Søgeresultater: 6

Bogen handler om sømanden og kaptajnen Oskar Thyge Jensen og hans bedrifter og oplevelser som krigsejler under Anden Verdenskrig i allieret tjeneste (Stor Britannien) mod Nazityskland. Den handler om sømandskab og hvordan man forstod dette begreb i en ældgammel Fanøslægt, bestående af skibførere i fem generationer, der efterstæbte ære og pligtfølelse i deres daglige gerning.

Hos Maskinmestrenes Forening på Sankt Annæ Plads i København hænger en mindetavle over 195 danske maskinofficerer, der mistede livet på havet under Anden Verdenskrig. De står listet én efter én med navn - men uden historien om, hvordan de på tragisk vis mistede livet til søs.

I MINDETAVLEN går Gustav Schmidt Hansen derfor bag om navnene på tavlen og fortæller gennem dem den ofte glemte historie om de tusindvis af danske søfolk, der blev en del af Anden Verdenskrig. Da krigen kom, bestod dansk skibsfart af godt 550 skibe og 12.000 søfolk. Nogle blev afskåret fra Danmark og sejlede fra England eller USA, og andre kunne blive hjemme og sejle fra Danmark, men fælles for dem var, at de blev hvirvlet ind i krigen og levede et farligt og riskofyldt arbejdsliv med fare for ikke mindst ubådsangreb, de år krigen varede. I alt 427 danske skibe gik til, mens over 1.900 søfolk mistede livet.

MINDETAVLEN, der fortæller historien om 195 af dem, er resultatet af mange års intenst arkivarbejde for at rekonstruere historien bag navnene på tavlen, og bogen tager både læseren gennem de farer, der lurede som sømand under krigen, og fortæller skib for skib om den skæbne, der overgik sømændene, når skibene forlist.

Da Danmark i april 1940 blev besat af tyskerne, befandt to tredjedele af handelsflåden sig på havet og i fremmede havne. Langt størstedelen af de danske søfolk valgte at sejle for de allierede, og de såkaldte krigssejlere kom til at spille en afgørende rolle for krigens udfald. I "Krigssejler 1939-1945" interviewer Klaus Rydahl seks overlevende, danske krigssejlere, der som ganske unge blev kastet ud i krigen. De fortæller hver især om deres oplevelser fra brændpunkterne rundt om på kloden og om den konstante angst for at blive torpederet, bombet, beskudt eller løbe på en mine, der også var en del af krigens hverdag. Klaus Rydahl er journalist og forfatter.

Den anerkendte vinskribent Henrik Oldenburg er portvinens grand old man. I verdens største bog om den ældgamle drik beskrives og bedømmes mere end 1800 portvine. Desuden gennemgår bogen portvinens mange typer, årgange og fascinerende historie. En gennemført guide til portvinens verden til allersidste dråbe. Henrik Oldenburg (f.1946) er vinekspert og mag.art. i nordisk litteratur. I 1985 blev han som den første dansker fuldtidsansat vinjournalist og -kritiker og har siden udgivet flere bøger om vin - blandt andet verdens største portvinsbog. Henrik Oldenburg har desuden mange års erfaring som kulturskribent, ligesom han har skrevet bøger om danske kulturpersonligheder. Han påviste blandt andet, at Jacob Paludan - en af Danmarks største forfattere - ikke selv fandt på de emner han skrev om, men betalte en god ven for idéerne.

Christian Jacobsen Drakenberg stak til søs som 13-årig og sejlede på verdenshavene. I 1772 fornærmede han Tordenskjold, der slog ham med sin kårde. Men Drakenberg, som var 85, greb kården og kastede den over taget på et hus. Drakenberg er blevet kaldt verdens ældste sømand. Han døde i Aarhus. Hans dåbsattest sagde, at han blev 146 år. Men var det bare bluff?

I slutningen af 1800-tallet rejste driftige danskere til Kina og var foregangsmænd i et af de største industrieventyr nogensinde. På overfladen er det en tør historie om møller og brændeovne, der begyndte på en fabrik med kælenavnet Cementen i Aalborg. Og takket være et sikkert fundament af viden og teknologi stod dansk maskineri lige efter Anden Verdenskrig bag halvdelen af klodens samlede produktion af cement. Cementens danmarkshistorie får også det betonagtige billede af Danmark som landbrugsland til at krakelere. Det er nemlig ikke kun bønder, der har skabt velstand og vækst, og der var industri længe før 1960. I dag bruger hele verden cement og beton til huse, men det grå guld forurener det grønne klima. Det arbejder man på at løse.