Søgeresultater: 8

Alle taler om at gøre en forskel.
Men hvordan gør man – helt praktisk?

Det spørgsmål har jeg tænkt en del over. Ambitionen om at gøre en forskel har nemlig på mange måder været en rød tråd i mit liv. Som træner har jeg hele tiden forsøgt at fl ytte mig selv i nye retninger, ligesom jeg hver eneste dag har forsøgt at hjælpe andre til at udrette mere, end de troede, de kunne.

I Gør en forskel fortæller jeg, hvordan man kan gøre en forskel – uanset om man har ambitioner om at udrette noget i sit liv, på sit arbejde eller ude i samfundet. I mine øjne er succes nemlig meget andet end penge på kontoen eller et godt job. Hvis vi alle prøver at gøre en forskel i vores liv, er der ingen grænser for, hvad vi kan udrette sammen!

Find det vigtige
Hvis du vil gøre en forskel, skal du vide, hvordan du vil påvirke morgendagen.

Lær dig selv at kende
Hvad kan, vil og skal du?

Lav en plan
Drop de lange lister og fokuser i stedet på to-tre punkter

Prioritér
Lær at skelne mellem de vigtige valg, de ubetydelige valg og de valg der haster

Bryd dine vaner
Forandringen er altid værst, før du har prøvet den

Træd i karakter
Du skal turde stå ved dine prioriteringer

Bevar din troværdighed
Troværdighed kommer af, at du træffer dine valg og tør sige, hvorfor du træffer dem

Stå fast i modgang
I modgang skal du ikke øve dig i noget, du er dårlig til, men gøre det, du gør godt.

DET ER DEN 28. JULI 1996, KLOKKEN ER 09.38, og der er OL-finale på Lake Lanier i Atlanta i USA. Seks både ligger klar til start. De er lige lange, har samme form, vejer det samme og er lavet af det samme materiale. I bådene sidder seks mandskaber, som også vejer stort set det samme og alle har trænet på stort set samme måde. Hvad er det, der gør, at et af holdene netop den dag udretter noget, der er en lille smule bedre end de andre? Niels Laulund fra den første danske Guldfirer kombinerer sin oplevelse af ro-eventyret med 14 års erfaring som virksomhedskonsulent i en bog, der tager udgangspunkt i det danske mandskab og deres træners arbejde frem mod den olympiske finale. Men snarere end finalen handler bogen om processen: Fra ideen bliver undfanget, til båden i 1996 kommer over målstregen som OL-vinder. GULDET VINDES I HVERDAGEN er en bog, der skal inspirere alle ledere til selv at blive skarpe på målene, gå forrest i processen og frem for alt motivere medarbejderne til at tage ejerskab for projektet.

Ulrik Wilbek ved om nogen, hvad der skaber en vinderkultur. Han løfter sløret for sine arbejdsmetoder og motivationsstrategier og giver konkrete eksempler på, hvordan han anvender coaching og profilanalyse til udvikling af verdensklassespillere. Han fortæller, hvordan han opbygger et slagkraftigt mandskab, som har forståelse for hinandens forskellighed. Ulrik Wilbek er én, man lytter til i det private erhvervsliv, men i denne bog adresserer han også det offentlige. Også kommunerne skal forsøge at opbygge en vinderkultur. ”Siden 1992 har jeg gennemført en lang række kurser og holdt foredrag for ledere og medarbejdere i såvel private virksomheder som på offentlige arbejdspladser. Ved et af disse kurser blev jeg en gang afbrudt af en skeptisk ingeniør med ordene: “Det er jo meget godt alt det der, men det kan jo ikke lade sig gøre i den virkelige verden.” Jeg så på ham og svarede smilende: “Det er da mig, der arbejder i den virkelige verden! Til de store mesterskaber skal jeg på få sekunder beslutte mig for en strategi, mens jeg bliver vurderet af cirka to millioner danskere. Resultatet kan ses umiddelbart efter kampen. Det er virkelighed.” Tro på dig selv henvender sig til enhver, der har et brændende ønske om at søge forandring, nye udfordringer og fortsætte den personlige udvikling.

Ulrik Wilbek, kåret som verdens bedste håndboldtræner, fortæller i denne bog om, hvad der skal til for at skabe resultater sammen med andre mennesker. Hvad er det han gør for at flytte folk og få dem til at levere toppræstationer? For Wilbek handler det om at skabe en vinderkultur.
 
