Søgeresultater: 9

Morten Heiberg er ubestrideligt desserternes konge. Gennem en årrække har han forsødet vores liv med fantastiske opskrifter på søde sager.
I Heibergs store dessertcirkus har vi samlet mere end 100 opskrifter på alt fra crème brûlée og rødgrød til brownies og hjemmelavede fyldte chokolader.
Foruden de mange lækre opskrifter, er bogen forsynet med afsnit, der fortæller indgående om råvarer, køkkenredskaber, teknikker, tips og tilbehør.

Heibergs store dessertcirkus er en revideret, samlet udgave at de to bøger Heibergs Chokolade og Heibergs Dessertcirkus.

Gas fra kul blev opfundet kort før år 1800. Den var det første eksempel på, at energi kan transporteres, nemlig i rør fra et gasværk til forbrugerne. Gasværker kom i alle byer i Europa og Amerika, Danmark havde 112 gasværker i 1928. Næsten alle husstande havde gas installeret i køkkenet til madlavning. Mange havde gaslamper. De afgassede kul kaldes koks, det er næsten rent kulstof. Det blev brugt til  opvarmning af privathuse, skoler, kontorer m.m. Koks var et fremskridt, for nu kunne varmen reguleres i kakkelovnen. Varmen i stuerne gjorde folk sundere, og der blev overskud til at varme vand til vask af mennesker og tøj. Hygiejnen blev væsentligt forbedret. Bygas var livsfarlig, for den indeholdt kulilte, der dræber hurtigt. Der var også brint i gas, og hvis gas strømmede ud i en lejlighed, eksploderede det hele, når folk ringede på. Den elektriske gnist i ringeapparatet var nok. Gasværkerne forurenede og stank, og de krævede meget arbejdskraft. Da det blev muligt at lave gas uden kulilte og brint ved spaltning af olieprodukter, blev gasværkerne nedlagt. I dag kan man få naturgas til opvarmning og madlavning. Gassen har ændret hele verden så meget, at man virkeligt kan tale om en gasrevolution. Vi fortsætter traditionerne fra gasværkernes tid.  Bogen handler om hele denne historie og viser mange eksempler på apparater, kulminer, gasværksdrift m.v. Horsens gasværks historie er beskrevet i detaljer for at vise, hvor vigtig gassen og koksene var for livet i byerne. Bogen afsluttes med undervisningsforsøg. Oprindeligt blev bogen skrevet som grundlag for en udstilling om gasværker på Industrimuseet i Horsens.

Stålvalseværket blev landets redning. Det sørgede for stål under 2. Verdenskrig og senere stål til skibsværfterne og dermed dansk søfarts stærke stilling. Dette er historien om, hvorledes et teknisk avanceret stålværk blev bygget på i bogstaveligste forstand bar mark - eller i hvert fald opfyldt hav. Mere end 270 illustrationer viser den hastige tekniske udvikling. Den historiske tekst er krydret med erindringer fra de stålets mænd, som byggede værket op.

Ordet psykopat kan få det til at gyse i folk. Man tænker på seriemordere og diktatorer. Men de allerfleste psykopater er ikke kriminelle. Tværtimod går de rundt blandt resten af befolkningen og gør livet surt for os.

Blandt fagfolk er det en almindelig antagelse, at omkring 2-4% af alle mænd er psykopater, mens kun 1% af kvinderne er det, svarende til ca. 2% af befolkningen som helhed. Men der er endvidere en hypotese om, at blandt chefer er andelen større.
Bogen gennemgår de typiske psykopatiske træk og beskriver, hvilke virksomhedstyper og organisationer, der giver bedst spillerum for psykopaten. Men nok så vigtigt giver bogen en række praktiske anvisninger på, hvordan man undgår at ansætte en psykopat - og hvad man gør, hvis han allerede er i virksomheden. Til slut en meget nyttig (og internationalt anerkendt) psykopat-test.

Kommunikationsstrategier kan gøre en forskel, når det gælder om at skære ned på verdens overproduktion! I en ny bog viser Karin M. Laljani og Lars Ludvigsen, hvordan bæredygtig kommunikation ikke bare er smukke ord og pyntefjer, men en fundamentalt anden måde at tænke på virksomheden som en brik i et kæmpe puslespil - og tage sit ansvar for klodens fremtid alvorligt. Provokerende? Ja! Modigt? Ja! Nødvendigt? Endnu mere ja!

Virksomhedernes kommunikations- og marketingafdelinger må tage en stor del af ansvaret og sætte en stopper for virksomhedernes kortsynede fokus på næste kvartal og deres brugen af "greenwash" og kommunikationsvask.

Laljani og Ludvigsen har skrevet den første bog om bæredygtig kommunikation på dansk, fordi de er trætte af at være vidner til kynisk kommunikation (fx guerilla-markedsføring, product placement og undercover-kommunikation), som kun har til formål at promovere virksomhedens produkter og nå kvartalsresultatet. De argumenterer for, at fremtidens kommunikation skal være båret af syv principper, bl.a. etisk, transparent og faktabaseret. Virksomhedernes kommunikationsafdelinger kan på den måde gå foran i kampen for en mere bæredygtig fremtid.

Bæredygtig kommunikation indeholder både analyseværktøj og strategier for, hvordan virksomhedens kommunikationsfolk både kan kommunikere virksomhedens bæredygtige forretningspraksis og hjælpe den med at blive realiseret. 

Karin M. Laljani har siden 2003 arbejdet som Senior Vice President i den europæiske direktion for InterfaceFLOR og er medlem af bestyrelsen for tve (Television for the Environment). Lars Ludvigsen er grundlægger af PR-Partner og kommunikationsrådgiver for danske og udenlandske virksomheder. Begge har arbejdet med bæredygtighed i mange år.

