Søgeresultater: 14

I sine erindringer fortæller Kaj Lund om sit liv på nogle af de sidste sejlskibe, der var i fragtfart, inden de moderne maskindrevne handelsskibe i 1930’erne for alvor tog over. Kaj Lund fortæller så levende om skibskost, at man næsten selv kan smage det, og så medrivende om indefrysninger og overisning, at man selv gyser ved tanken.

Erindringsbogen "Du bliver aldrig sømand, Kaj" efterfølges af "Sømænd i ØK-stil", hvor Kaj Lund fortæller om det pludselige skift til maskindrevne handelsskibe i 1930’erne. Kaj Lund blev født i 1911 og var bare en stor knægt, da han for første gang stak til søs. Dette skete dog på trods af skipper Rasmus Pedersens spådom om, at Kaj ikke havde det, der skulle til for at blive sømand. Men skipperen måtte æde sine ord, for Kaj skabte sig hurtigt et spændende og enestående liv som sømand på de syv verdenshave. Næsten et helt århundrede efter sin fødsel satte Kaj Lund sig for at skrive sine erindringer om livet som sømand. Det blev til bøgerne "Du bliver aldrig sømand, Kaj" og "Sømænd i ØK-stil".

Da Danmark den 9. april 1940 blev besat af nazisterne, blev den danske handelsflåde delt i to. Den tredjedel af søfolkene, der lå i dansk havn, måtte blive og hjælpe med at transportere Danmarks forsyninger, men i al hemmelighed gjorde de også en indsats mod besættelsesmagten. De sidste to tredjedele af handelsflåden gik i engelsk og senere også i amerikansk tjeneste for at hjælpe i krigen mod Tyskland og Japan.

Christian Tortzen beretter om de danske sømænds rolle under anden verdenskrig og om de følger, de fik for krigens gang og for de enkelte sømænd, der efter krigens afslutning vendte hjem med ar på sjælen. Christian Georg Tortzen (1925-2012) var dansk historiker og forfatter. I 1982 modtog han den filosofiske doktorgrad for værket "Søfolk og skibe under Anden Verdenskrig" og blev dermed RUC's første doktor inden for humaniora. Tortzen har skrevet adskillige bøger om søfartshistorie og anden verdenskrig.

Omkring 6.300 danske sømænd sejlede på verdenshavene for De allierede under Anden Verdenskrig. En af dem var Anders Hansen, andenstyrmand på ØK-skibet Panama, og det hans historie, der folder fortællingen om de danske krigssejlere ud i "Breve fra Anders". Søfolkenes indsats var uden sammenligning Danmarks største bidrag til den allierede krigsførelse fra september 1939 til 1945.

Bogen handler om sømanden og kaptajnen Oskar Thyge Jensen og hans bedrifter og oplevelser som krigsejler under Anden Verdenskrig i allieret tjeneste (Stor Britannien) mod Nazityskland. Den handler om sømandskab og hvordan man forstod dette begreb i en ældgammel Fanøslægt, bestående af skibførere i fem generationer, der efterstæbte ære og pligtfølelse i deres daglige gerning.

For Niels Erik Løkkebø var livet til søs et naturligt valg, og allerede som 14 årig stak han til søs fra et skib i Nyborg på Fyn. I "Sømand – en ægte kap horner" fortæller Niels Erik Løkkebø sine erindringer fra 55 år på verdenshavene til journalist Lise Mortensen Høy.
Sammen bringer de læseren lidt tættere på det barske, men også spændende liv på havet.

Bogens forord er skrevet af Hans Kongelige Højhed Prins Henrik.

I julen 1986 var det islandske fragtskib »Sudurland« på vej over Atlanterhavet med kurs mod Murmansk. Midtvejs mellem Island og den norske kyst forliser skibet i et forrygende uvejr. Otte af de elleve besætningsmedlemmer redder sig ombord i en gummibåd, der viser sig at være læk. Nu begynder en skæbnesvanger kamp med tiden for de udmattede og dårligt udrustede sømænd, men heldigvis er deres nødsignal »Mayday, Mayday« blevet opfanget af bl.a. den danske flådestation på Færøerne. Fregatten »Vædderen« stævner straks ud på det kulsorte og stormfulde hav, udrustet med en helikopter. Fem af de islandske sømænd bliver reddet efter en dristig og livsfarlig undsætning på det frådende hav. Ottar Sveinssons og Carsten Berthelsens dokumentarroman krydsklipper dramatisk i tid og sted mellem de implicerede i redningsaktion. Men der er flere ubesvarede spørgsmål i denne historie: - Hvorfor sank »Sudurland«? - Der var to ubåde i farvandet, da »Sudurland« forliste. Hvad lavede de der? - Hvorfor blev de skibbrudne ikke undsat af ubådene?