Som træner hverken kan eller må han score mål. Det skal spillerne gøre. Men han kan give dem de bedste rammer for at træffe beslutningerne på banen. Og her er filosofien, at man som leder får langt det bedste resultat, hvis man viser tillid, og hvis det er tilladt at begå fejl. Omvendt forventer han, at spillerne bidrager og tager ansvar, ikke bare for deres egen præstation, men for den kultur der er på holdet.
 
Det er lettere at fastholde en vinderkultur og troen på, at ’vi vinder hver gang’, når det går godt, men det er en langt større udfordring, når resultaterne udebliver, og vi møder modgang. Ifølge Ulrik Wilbek kræver det, at vi bevarer troen og aldrig opgiver håbet. Og det er til inspiration for alle, der skal lede og motivere andre, og som vil vide mere om, hvordan man opnår det bedste samarbejde med andre.
 
Bogen er en blanding af Wilbeks egne historier fra herrelandsholdet, den nyeste forskning om hjernen og motivation og hans erfaring med ledelse og møde med erhvervslivet.

Begrebet mentorskab har eksisteret i flere tusind år, men som lederudvikling har det først i de senere år vundet indpas i danske og udenlandske virksomheder. Begrebet bliver anvendt i virksomheder og organisationer til at få sat fokus på ledere og medarbejderne f.eks. på deres personlige og faglige udvikling, fastholdelse i jobbet, hurtigere indlæring af færdigheder, talentudvikling eller personaleudvikling.

Mentor er en rollemodel, én man kan lære af og én, som er interesseret i at give viden og tanker videre til andre som inspiration til personlig og faglig vækst. I samtale med ens mentor kan man blive ramt af en indsigt, der åbner til noget højere end det, man selv kan få fat i.

Mentorskabets muligheder er en ny bog som systematisk forklarer hvordan man forbereder, etablerer, vedligeholder og afvikler en mentorordning og en mentorrelation.

At drive virksomhed handler om at uddanne mennesker, således at kompetence og ansvar fordeles ud i alle organisationens niveauer. Mange penge spildes på værdiløse kurser, som tager udgangspunkt i den illusion, at jo flere dage man er på kursus, jo dygtigere bliver man. Men det er forkert. Færdigheder læres bedst i det praktiske samarbejde med sine kolleger og yderligere dygtighed (excellence) erhverves gennem lang praktisk erfaring, supervision og personlig modning. Alle ønsker i sidste ende det samme. Vi vil tjene penge og have det sjovt. Men hvordan når vi det fælles mål?

Succesfuld sidemandsoplæring og vellykket videndeling kræver, at man er god til at lære fra sig. Da der jo desværre ikke følger en brugsvejledning med til kollegaens hjerne, skal man kunne gennemskue, hvordan kollegaen nemmest tilegner sig ny viden og nye kompetencer.

Sidemandsoplæring er fyldt med nyttige værktøjer, der gør læseren i stand til at dele sin viden effektivt og sikre en stejl læringskurve hos den nye kollega. Med afsæt i cases og gode eksempler viser Line Sander vejen igennem pædagogikkens teknikker, teorier og tricks – på underholdende og letforståelig vis.

Bogen er en hjælp til den, som vil lære at dele sin faglige viden og skabe motivation hos modtageren. Den viser også, hvordan man håndterer modstand mod læring, hvordan man rammer sin kollegas vidensbehov og gør sig forståelig – selv når stoffet er svært.

Lær! handler om, hvordan man kan arbejde med talentudvikling, med specialisternes viden, med oplæring og videreuddannelse, med udviklingens af en læringskultur, med innovation og ikke mindst med de læringsfælder, som vi risikerer at snuble i.

I dagens samfund er det en forudsætning, at mennesker såvel som organisationer er i stand til at lære. Man taler om den lærende organisation. Men hvad skal der til for at etablere forudsætninger for læring på en arbejdsplads? I Lær! – Effektiv talentudvikling og innovation af Lene Tanggaard og Tue Juelsbo kan du læse om mesterlære, kreativitet og håndværk.

Forfatterne argumenterer for, at kreativitet er noget, vi lærer, at vi har alt for stort fokus på potentialer og alt for lidt fokus på håndværk, og at vi synes at have glemt læring som en vigtig strategisk faktor i moderne organisationer. De taler for, at virksomheder og organisationer skal opbygge stærke talentmiljøer.