Søgeresultater: 9

Omkring 6.300 danske sømænd sejlede på verdenshavene for De allierede under Anden Verdenskrig. En af dem var Anders Hansen, andenstyrmand på ØK-skibet Panama, og det hans historie, der folder fortællingen om de danske krigssejlere ud i "Breve fra Anders". Søfolkenes indsats var uden sammenligning Danmarks største bidrag til den allierede krigsførelse fra september 1939 til 1945.

Da Danmark den 9. april 1940 blev besat af nazisterne, blev den danske handelsflåde delt i to. Den tredjedel af søfolkene, der lå i dansk havn, måtte blive og hjælpe med at transportere Danmarks forsyninger, men i al hemmelighed gjorde de også en indsats mod besættelsesmagten. De sidste to tredjedele af handelsflåden gik i engelsk og senere også i amerikansk tjeneste for at hjælpe i krigen mod Tyskland og Japan.

Christian Tortzen beretter om de danske sømænds rolle under anden verdenskrig og om de følger, de fik for krigens gang og for de enkelte sømænd, der efter krigens afslutning vendte hjem med ar på sjælen. Christian Georg Tortzen (1925-2012) var dansk historiker og forfatter. I 1982 modtog han den filosofiske doktorgrad for værket "Søfolk og skibe under Anden Verdenskrig" og blev dermed RUC's første doktor inden for humaniora. Tortzen har skrevet adskillige bøger om søfartshistorie og anden verdenskrig.

Dampskibsselskabet Norden fejrer i 2021 som et af Danmarks ældste rederier sit 150-års jubilæum. Denne bog kommer Norden Rundt: I det første halve århundrede fra stiftelsen i 1871 var Norden en lysende pioner inden for dansk shipping. Dernæst fulgte fem årtier præget af finansiel stabilitet og nogen stilstand. Men i begyndelsen af 1990erne indledtes rejsen mod en ledende position på verdens tørlastmarked. I takt med, at omverdenen har forandret sig teknologisk, økonomisk og politisk, omstillede Norden sig. Nogle gange skete det gradvist. I andre tilfælde mere abrupt. Men aldrig forudsigeligt.

Ved Danmark besættelse 9. april 1940 ændrede betingelserne sig for dansk skibsfart. 6.300 danske søfolk blev afskåret fra Danmark og sejlede i udeflåden. Andre 6.000 danske søfolk kom til at sejle på skibe i hjemmeflåden. Det nyoprettede fragtnævn førte på samarbejdspolitikkens vegne forhandlinger med Fachgruppe Reeder. Den danske handelsflåde indenfor spærringen skulle først og fremmest dække det danske samfunds behov - først derefter kunne skibene sejle for tysk regning, men kun med ladninger, der ikke anfægtede Danmarks forhold til andre lande. Tyskland havde hårdt brug for malm til krigsindustrien, hvilket betød at danske skibe i hjemmeflåden også skulle sejle med malm fra Sverige til Tyskland. Fragtnævnet var klar over, at transport af malm var et kritisk punkt, og man måtte leve med et uophørligt pres fra besættelsesmagten, der konstant pressede på for at få stillet skibstonnage til rådighed. I denne bog gennemgås hele udviklingen og alle historierne. Bogen er illustreret med en række historiske fotos.

De danske søfolks historie er et glemt kapitel i den danske frihedskamps historie. Da Danmark blev besat 9. april 1940, stod de danske søfolk på havet, som blev afskåret hjemmefra, over for et valg: Skal vi slutte os til De Allierede? Eller søge eller blive liggende i neutral havn? Langt de fleste valgte at gå i allieret tjeneste, også selvom det i flere tilfælde betød, at de blev nødt til at gøre mytteri.

Christian Jacobsen Drakenberg stak til søs som 13-årig og sejlede på verdenshavene. I 1772 fornærmede han Tordenskjold, der slog ham med sin kårde. Men Drakenberg, som var 85, greb kården og kastede den over taget på et hus. Drakenberg er blevet kaldt verdens ældste sømand. Han døde i Aarhus. Hans dåbsattest sagde, at han blev 146 år. Men var det bare bluff?

Under sejl fortæller historien om de danske langfarter i sejlskibenes tid. Både de dramatiske med mytteri, slaveoprør, sygdom og forlis og dem, hvor det meste gik som planlagt: hårdt arbejde, kummerlige forhold og lasten fuld af værdifuldt gods på vejen hjem. De allerlængste sørejser fra begyndelsen af 1600-tallet til midt i 1800-tallet gik oftest til de danske tropekolonier – Trankebar, Guldkysten og De Vestindiske Øer – eller til Kina og Sydamerika. Under sejl giver for første gang en samlet fremstilling af langfarterne under dansk flag, hvor handelsflådens største skibe var hjemmefra i flere år ad gangen. Bogen fortæller om navigation, mandskaber, forplejning, justits og kvinder, og den følger udviklingen i sejlruter og sejltider. Man kommer tæt på sømændene, fra små skibsdrenge til erfarne kaptajner. Bogen udgives i samarbejde med M/S Museet for Søfart. Af rettighedshensyn er illustrationerne udeladt i e-bogen.

”Mit håb står til havet”, udtalte Erik af Pommern, da han i 1429 indførte øresundstolden. Nu skulle ethvert skib, der passerede det nyopførte Kronborg, betale afgifter til den danske konge. Gevinsten blev med tiden enorm for såvel det kongelige husholdningsbudget som for lokalsamfundet i Helsingør. I mere end 400 år holdt tolden skruen i vandet, indtil globaliseringen sejlede den agterud. Flere og flere lande protesterede, og i 1857 gjorde øresundstraktaten igen farvandet toldfrit. I Rigsarkivet ligger de tommetykke regnskabsbøger nu tilbage som en uvurderlig kilde til en vigtig gren af en blomstrende verdenshandel. Hop ombord med Erik Gøbel, tidligere seniorforsker fra Rigsarkivet, når han sejler i kølvandet på sundtolden.

Hos Maskinmestrenes Forening på Sankt Annæ Plads i København hænger en mindetavle over 195 danske maskinofficerer, der mistede livet på havet under Anden Verdenskrig. De står listet én efter én med navn - men uden historien om, hvordan de på tragisk vis mistede livet til søs.

I MINDETAVLEN går Gustav Schmidt Hansen derfor bag om navnene på tavlen og fortæller gennem dem den ofte glemte historie om de tusindvis af danske søfolk, der blev en del af Anden Verdenskrig. Da krigen kom, bestod dansk skibsfart af godt 550 skibe og 12.000 søfolk. Nogle blev afskåret fra Danmark og sejlede fra England eller USA, og andre kunne blive hjemme og sejle fra Danmark, men fælles for dem var, at de blev hvirvlet ind i krigen og levede et farligt og riskofyldt arbejdsliv med fare for ikke mindst ubådsangreb, de år krigen varede. I alt 427 danske skibe gik til, mens over 1.900 søfolk mistede livet.

MINDETAVLEN, der fortæller historien om 195 af dem, er resultatet af mange års intenst arkivarbejde for at rekonstruere historien bag navnene på tavlen, og bogen tager både læseren gennem de farer, der lurede som sømand under krigen, og fortæller skib for skib om den skæbne, der overgik sømændene, når skibene forlist.