Bogen viser i detaljer, hvordan filosofien bidrager til at gøre erhvervslivets ledere og medarbejdere bevidste om indgroede forestillinger og antagelser, og hvorledes disse kan udfordres og afklares. Med antologien introduceres erhvervsfilosofien nu for første gang i samlet form i Danmark. Erhvervslivet har de senere år i højere og højere grad efterspurgt filosofiske kompetencer, og det er der én simpel grund til: Filosofisk refleksion skærer helt ind til benet og leverer analyser, der giver overblik over og indsigt i de mange udfordringer, som moderne virksomheder står over for. Filosofien leverer en særlig form for konstruktiv kritik, og erhvervsfilosofien har et positivt sigte, idet den søger at åbne for diskussion og nytænkning af, hvordan den enkelte virksomhed bliver styret og handler. I kapitlerne berøres emner som: ledelse, human resources, organisationsudvikling, mening, viden, lean, virksomhedskultur, trivsel, stress, dilemmahåndtering, virksomhedsidentitet, markedsføring, etik, ansvar, tillid og coaching. Forfatterne præsenterer værktøjer for, hvordan man med fordel kan bruge erhvervsfilosofien i virksomhedens dagligdag. Antologien henvender sig til ledere, HR-konsulenter og medarbejdere samt alle der er bredt interesseret i filosofi og erhvervsliv. Bidragyderne er primært filosoffer, der som konsulenter, ledere eller forskere har et indgående kendskab til erhvervslivet, bl.a. Morten Hesseldahl, Ole Fogh Kirkeby og Kim Gørtz.

Mange - ikke mindst de dovne og uopfindsomme erhvervsledere - tror fejlagtigt, at managementdillerne er den nemme vej til succes, men her tager de grueligt fejl. I princippet er der ikke noget galt med hverken storytelling, lean, re-engineering og ISO 9000. Hvis bare man gik helhjertet ind i processen og implementerede koncepterne ordentligt. Men det magter de allerfærreste ledere og virksomheder - og det kan man læse om i Hanne Feldthus' nye bog, Den stensikre vej til fiasko.

Hanne Feldthus opfordrer til at se problemerne i øjnene, opholde sig ved fiaskoerne og tage ved lære. Men hun forstår udmærket, hvorfor det er svært. Angsten for fiasko ligger dybt i de fleste, og der er ikke mange, der højlydt bryster sig af at have været den direkte årsag til en af slagsen. Det gælder om at levere varen, uden at tøve eller tvivle, og det er benhårdt.

- I dagens erhvervsliv, hvor virksomhederne bliver større og større, kender cheferne medarbejderne dårligere og dårligere, og medarbejderne har kortere og kortere tid til at brillere. Man bruger jo ikke de fem minutter, man har sammen med sin chef om ugen, til at underholde om det, der er gået galt. Derfor er "Den stensikre vej til fiasko" et godt oplæg til diskussion med chefen, siger Hanne Feldthus.

Hanne Feldthus' 10 sikre veje til fiasko:

1. Hvis man tror, at meningen er at tjene penge

2. Hvis man har nok i sig selv

3. Hvis man fortaber sig i statistik, fagudtryk og forkortelser

4. Hvis man nægter at se problemerne i øjnene

5. Hvis man vil være alt for alle

6. Hvis man forveksler midler med mål

7. Hvis man lader rygter og røverhistorier tage magten

8. Hvis man slår kreativiteten ihjel

9. Hvis man ikke opfører sig ordentligt og kun tænker på sig selv.

10. Hvis man er panisk angst for fiasko.

Lyt også til interview med Hanne Feldthus i Rundt om bøger på JP Radio.

En leanbølge er rullet ind over private produktions- og servicevirksomheder og offentlige og administrative virksomheder - og den ruller endnu. Lean er hverdag for rigtig mange mennesker, men hvor mange høster reelt det fulde potentiale, der ligger i lean? Måske kun et fåtal.

De fejlslagne eller måske snarere alt for lidt gennemgribende leanomlægninger skyldes ifølge Anders Nørgaard, Steen Hildebrandt og Søren Brandi ikke, at der mangler viden om den tekniske del af lean, dvs. om processer, strukturer, systemer og værktøjer. Årsagen er i langt højere grad virksomhedernes manglende evne til at arbejde med den ledelsesmæssige del af lean: ledelse, mindset, kompetencer og adfærd. For at opnå det fulde potentiale skal lean være andet og mere end værktøjer. Det handler om at skabe en leankultur, hvor der tænkes lean, og hvor alle bidrager med deres kapacitet og kompetencer til at skabe de bedste resultater.

I Langsigtet lean griber forfatterne fat i den ledelsesmæssige del af lean og argumenterer for, at lean skal anskues som ledelsesdrevet kulturudvikling med fokus på at forøge langsigtet engagement, effektivitet og kundeværdi. Det kræver bevidsthed om, hvilken virksomhedsstrategi lean skal understøtte, og hvad man vil med lean, både på kort og langt sigt. Det handler om at skabe en leankultur og om at vide, hvornår og hvordan man involverer sine medarbejdere. Det forudsætter en forståelse for – og et sprog om – lean i hele organisationen, også hos alle organisationens ledere, så de formår at lede arbejdet med lean. Disse svære, men ikke umulige, opgaver giver forfatterne forslag og løsningsmuligheder til i Langsigtet lean, med udgangspunkt i: at langsigtet lean drejer sig om at skabe gode, stærke og robuste organisationer ved at have fokus på ledelse, kultur og forbedring.