Søgeresultater: 776

I "Lyttere og lurere" kommer det danske politi, militær og efterretningstjeneste under hård behandling af kommunisten Hans Scherfigs skarpe pen. Artiklerne har tidligere været trykt i Land og Folk mellem 1963 og 1965 og bringes her i samlet form.

Den danske forfatter og billedkunstner Hans Scherfig (1905-1979) er kendt og elsket for sine litografier med dyr i junglen og for essays og romaner som "Frydenlund", "Det forsømte forår" og "Idealister". Hans Scherfig var aktivt medlem af Det Danske Kommunistparti fra 1932, hvor han også sad i ledelsen.

Denne antologi med bidrag fra 11 forskere og undervisere beskriver og analyserer udvalgte dele af de samfundsmæs­sige, historiske, institutionelle og professionelle ramme­vilkår for det pædagogiske arbejde.

Gennem 30 år - længere end nogen anden dansk livvagt - har Torben Vigh passet på danske og udenlandske politikere, Muhammed-kritikere og ikke mindst hele tre generationer af det danske kongehus - fra dronning Margrethe over kronprinsparret til deres børn. I denne bog giver han et indblik i arbejdet med personbeskyttelse fra 1980'erne og frem til i dag, hvor der er sket store forandringer i både det danske samfund og verden udenfor.

Torben Vigh har rejst verden rundt med sine VIP'er på både private ferier, officielle besøg og store statsbesøg. Han fortæller om, hvordan man som livvagt altid skal være forberedt på det værst tænkelige, uanset om man kører tværs over USA med kronprinsen, går ved siden af dronningen på en karettur i København eller er på statsbesøg i Japan. Og han fortæller om, hvordan det føles, når man har fri lige præcis den dag, terroren rammer Danmark.

True crime-fortælling om mordbranden på Bornholm i 1995. Et trekantsdrama, der endte som tredobbelt drab og rystede den danske lægestand og resten af Danmark.

Et nødvendigt spotlight på et mørkt kapitel af dansk historie – BERLINGSKE ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ Giver læseren stof til rystende eftertanke – Jyllands-Posten ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ Reel ny viden om de danske SS-soldater i krigens sidste dage – Weekendavisen Den hidtil ufortalte historie om de danske nazisoldater, som deltog aktivt i henrettelsen af jøder og amerikanske soldater i krigens sidste dage. Området i Østrig, hvor de danske soldater befandt sig, var i 1945 centrum for drabet på flere tusinde jøder, og nyfundet materiale i danske og udenlandske arkiver dokumenterer danskernes medvirken. Alene på en enkelt dag blev mere end 200 mennesker skudt på kasernen i Graz, hvor flere af fangevogterne var danskere. To af dem lever endnu og var til stede under krigsforbrydelserne. Martin Q Magnussen (f. 1983) er uddannet fra Politiskolen i 2008. Han er medforfatter til artikler om danske SS-frivillige i Odense Kommunes byhistoriske årbog. Opdagede i 2012 tyverierne på Rigsarkivet og skrev bestselleren De forsvundne nazidokumenter.

Den glemte Danmarkshistorie Defekte, undermålere og minusindivider. Åndssvage har haft mange navne i tidens løb. Det gælder også Erling Frederiksen, hvis lange rejse gennem danske institutioner begyndte kort efter fødslen i 1941. I over 40 år var Erling anbragt uden for hjemmet. IQ 75 giver svarene på, hvorfor det skete for ham og mange andre. Erlings fortælling væver sig ind i en større, men glemt historie. Danmark var foregangsland, når det drejede sig om indgreb over for de åndssvage. Kastration, sterilisation og det hvide snit blev udført i et omfang, som det er vanskeligt at finde sidestykke til i andre lande. Siden vandt nye ideer om menneskerettigheder, ligestilling og integration frem. De anbragte skulle ud fra de store institutioner og have en så normal tilværelse som muligt. Det førte til et af danmarkshistoriens største sociale eksperimenter. Gennem omfattende arkivundersøgelser og interviews med tidligere anbragte og ansatte fortæller IQ 75 historien om åndssvageforsorgen fra 1800-tallet til i dag.

En sommerdag i 1975 blev en kvinde brutalt dræbt under sin daglige træningstur i en nordsjællandsk skov. Der var blandt mange andre to unge mænd i skoven den dag. Den ene var Jacob Brølling, som senere blev dømt for drabet. Den anden fandt man aldrig ud af, hvem var. Eller gjorde man ..?

