Det er også historier om, at alle kan blive opfindere. Måske kan du endda blive inspireret til selv at opfinde noget virkelig snedigt.

Hvorfor er der ikke flere kvinder i toppen af et af verdens mest ligestillede samfund?

Sarah Steinitz, ekspert i magt og magtfordeling, giver i denne bog spørgsmålet videre til fire af Danmarks mest indflydelsesrige kvinder. Fire kvinder, der fra hver sit udsigtspunkt på toppen af samfundspyramiden taler med stor vægt og erfaring i bagagen. Merete Eldrup, bestyrelsesformand for bl.a. Nykredit og Københavns Universitet. Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation og forhandlingsleder for 1,4 millioner danske lønmodtagere. Karen Hækkerup, tidligere minister og direktør i Landbrug og Fødevarer, nu generalsekretær i Unicef. Mai-Britt Poulsen, managing director, senior partner og global chief of staff i et af verdens største konsulenthuse, Boston Consulting Group.

De fire magtfulde kvinder mødtes i sommeren 2020 for at tale om deres karriereveje. Om valg og fravalg i livet, forestillinger og fordomme, oplevelser og overvejelser. Og om hvordan fremtiden kan komme til at se ud for kvinder, der har talent og knokler for at gøre karriere.

Den indsigtsfulde og inspirerende samtale, der kom ud af møderne, kan du opleve i bogen her. Hvad enten du er ung kvinde i starten af din karriere, ældre mand på toppen af din karriere eller et sted midtimellem, kan du tage bogens pointer med dig.

Under sejl fortæller historien om de danske langfarter i sejlskibenes tid. Både de dramatiske med mytteri, slaveoprør, sygdom og forlis og dem, hvor det meste gik som planlagt: hårdt arbejde, kummerlige forhold og lasten fuld af værdifuldt gods på vejen hjem. De allerlængste sørejser fra begyndelsen af 1600-tallet til midt i 1800-tallet gik oftest til de danske tropekolonier – Trankebar, Guldkysten og De Vestindiske Øer – eller til Kina og Sydamerika. Under sejl giver for første gang en samlet fremstilling af langfarterne under dansk flag, hvor handelsflådens største skibe var hjemmefra i flere år ad gangen. Bogen fortæller om navigation, mandskaber, forplejning, justits og kvinder, og den følger udviklingen i sejlruter og sejltider. Man kommer tæt på sømændene, fra små skibsdrenge til erfarne kaptajner. Bogen udgives i samarbejde med M/S Museet for Søfart. Af rettighedshensyn er illustrationerne udeladt i e-bogen.

Dampskibsselskabet Norden fejrer i 2021 som et af Danmarks ældste rederier sit 150-års jubilæum. Denne bog kommer Norden Rundt: I det første halve århundrede fra stiftelsen i 1871 var Norden en lysende pioner inden for dansk shipping. Dernæst fulgte fem årtier præget af finansiel stabilitet og nogen stilstand. Men i begyndelsen af 1990erne indledtes rejsen mod en ledende position på verdens tørlastmarked. I takt med, at omverdenen har forandret sig teknologisk, økonomisk og politisk, omstillede Norden sig. Nogle gange skete det gradvist. I andre tilfælde mere abrupt. Men aldrig forudsigeligt.

Ved Danmark besættelse 9. april 1940 ændrede betingelserne sig for dansk skibsfart. 6.300 danske søfolk blev afskåret fra Danmark og sejlede i udeflåden. Andre 6.000 danske søfolk kom til at sejle på skibe i hjemmeflåden. Det nyoprettede fragtnævn førte på samarbejdspolitikkens vegne forhandlinger med Fachgruppe Reeder. Den danske handelsflåde indenfor spærringen skulle først og fremmest dække det danske samfunds behov - først derefter kunne skibene sejle for tysk regning, men kun med ladninger, der ikke anfægtede Danmarks forhold til andre lande. Tyskland havde hårdt brug for malm til krigsindustrien, hvilket betød at danske skibe i hjemmeflåden også skulle sejle med malm fra Sverige til Tyskland. Fragtnævnet var klar over, at transport af malm var et kritisk punkt, og man måtte leve med et uophørligt pres fra besættelsesmagten, der konstant pressede på for at få stillet skibstonnage til rådighed. I denne bog gennemgås hele udviklingen og alle historierne. Bogen er illustreret med en række historiske fotos.

Peter Holm lever i en dramatisk tid. Han oplever Slaget på Reden (1801), Københavns bombardement (1807) og ender som kaper (sørøver) i Øresund. Men det går galt. Peter bliver taget til fange og ført til et engelsk fængsel. Bibliotekerne (DBC) skriver: ”Spændende læsning med en personlig historie midt i de historiske begivenheder. Bogen kan inspirere til undersøgelse af egen familiehistorie. Teksten er velskrevet med korte sætninger og der er fine tegninger og ordforklaringer, som støtter og supplerer historien”.

Admiral Hans Jørgen Garde nåede at være forsvarschef i blot 124 dage, før han og otte andre omkom ved en tragisk flyveulykke den 3. august 1996. Flyvevåbnets Gulfstream III F-330 havarerede denne dag imod en fjeldside under indflyvningen til Vágar Lufthavn på Færøerne. Om bord var ud over forsvarschefen hans hustru, tre medlemmer af hans stab og fire besætningsmedlemmer. Denne bog fortæller historien om Gardes karriere fra tiden i Torpedobådseskadren i 1960’erne over hans år som underviser på både Forsvarsakademiet og civile universiteter til de større chefposter i Søværnets Operative Kommando og Forsvarsstaben, inden han den 1. april 1996 blev udnævnt til forsvarschef – den højeste post i Forsvaret. Både Gardes operative virke, ledelsesstil og akademiske meritter beskrives og sættes ind i den større sammenhæng, han og Forsvaret virkede i under og efter Den kolde krig. Katastrofen på Færøerne oprulles gennem øjenvidneskildringer, politirapporter og interviews med de personer, som i minutterne, timerne og dagene efter ulykken måtte håndtere den uventede situation. På havaristedet arbejdede indsatspersonellet under svære vilkår, og identifikationsarbejdet krævede specialister fra Danmark. Samtidig skulle en krisestab i Forsvarskommandoen under tidspres arrangere både hjemtagelse af de omkomne og officiel bisættelse af forsvarschefen og hans hustru. Havarirapporten konkluderede, at piloternes fejlvurdering af vejrforholdene forårsagede dødsulykken. Forsvaret reagerede dog skarpt, da pressen anklagede den afdøde forsvarschef for at have presset piloterne til at lande. Afslutningsvis undersøger bogen, hvad konsekvensen af den øverste chefs pludselige død blev for Forsvaret som organisation både på kort og længere sigt. Bogen bygger på flere end 50 interviews, arkivstudier, aktindsigt og en omfattende litteratur.

Arbejdet forstået baglæns rummer en lang række fortællinger om en generations omtumlede vej gennem 40 års arbejdsliv. Baseret på 128 danskeres oplevelser fra 12 forskellige faggrupper tager bogen debatten op om det gode arbejdsliv, tidlig tilbagetrækning og om seniorers plads på arbejdsmarkedet.