Danske sømænd kæmpede mod tyskerne i 2. Verdenskrig fra 1939 til 1945. Og de kæmpede flere år før den hjemlige modstandskamp begyndte. Sænket af tyskerne tager udgangspunkt i sømændenes oplevelser under krigen og i deres reaktioner både under krigen og efter. Sven Arvid Birkeland har talt med over hundrede krigssejlere, hustruer, enker og børn. Bogen udkom oprindeligt i 2012.

Hos Maskinmestrenes Forening på Sankt Annæ Plads i København hænger en mindetavle over 195 danske maskinofficerer, der mistede livet på havet under Anden Verdenskrig. De står listet én efter én med navn - men uden historien om, hvordan de på tragisk vis mistede livet til søs.

I MINDETAVLEN går Gustav Schmidt Hansen derfor bag om navnene på tavlen og fortæller gennem dem den ofte glemte historie om de tusindvis af danske søfolk, der blev en del af Anden Verdenskrig. Da krigen kom, bestod dansk skibsfart af godt 550 skibe og 12.000 søfolk. Nogle blev afskåret fra Danmark og sejlede fra England eller USA, og andre kunne blive hjemme og sejle fra Danmark, men fælles for dem var, at de blev hvirvlet ind i krigen og levede et farligt og riskofyldt arbejdsliv med fare for ikke mindst ubådsangreb, de år krigen varede. I alt 427 danske skibe gik til, mens over 1.900 søfolk mistede livet.

MINDETAVLEN, der fortæller historien om 195 af dem, er resultatet af mange års intenst arkivarbejde for at rekonstruere historien bag navnene på tavlen, og bogen tager både læseren gennem de farer, der lurede som sømand under krigen, og fortæller skib for skib om den skæbne, der overgik sømændene, når skibene forlist.

Da Danmark i april 1940 blev besat af tyskerne, befandt to tredjedele af handelsflåden sig på havet og i fremmede havne. Langt størstedelen af de danske søfolk valgte at sejle for de allierede, og de såkaldte krigssejlere kom til at spille en afgørende rolle for krigens udfald. I "Krigssejler 1939-1945" interviewer Klaus Rydahl seks overlevende, danske krigssejlere, der som ganske unge blev kastet ud i krigen. De fortæller hver især om deres oplevelser fra brændpunkterne rundt om på kloden og om den konstante angst for at blive torpederet, bombet, beskudt eller løbe på en mine, der også var en del af krigens hverdag. Klaus Rydahl er journalist og forfatter.

Christian Jacobsen Drakenberg stak til søs som 13-årig og sejlede på verdenshavene. I 1772 fornærmede han Tordenskjold, der slog ham med sin kårde. Men Drakenberg, som var 85, greb kården og kastede den over taget på et hus. Drakenberg er blevet kaldt verdens ældste sømand. Han døde i Aarhus. Hans dåbsattest sagde, at han blev 146 år. Men var det bare bluff?

Under sejl fortæller historien om de danske langfarter i sejlskibenes tid. Både de dramatiske med mytteri, slaveoprør, sygdom og forlis og dem, hvor det meste gik som planlagt: hårdt arbejde, kummerlige forhold og lasten fuld af værdifuldt gods på vejen hjem. De allerlængste sørejser fra begyndelsen af 1600-tallet til midt i 1800-tallet gik oftest til de danske tropekolonier – Trankebar, Guldkysten og De Vestindiske Øer – eller til Kina og Sydamerika. Under sejl giver for første gang en samlet fremstilling af langfarterne under dansk flag, hvor handelsflådens største skibe var hjemmefra i flere år ad gangen. Bogen fortæller om navigation, mandskaber, forplejning, justits og kvinder, og den følger udviklingen i sejlruter og sejltider. Man kommer tæt på sømændene, fra små skibsdrenge til erfarne kaptajner. Bogen udgives i samarbejde med M/S Museet for Søfart. Af rettighedshensyn er illustrationerne udeladt i e-bogen.