En bog om dagliglivet ved Slædepatruljen Sirius i Nordøstgrønland, for første gang nogensinde beskrevet indefra af Peter Schmidt Mikkelsen, der gjorde tjeneste 1977-79. Fra udvælgelsen og forskolen til hovedkvarteret i Daneborg og endelig de lange slædepatruljer, to mand, elleve hunde og en slæde med oppakning.

Tidligere kriminalkommissær Ove Pedersen ser i denne bog tilbage på sit politilivs store - og grumme - sager. Fra dobbeltdrabet på Femøren og mordet på rockerpræsidenten Makrel, som han fulgte på første hånd. Til sagen om pigen fra Kundby, der ville bombe sin skoleklasse i islams navn.
Gennem en enestående karriere i dansk politi har Ove Pedersen set det kriminelle Danmark i alle dets afskygninger. Han lærte sit fag fra bunden i drabsafdelingen i København i 1980erne. Og takkede af som "Roskildes Wallander" i 2016 - som chef for personfarlig kriminalitet i sin egen politikreds.
Bogen er en letlæst, øjenåbnende rejse gennem tre årtiers efterforskninger og opklaringer. Det er historien om blodige drab og ubærlige tragedier, men også en krønike om en svunden tids politi, fortalt med lune og slet skjult længsel. Ove Pedersen tager læseren med tilbage til en tid før teleoplysninger og timeregistrering. En tid, hvor dedikerede efterforskere blev på sagen, til forbryderen var i nettet. En tid, hvor kommissæren gik forrest - og aldrig på kompromis.

"Det var disse to faktorer – julestemningen, der åbner sindet for kærligheden til vore medmennesker, og tanken på de børn, for hvem sygdommen kaster skygger over tilværelsen – der bevægede postmester Einar Holbøll så stærkt, at det gav ham ideen til julemærket."

Kai Flor fortæller om traditionen med julemærket og de velgørende formål, det blev skabt for at støtte. Det er historien om julestemning, næstekærlighed og et ønske om at hjælpe dem, der ikke er lige så heldige som en selv. Kai Flor (1886-1965) var dansk forfatter, oversætter og musik- og kunstkritiker. Flors forfatterskab omfatter bl.a. bøger om kunst, musik, poesi og arkitektur, men han er bedst kendt for sine håndbøger om klassisk musik. Som oversætter har han bl.a. oversat Vincent van Goghs breve, Darwins udødelige Tanker, Gullivers Rejse og Skatte-øen til dansk. Kai Flor var Ridder af Dannebrog.

Renæssancen associerer vi med prægtig kunst, arkitektur og grundlæggelsen af moderne videnskab. Perioden fra midten af 1500-tallet til midten af 1600-tallet var således rig på ånd – men også på bestialitet i form af hekseprocesser, der sendte i tusindvis af kvinder på bålet i Europa. Overraskende nok var det ikke gammel folkelig overtro, som drev disse udrensninger, men tværtimod den moderne videnskab, der var besat af magi, astronomi, matematik, astrologi og alkymi. Forfatterens skelsættende pointe er, at opgøret med troen på hekse tværtimod begyndte, da først tyske og siden danske teologer appellerede til, at det enkelte menneske måtte lære at se indad og forstå egne fejl og mangler frem for at søge ydre forklaringer på al ulykke.

I Järva-området nordvest for Stockholm udspiller der sig en konflikt mellem banderne Dødspatruljen og Shottaz. De indblandede kalder det selv for en krig, og i krig er alt tilladt. Hovedpersonerne mangler fuldstændig respekt for retsvæsenet, for voksne, for kriminelle hierarkier og for menneskeliv. Men bag den spektakulære facade af narkotika, våben og rapmusik, som vises frem på sociale medier, hænger det ubesvarede spørgsmål i luften: Hvorfor slår I hinanden ihjel? ”Bandekrigen mellem Shottaz og Dødspatruljen” beretter om en tabt generation af unge mænd, om mennesker der lever med de mest brutale konsekvenser af samfundets svigt, og om nogen som nægter at opgive håbet. Den svenske journalist Diamant Salihu (f. 1983) har i de sidste ti år dækket nogle af Sveriges største rets- og kriminalsager. Bandekrigen mellem Shottaz og Dødspatruljen er hans første bog.